Infomøde om Premium puljen

Torsdag 27. januar

kl. 19:00-20:30

Tilmeld dig mødet

Projekteringsansvarlig til MyHomes

Rikke Skouboe styrer processen, fra valg af boliger til renovering og indretning.
Rikke Skouboe, Partner & udviklingschef

I MyHomes søger vi en projekteringsansvarlig til Development afdelingen, der kan varetage projektering af vores renoveringsprojekter i Europa.

Du bliver en del af et passioneret team, som hver dag arbejder målrettet for at levere høj kvalitet og god service til vores ejerfamilier. Du kommer til at referere til vores arkitekt og projektleder.

Vi forestiller os, at du er forholdsvis nyuddannet bygningskonstruktør, arkitekt eller bachelor i arkitektur og design, gerne med nogle års erfaring, men ikke afgørende, og at du har interesse i samt flair for at tegne og formidle dine ideer og tanker. Du er forhandlingsvant, vant til at rejse og kan kommunikere naturligt på engelsk i skrift og tale, da de fleste projekter er i udlandet. Du er vant til at arbejde med Microsoft Office 365 og med tegneprogrammer som SketchUp.

Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Bredgade, København, får du ansvaret for, sammen med vores arkitekt og projektleder, at projektere vores bygge/renoveringsprojekter og herunder sikre de bedste løsninger, der forløser projektets potentiale optimalt indenfor de givne budgetmæssige rammer.

Du skal forvente 25-40 rejsedage årligt.

Ansvaret omfatter

• Etablering af grundlæggende tegningsgrundlag efter køb af ejendom
• Projektering af renoveringer og udarbejdelse af byggeprogram, herunder detaljeret budget- og tidsplanlægning samt koordinering med indretningsteam omkring løsninger
• Udarbejdelse af udbudsmaterialer med krav, specifikationer og leveringsbetingelser
• Forhandling af kontraktgrundlag og udarbejdelse af entreprisekontrakter
• At samle materiale i en ”one page strategy”, så planerne for projektet nemt videreformidles
• Sikre dokumentation af hvert projekt
• Løbende udvikling og optimering af interne arbejdsprocesser

Som person

• Har du gennemslagskraft og kan skabe resultater under ofte vanskelige betingelser
• Kan du have mange bolde i luften på en gang
• Er du god til at indgå i tætte teamworks både eksternt og internt, og du er i stand til at skabe relationer på tværs af organisationen
• Er du kvalitetsbevidst, har æstetisk sans og blik for detaljer
• Arbejder du systematisk og struktureret

Du tilbydes

En spændende opgave med stor frihed under ansvar. Gode ansættelsesforhold og attraktiv løn med bonus, pension og sundhedsforsikring. Du vil blive del af et team, som er passioneret for deres job – et sted med en positiv stemning og stærkt socialt sammenhold.

Kan du se dig selv i jobbet, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til tj@myhomes.dk. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet er du altid velkommen til at ringe til arkitekt og projektleder Thomas Jensen på tlf. 53780049.

Hvem er MyHomes

MyHomes er en dansk virksomhed, som blev etableret i 2016. Virksomheden består af et dynamisk team af medarbejdere, som hver dag gør det muligt for flere danskere at nyde ferie i egne boliger på nogle af Europas bedste ferielokationer. MyHomes oplever kraftig vækst og flere end 250 familier har allerede valgt at investere i konceptet, som hviler på tanken om deleøkonomi og alle de fordele, der ligger deri.

Læs om konceptet