Velkommen til MH12 Comfort

Udbudspris: 1.800.000 kr.
Fællesudgifter: 2.800 kr.

Kontakt vores salgsrådgiver

Piemonte, Rom, Villefranche, Megève og Marbella

MH12 Comfort er velegnet til dig, der oftest rejser med de nærmeste og som også gerne vil have plads til hele familie eller de tætteste venner. I denne type pulje bliver man sammen med 28 andre familier, ejer af fem luksusboliger de skønneste steder i Europa. Boligerne ligger altid godt placeret og med masser af oplevelsesmuligheder lige udenfor hoveddøren.

Piemonte

Velkommen indenfor i dette stenhus, beliggende i Cessole, Piemonte i Norditalien. Boligen er på 220 m2 med flere terrasser og tilhørende pool. Huset ligger på en bakketop, der byder på den skønneste panoramaudsigt.

Der er plads til 10 sovende fordelt på to etager med fire soveværelser og tre badeværelser. Huset er dermed en ideel ramme for samling af familie og venner til hygge og afslapning hele året rundt. Det store landkøkken med pejs er en oplevelse i sig selv og går nærmest i ét med terrassen udenfor, når de franske døre åbnes.

Vores indretningsteam har som altid formået at få det bedste frem i boligen ved at koble den autentiske stil med et touch af det skandinaviske.

Fantastisk ejendom og indretning!! I har igen været super dygtige.” – Jørgen, ejer i MH12 Comfort.

Rom

Vi byder dig velkommen indenfor i denne charmerende lejlighed med en perfekt beliggenhed i området Prati med få hundrede meter til Vatikanet og det centrale Rom.

Bygningen i Via Degli Scipioni er en af områdets karakteristiske bygninger fra omkring år 1900.

Selve boligen er på hele 90 m2 fordelt på to dejlige soveværelser, to badeværelser, en entré samt et hyggeligt køkken, spisestue og stue i åben forbindelse.

Lejligheden har karakteristiske høje lofter på mere end 3 meter og flotte høje vinduer mod gaden.

“Eminent beliggenhed, indretning og udstyr. Flotte, optimale løsninger. Tæt på alt: Metro, restauranter og caféer, top supermarked med også weekend-åbent 30 meter fra hoveddøren.” – Jørgen, ejer i MH12 Comfort.

Villefranche

Denne fantastiske lejlighed er placeret i Villefranche-sur-Mer, en skøn lille riviera by beliggende i en malerisk bugt ved Middelhavet, imellem Nice og Monaco.

Boligen er på ca. 69 m2 og har to soveværelser og to badeværelser. Derudover har den to overdækkede terrasser på tilsammen18 m2, hvor livet leves ude stort set året rundt. Her er den mest betagende panoramaudsigt, som bare vælter ind på terrasserne og igennem de store vinduespartier.

Lejligheden er totalt istandsat og indrettet med inspiration fra byens maleriske facader og efter MyHomes’ høje standarder.

“Fantastisk lejlighed, beliggenhed i top & skønt ‘hjemligt’ interiør.” – Karen, ejer i MH12 Comfort.

Megève

Denne charmerende chalet-lejlighed, beliggende i det eksklusive Mont d’Arbois-område, omkranset af en imponerende natur.

Selve boligen er på 68 m2 fordelt på to dejlige soveværelser, to badeværelser, en entré samt et hyggeligt køkken, spisestue og stue i åben forbindelse. Fra stuen og det ene soveværelse kan man tilgå boligens balkon på ca. 10 m2 med skøn udsigt til bjergene og det omkringliggende landskab.

Lejligheden ligger nabo til både lift og golfbane og har reelt ski-in/ski-out-adgang – en sjælden luksus i Megève. Til lejligheden hører desuden en privat lukket garage i kælderen samt stort depotrum og separat rum til skiudstyr. Derudover er der en fælles tennisbane.

MyHomes har på vanlig vis fyldt boligen med lækkert interiør og alt, hvad der kan ønskes af udstyr, så den fungerer som en perfekt base for ejernes ferier, både sommer og vinter.

“Fantastisk lækker lejlighed med en dejlig beliggenhed. Flot indrettet og gennemført på alle områder.” – Jesper, ejer i MH12 Comfort.

Marbella

Som ejer i MH12 Comfort får du også denne moderne luksusbolig i det eksklusive område, Nueva Andalucia, i Marbella i det sydligste Spanien.

Lejligheden er på 110 m2 bestående af tre soveværelser og to badeværelser, det ene ensuite. Køkken og stue er i åben forbindelse med stort skydedørsparti mod den store sydvendte terrasse med en skøn udsigt over området og havet.

Boligens terrasser er samlet 55 m2, og du har således rig mulighed for at nyde livet ude under en overdækket terrasse.

Derudover er der adgang til privat parkeringsplads, elevator og en fælles pool.

“Vi har haft den skønneste uge i Marbella. Lejligheden er perfekt indrettet og smagfuld og super velfungerende.” – Lone, ejer i MH12 Comfort.

For mere information kontakt vores salgsrådgiver Poul Piester

☎️+45 53 78 00 37 📧ppi@myhomes.dk Eller tilmeld dig vores næste infomøde