Nybygget luksus med wellness i Megève

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator

Træd indenfor i denne moderne Premium-bolig i de smukke franske Alper. Det nye MyHomes hjem er et sjældent boligfund, hvor placering, design og faciliteter går op i en højere enhed.

Bjertagende beliggenhed

Chalet-lejligheden er beliggende i Megèves naturskønne område Rochebrune, hvor følelsen af at være midt i naturen kombineres med at være tæt på bymidten. Her har man den smukkeste udsigt overalt, hvor man vender sig i det let kuperede område.

Selve lejligheden er på ca. 87 m2 og består af tre soveværelser, to badeværelser og et gæstetoilet. Derudover er der køkken og stue i åben forbindelse og med udgang til en balkon på ca. 12 m2, hvorfra man på en klar dag spotter toppen af Mont Blanc.

Selvom lejligheden kun er ca. 3 år gammel, og er bygget i gode materialer, har den fået en MyHomes upgrade og fremstår nu hyggelig og med et sammenhængende udtryk.

Moderne luksus

Under renoveringen har der været særligt fokus på at løfte badeværelserne ved at tilføre old wood på vægge og lofter samt udskifte fliserne til nogle med mere karakter og farve. I stuen og på det ene soveværelse er der opsat tapet, som passer til resten af interiøret.

Køkkenet er af det anerkendte mærke BULTHAUP, som er blevet bevaret i renoveringen. Vi har tilført køkkenet nogle elementer, der giver det et æstetisk løft og mere hygge. Blandt andet har vi valgt at male bagvæggen i samme farve som køkkenelementerne, hvilket får overskabene til at blende ind og fremstå som en naturlig del af væggen.

Lejligheden ligger i en eksklusiv og nyopført ejendom, der som noget ekstraordinært byder på et fitness- og spaområde med pool, steam og sauna samt et motionsrum. Wellness-faciliteterne er et stort plus – uanset om det er på en regnvejrsdag, efter en lang dag på ski eller vandring, eller måske blot til at kickstarte en afslappende ferie.

Derudover er der elevator i bygningen samt privat parkering, skab til ski og opbevaringsrum i kælderen.

Drømmer du om egen feriebolig i De franske Alper?

Bliv klogere på dine muligheder