Hør mere om MyHomes

26. september kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Eksklusivt boligprojekt i Marbella

Vi har fundet jeres første MyHomes-hjem, som ligger skønt placeret med panoramaudsigt over landskab og med havet i horisonten. Projektet hedder Marbella Lake, og her får I en nybygget, rummelig og energivenlig luksusbolig med moderne faciliteter.

OMRÅDE/BELIGGENHED

Marbella Lake er et moderne boligkompleks beliggende i hjertet af Golf Valley i Nueva Andalucia, som er et af de mest eksklusive og udbyggede, gamle områder i Marbella, der ligeledes er kendt for sine rolige gader og skønne atmosfære tæt på alt. Bebyggelsen ligger trukket tilbage på en bjergskråning med få minutters kørsel til indkøb og gode restauranter, omkring 10 minutters kørsel til stranden og 15 minutters kørsel til den hyggelige by San Pedro. Skulle man begive sig ud på gåben, er der omkring en halv times gang til indkøb og restauranter. Det er dog ikke noget man gør meget i Marbella, hvor alt opgøres i kørselsafstand. Fra bjergskråningen er der panoramaudsigt over det frodige landskab ned mod havet og golfbanerne ved Los Naranjoa, Las Brisas og Aloha. Marbella Lake ligger mindre end en times kørsel fra lufthavnen i Malaga.

Se lokationen

BYGGEPROJEKTET

Projektet bygges af Taylor Wimpley, en anerkendt developer, der også har bygget Botanic, som én af vores andre foreninger har købt sig ind i for et par år siden. Byggeriet er af høj kvalitet og får et eksklusivt look. Vi ved også fra Botanic, at developeren gør rigtig meget ud af fællesområderne i form at særligt beplantning.

Første fase af projektet vender mod Marbella Lake, som man også kalder Turtle Lake og er udsolgt og næsten færdigbygget, hvilket er godt, da vi så kan se både kvalitet og materialer. Vi har købt os ind i fase 2, som er bestående af tre blokke med en fælles pool, og som i stedet for lake view har den åbne panoramaudsigt.

Der er en tilhørende privat parkeringsplads under bygningen, som har elevator op til etagen og i umiddelbar nærhed af lejlighedens indgang. Derudover er der et tilhørende depotrum

Se video af byggepladsen

SELVE BOLIGEN

Lejligheden ligger i stueplan, i blok 7. Selve lejligheden indeholder 3 soveværelser, hvoraf det ene har ensuite badeværelse og udgang til egen terrasse. De to andre værelser deler et badeværelse. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen med store skydepartier mod den meget store sydvendte terrasse, der nærmest føles som en del af stuen, og hvorfra der er flot udsigt. Vi havde muligheden for at købe en 2-værelses på første sal, men vi er sammen med ejerudvalget blevet enige om, at det er en luksus med 3 værelser, når vi nu har budget til det – og samtidig er planløsningen bedre.  Boligen er omkring 110 m2 og har omkring 55 m2 terrasser.

Nedenfor kan I bevæge jer rundt i en virtuel 3-værelses lejlighed, og her er det vigtigt at notere sig, at vi selvfølgelig kommer til at levere et noget andet udtryk, dels igennem vores valg af møbler og dekoration, men også fordi vi planlægger at pifte op med lidt andre farver på væggene blandt andet.

Nedenfor linker vi bl.a. til en video, som developeren har optaget til os, hvor han står på det, der bliver til terrassen i jeres kommende bolig og filmer ud over landskabet.

Boligen købes fint indenfor budget og har den fordel, at den vil kræve minimal vedligehold i mange år frem.

Virtuel rundtur i boligen

Se video af udsigten fra boligen

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Projektet er planlagt færdigt til oktober 2023, og derefter skal vi have boligen indrettet. De er allerede langt i byggeriet med fase 2, og de kommer til at aflevere fase 1 til tiden, så selvom man ikke kan gøre noget ved eventuelle forsinkelser, så er vurderingen, at de lader til at overholde deres tidsplaner

Et bud på en ibrugtagningsdato er omkring 1. december 2023, men det kommer vi tilbage til senere.

Vi har underskrevet reservationsaftalen og betalt depositum. Dernæst har vi et par måneder til at få en købsaftale på plads, og i den forbindelse kontakter vi jer, når vi har brug for jeres involvering.