Ekstra informationsmøde i København

Alle puljerne

Onsdag den 29. juni

Ja, Tak! Tilmeld mig mødet

Nytårsevent – et kig ind i fremtiden

I januar afholdt vi et online event live fra et af de skønne MyHomes sommerhuse i Hornbæk. Flere hundrede interesserede var logget på og fulgte aftenens program, hvor vi havde inviteret gæster indenfor til en snak om megatrends, boligtendenser og MyHomes konceptet. Fik du ikke set eventet, kan du få det tilsendt i sin fulde længde herunder.

hornbæk feriebolig fletmøbler lounge terrasse have varmelampe

Hvad bliver vigtigt for os i fremtiden? Det kan være svært at forudsige, men der er tendenser og megatrends i tiden, som er spændende at få indblik i.

Det synes vi i MyHomes, og derfor besluttede vi at afholde et online Nytårsevent i et af MyHomes’ sommerhuse, hvor vi havde inviteret Daria ’Dasha’ Krivonos, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning og Mille Fly, indretningsarkitekt og MyHomes’ samarbejdspartner på besøg til en snak om, hvordan trends og tendenser er med til at skabe vores rum og vores fremtid.

Når vi havde valgt at afholde eventet i en MyHomes bolig, var det selvfølgelig for at vise, hvordan standarden og stilen er, men også for at skabe den stemning, som betyder så meget for os, og de boliger vi leverer til ejerne.

Fællesskaber som megatrend

En af tidens trends er delekoncepter. Men hvordan hænger det sammen med, at vi er flere og flere singler og i stigende grad individualister? Det spørgsmål gav Daria ’Dasha’ Krivonos, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning et bud på i sit oplæg på eventet, som du kan se eller gense ved at klikke på linket længere nede.

Behovet for at eje vores eget og erhverve statussymboler, er ikke længere det samme som tidligere. Klimaudfordringerne er med til at sætte skub i den udvikling, og vi kommer til at opleve, at de kommende generationer organiserer sig anderledes, og opsøger fællesskaber, fleksibilitet og derfor naturligt også deleøkonomi.

Boligindretning med omtanke

Til eventet havde vi også inviteret indretningsarkitekt Mille Fly, som har en passion for indretning med personlighed. Mille har sammen med sin kompagnon, Sophie Helsted, i FlyHelsted, har været vores samarbejdspartner ved indretning af flere MyHomes boliger, og hendes tankegang og filosofi inden for boligindretning, går godt i tråd med vores.

Det er vigtigt, at boligerne bliver indrettet som hjem, der hver især er unikke og i tråd med omgivelserne. Man skal kunne mærke den lokale stemning helt ind i boligen, og der skal være fokus på bekvemlighed og funktionalitet, så man kan nyde sin ferie fuldt ud.

Vores tid skal bruges fornuftigt

En af pointerne i Milles oplæg var, at ’tid’ i dag er den største luksus. Vi har travlt og vil gerne bruge vores tid på noget, som giver værdi. Dasha italesatte ligeledes, at det i fremtiden bliver mere flydende, hvad der er arbejdstid og fritid. Hvor vi er hjemme, og hvor vi arbejder fra.

En aften over al forventning

De mange spændende indsigter og fremtidsudsigter, som blev professionelt leveret af vores indlægsholdere, faldt i god jord hos de mange deltagerne. Flere hundrede var logget ind for at deltage i eventet – og så med gennem hele programmet.

Det er vi selvfølgelig meget glade for, og især aftenens sidste indlæg om MyHomes og tankerne bag, hvor stifter Finn Christensen blandt andet fortalte om baggrunden for, at han i sin tid etablerede MyHomes, og hvordan konceptet fungerer, gav anledning til mange gode spørgsmål og kommentarer.

 

Se Nytårseventet

Hvis du gik glip af Nytårseventet, så har du nu muligheden for at få eventet tilsendt i sin fulde længde og se det, når det passer dig.

Udfyld formularen, så sender vi straks videoen til dig på mail.

 

Få tilsendt videoen