Forvandlingen af et stenhus i bjergene

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator
image/svg+xml

På en naturlig hylde i bjergvæggen, nær den lille norditalienske landsby Cavatore, hviler det karakterfulde landhus, som ejerne i MH10 Comfort+ har overtaget. Huset ligger helt for sig selv, roligt og fredfyldt med en storslået udsigt over det omkringliggende vinlandskab og bjergene i horisonten.

Ejerne ankommer til boligen ad en snoet privat vej, som munder ud ved husets gate og gårdsplads. Allerede her skimtes den utrolige udsigt over Piemontes bakker og dale.

Med det karakteristiske tag af cotta-tegl, facader i Langhe sten og skodder i en dyb flaskegrøn farve passer selve huset godt ind i landskabet – i stil med de få omkringliggende nabohuse.

I forlængelse af boligen er der etableret udeområder med pool, udebruser, terrasser, udekøkken, pizzaovn og petanquebane, der vender mod syd/vest og sikrer, at ejerne har sol hele dagen. Med den overdækkede terrasse kan ejerne sidde ude – selv når solen er på sit højeste eller regnen siler ned.

Lys som arkitektonisk greb

Når ejerne åbner hoveddøren, træder de ind i en imponerende hall med dobbelthøjde til loftet, som giver en herskabelig fornemmelse af boligen fra første sekund. Herfra er der adgang til et rummeligt soveværelse, badeværelse og stue, som leder videre til køkkenet og spisestuen. Store glaspartier forbinder køkkenet og spisestuen med terrasserne og pool-området.

Førstesalen rummer tre lyse soveværelser samt et stort badeværelse. Den indvendige balkon med kig ned til entréen er indrettet som en funktionel arbejdsplads.

Boligen er forvandlet med respekt for den traditionelle byggestil i regionen, og alle detaljer er nøje tænkt ind i renoveringen. Vægge og lofter, som har været skjult bag puds og plader, er blotlagte og restaureret for at give rummene karakter. Samtidig har huset fået nye åbninger i både facader og indvendige vægge for at give et bedre flow og et smukt lysindfaldet.

Det naturlige lys bevæger sig frit gennem rummene og tilfører varme og lethed, hvilket står i fin kontrast til husets solide konstruktion og rustikke materialer.

Fra stald til moderne køkken

Det gamle stenhus er opført af flere omgange, hvoraf den ældste del fører tilbage til 1800-tallet. Da MyHomes overtog huet, gik en gennemgribende renovering i gang, og det nye hjem indeholder i dag alt, hvad man kan ønske sig af et landhus i Norditalien.

Der er blandt andet installeret gulvvarme i hele boligen, hvilket ikke var helt ligetil i alle rum, idet bjerget, som huset hviler på, kom til syne og var i vejen. For at efterleve statiske krav måtte flere kubikmeter bjerg blive fjernet og efterfølgende sikret med nye betonkonstruktioner.

Husets gamle stald er blevet sat fuldstændig i stand og forvandlet til det nuværende køkken, som er et helt unikt rum i boligen. I den ene ende er der adgang til den overdækkede terrasse med kig til haven og den bjertagende udsigt. I den modsatte ende er der åbnet op til førstesalen og etableret en trappe.

Der er lavet nye vægåbninger mod spisestuen og stuen og bygget autentiske buede tegllofter på det meste af førstesalen. Lofterne blev opført med genbrugte håndstrøgne sten, voltini, som er over 100 år gamle. Arkitekten Thomas Jensen fortalte begejstret, at stenen er “de fineste jeg nogensinde har set”.

Som prikken over i’et er loftet i køkkenet fremhævet med den smukke belysning.

Herunder ses køkkenet, som det så ud før og efter renoveringen.

Ejerberetning

Vi har besøgt en ejerfamilie på deres første ferie i det nye hus i Piemonte, og de har taget delt deres tanker og oplevelser af huset med os.

“Vi var så spændte på at se huset. Og vi blev bestemt ikke skuffet, da vi ankom. Der er så mange fine detaljer, som gør huset fuldendt, og man føler sig hjemme fra første sekund.

Vi har slet ikke lyst til at forlade huset, så vi bruger de fleste af vores dage ved poolen eller petanquebanen. Om aftenen griller vi eller forsøger os med pizzaovnen.

Udsigten fra huset og haven er helt fantastisk.

Længe efter solen går ned, kan vi blive siddende på terrassen og opleve roen og de magiske ildfluer.

Vi glæder os allerede til at vende tilbage til næste efterår, hvor vi forhåbentligt skal med på en trøffeljagt.”  – fortæller Helene, ejer i MH10 Comfort+.

Ønsker du at eje en lignende bolig i Piemonte?

Læs mere om det nye landhus MH17 Comfort netop har købt Se planerne for boligen