Fredfyldt oase med udsigt over Villefranche-bugten

Emma Kristensen, Communications Specialist

I efteråret kunne ejerne i MH16 Comfort+ tage deres fjerde MyHomes bolig i brug – en skøn lejlighed i et af Sydfrankrigs mest betagende kystområder. Villefranche forener det bedste af det franske Riviera-liv: smalle, farverige gader, en autentisk lokal stemning og det azurblå Middelhav. Her kan man nyde roen i de grønne, bakkede omgivelser, samtidig med at Nice og Monaco ligger lige om hjørnet. Det er en base, hvor hverdagen glider langsommere, og dagene starter med solglimt på vandet.

Skabt til samvær

Boligen byder på 72 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to etager. I det øjeblik, man åbner døren til lejligheden, mødes man af udsigten til bugten og det azurblå han. Det store åbne rum på første sal er hjertet af boligen, og her kan familien på alle tider af året samles til afslapning i stuen, madlavning i køkkenet og middage ved spisebordet.

Med tanke på detaljerne

Køkkenet er fremstillet af vores lokale snedker, der med sit håndværk og sans for detaljerne igen har leveret et smukt kvalitetskøkken. Trægrebene er særligt udvalgt og bragt med fra Danmark, så de fuldender udtrykket. Gulvene er i klassisk travertin-stil, og farverne samt materialerne er nøje afstemt, så de passer ind til stedet, tilfører stemning og medvirker til en følelse af hygge og hjemlighed.

Terrasse med udsigt

Det bedste ved rummet er dog udsigten gennem de store skydedørspartier, der fører dig til lejlighedens første sydvendte terrasse. Den rummelige terrasse er indrettet med både både loungemøbler, spiseplads samt grill. Lejligheden ligger roligt og centralt, tilpas højt oppe, så man har en skøn og fuldstændig uspoleret udsigt over bugten og Cap Ferrat, men stadig i gåafstand til både strand og den gamle by.

Med sit milde klima er Villefranche skøn året rundt, og hyggelige aftener på terrassen kan nydes uanset årstid. Vi er så heldige at have modtaget en lille hilsen fra Connie, der er ejer i MH16 Comfort+, og som netop har opholdt sig i boligen: “Når vinteren banker på i Danmark, er det perfekt at tage til Villefrance til 15 grader og solskin og nyde denne skønne udsigt fra vores lejlighed”.

Trappen inddeler lejligheden i “Living”- og soveafdeling

Fra førstesalen fører en trappe ned til soveafdelingen i den lyse underetage. Lejligheden er totalistandsat bortset fra nogle enkelte ting, som vi har bevaret og givet nyt liv, eksempelvis trappen, de indbyggede skabe og indvendige døre.

Master bedroom

Fortsætter man til venstre ved foden af trappen, møder man lejlighedens første soveværelse. Herfra er der adgang til endnu en sydvendt terrasse gennem store skydedørspartier. Værelset har desuden en suite adgang til et badeværelse med bruser.

Det blå værelse

Boligens andet soveværelse ligger til højre for trappen. Også her kan glasdørene skydes til siden, så udsigten til bjerget og de frodige omgivelser kan nydes fuldt ud. Hvor master bedroom er holdt i varme rosa nuancer, er dette værelse indrettet i blå toner, der leder tankerne hen på det klare vand i bugten.

Pool med udsigt

Til lejligheden hører der ligeledes en lukket garage, privat depotrum samt en god fælles pool, hvorfra der også er den skønneste udsigt over bugten.

 

Moderne og æstetiske løsninger

Den røde tråd i boligen fortsætter på gæstetoilettet og de to badeværelser, som alle har fået en grundig update i stil med resten af lejligheden. De er placeret fordelagtigt, således at der er et toilet på hver etage, og et bad til hvert soveværelse.

Drømmer du også om at eje bolig i Sydfrankrig?

Se vores puljer til salg