Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig informationsmøde

4 boliger på blot en måned

Emma Kristensen Kommunikationskoordinator
Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator
Sydfrankrig frankrig lejlighed bolig lejebolig udsigt luksusbolig ferie feriebolig feriehus ferielejlighed nice

Foråret 2023 har været travlt for MyHomes’ development-team, der som altid arbejder dedikeret for at komme i mål med boligprojekterne til tiden og uden at gå på kompromis med vores høje standarder.

På blot en måned blev fire forskellige boliger i Villefranche-sur-Mer afleveret til glade ejere i henholdsvis MH05 Premium, MH06 Quantus, MH09 Comfort samt MH11 Premium. Lejlighederne har alle været igennem en omfattende proces, som ejerne har fulgt måned for måned. I dette indlæg viser vi et udsnit af de utrolige forvandlinger.

BOLIGERNE FRA A TIL Z

Der er sket meget, siden vi overtog nøglerne til de fire lejligheder, hvor alt skulle renoveres og opgraderes for at blive forvandlet til de lækre og funktionelle hjem, de er i dag.

Indledningsvis lægges en plan for renoveringen og indretning af lejlighederne, hvilket indebærer aftaler med lokale håndværkere og vores dygtige indretningsarkitekter, som vi arbejder tæt sammen med i alle aspekter i projektet. Når boligerne er købt og overtaget, rydes de for inventar, og alt der ikke skal bruges fjernes. I flere af rummene begynder vi derfor helt forfra, hvilket betyder, at nye gulve skal lægges, og moderne installationer i blandt andet bad og køkken skal opsættes. Boligernes planløsning skal desuden ofte opdateres således, at ejerne får mest muligt ud af deres kvadratmeter, men også den maleriske udsigt over Villefranche-bugten.

Undervejs vælges der materialer til boligerne, og møbler samt interiør indkøbes. Hver bolig bliver udviklet ud fra, hvad den har at byde på, og stilen bliver forløst, så den falder i ejernes smag. Som en uundværlig detalje af MyHomes konceptet, gennemgår alle boligerne et MyHomes Touch, hvor vi udstyrer dem med køkkenudstyr, drikkevarer og fornødenheder til madlavning, lækre plejeprodukter i badeværelset samt strandtasker, bøger, spil og meget mere, og dermed forvandler ferieboligerne til hjem for MyHomes ejerne.

Den sydfranske charme skinner igennem i MH09 Comforts nye lejlighed, efter den er blevet forvandlet – herunder ses opholdsrummet.

“Det er en fornøjelse endnu engang at være første gæster. Lejligheden er super flot, funktionel, velassorteret og så smagfuldt og hyggeligt indrettet. Beliggenheden er suveræn i forhold til den gamle bydel”, Birgit og Henrik, ejere i MH09 Comfort.

Herunder vises ét af de tre soveværelser i MH05 Premiums nye lejlighed i Villefranche. Boligen har en fantastisk udsigt fra flere af rummene.

før og efter billede myhomes

På billet under vises køkkenet i MH11 Premiums lejlighed. Vi stræber efter at skabe funktionelle løsninger i rummene, der samtidig samler familien.

før og efter billede myhomes

“Man får nogle boliger, som er i en helt anden liga, end hvis man selv skulle købe. Både indretningsmæssigt og på lokationen. Vi får meget mere, end vi selv ville kunne finansiere, og så er der ALT i boligen”, Anna Dorthe, ejer i MH11 Premium.

Her ses stuen og den flotte udsigt i MH06 Quantus penthouselejlighed i den hyggelige havneby.

før og efter billede myhomes

Er du nysgerrig på at se flere billeder fra boligerne?

Se fotobøger