Kan man få de uger, man ønsker?

villefranche

Vi bliver ofte spurgt, om man kan få de uger man vil have i vores bookingsystem. Svaret er, at når man er i et delekoncept, er der et kompromis, man skal være villig til at indgå, og det er, at man ikke kan være sikker på, at man hver gang kan vælge den uge og den bolig, man allerhelst vil have. Det gælder om man er 29 om fem boliger eller er fire par, der går sammen om at eje et sommerhus på Bornholm.


Når det er sagt, viser historikken, at langt de fleste (flere end 90%) får de uger, de går efter, når bookingen åbner, og at der samlet er rigeligt med uger til, at de færreste får brugt alle deres uger.


Og til dem, der efterspørger maksimal fleksibilitet og tilgængelighed, har vi lanceret foreningstypen Quantus, som er det mest eksklusive på markedet for deleboliger, når det gælder antal uger og fleksibilitet.



Læs om Quantus her



Unikt bookingsystem

MyHomes har udviklet et unikt og brugervenligt bookingsystem, som følger to helt grundlæggende principper:


  1. Alle skal kunne booke uger, de ønsker
  2. Boligerne skal ikke stå unødigt tomme


Hvis alle ejere benytter alle deres tildelte points, vil der fortsat være plads i kalenderen – alle kan med andre ord anvende samtlige deres point – hvert år.


Typisk bliver det til 6-8 uger, hvoraf et par af ugerne foræres til venner og familie, som man ønsker at glæde med en særlig gave i form af en uges ophold.


Der er samlet 260 uger at tage af på tværs af fem boliger, og typisk er der efter første tildelingsgrunde booket 25 uger – heraf 15-17 i højsæson. I hvert kalenderår er der ca. 60 højsæson uger, så der er rigeligt at tage af.


Så enkelt er det

Du og de andre MyHomes familier modtager et personligt login til MyHomes.dk. Her finder du alle informationer om dine boliger, tips om områderne og her kan du selvfølgelig foretage dine online bookninger.


I vores klassiske Comfort og Premium foreninger tildeles hver ejer 20 point per år. Tildelingen foretages med 4 point over 5 forskellige dage med henblik på at give alle en fair chance for at foretage en booking i ro og mag, og så alle uger ikke bliver taget med det samme, men efter prioritering.


”Prisen” på en booking afhænger af sæson og af hvilken bolig, der ønskes. Så hvis man ønsker at booke en bolig i nogle af de meget populære sommerferieuger, så koster det 4 point. Vil man derimod hellere afsted udenfor turistsæsonen, så koster det kun 1 point – man kan altså opnå hele 20 ugers ophold i sine boliger, hvis man er så heldig at være fleksibel på rejsetidspunkter.





Når du booker en uge, har du anvendt en andel af de point du har til rådighed, og en løbende opdatering af saldo fortæller tydeligt, hvad du har tilbage på ”kontoen”. Hvis du bliver nødt til at aflyse et ophold, er der selvfølgelig også klare regler for det, ligesom du kan stille dig på venteliste, hvis en anden skulle fortryde sin booking – du får dermed automatisk besked på at ugen er blevet ledig, og er din, hvis du bekræfter.


Finn forklarer

Se med, når Finn forklarer hvordan bookingsystemet fungerer HER.


Hvad siger ejerne?

Jonas og Gitte er ejere i foreningen MH03 Comfort. For nogle uger siden var vi ude og besøge Jonas, Gitte og deres 3 drenge i deres sommerhus i Hornbæk. De satte nogle ord på, hvad de synes om bookingsystemet.


Hvordan synes I, at bookingsystemet fungerer? 

Gitte: ”bookingsystemet fungerer rigtig fint, det er dejlig nemt og intuitivt.”


Jonas: ”Du får ikke nødvendigvis alle dine ønsker opfyldt, men du får nogle af dine ønsker opfyldt. Det har fungeret fint, og så giver det mulighed for, at de uger, hvor man ikke selv kan, så kan familie eller venner tage af sted.”


Gitte: Så længe man har nogle alternativer til ens første prioritet. Vi har fået vores 2 første prioriteter hver gang indtil videre. 


Vil du vide mere om hvordan bookingsystemet fungerer?

Lyt med når vi tirsdag den 27 oktober afholder et online informationsmøde. Her kan du høre meget mere om konceptet, bookingsystemet og møde en ejerfamilie, som allerede kender til bookingsystemet og det at være ejer i MyHomes. Tilmelding nødvendig.


Tilmeld dig her.

Del Del

Få materiale

Jeg godkender hermed at MyHomes må
tilsende mig nyhedsrelevant materiale

Bliv kontaktet

MyHomes nyhedsbrev

Skriv dig op og modtag spændende nyheder

Tak fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev