Premium penthouse på Mallorca

Emma Kristensen, Communications Specialist

Ejerne i MH18 Premium har meget at se frem til i 2026, hvor alle deres fem MyHomes boliger leveres inden for 9 måneder. I februar kunne foreningen først tage deres italienske landhus i Piemonte i brug og dernæst deres hus i Provence. Blot 5 uger efter har ejerne nu fornøjelsen af deres tredje MyHomes bolig – en enestående penthouse-lejlighed på Mallorca. MH18 Premium har en komplet pallette af boliger til august, hvor renoveringen af de sidste to lejligheder i Megève og Rom er fuldendte.

Et hjem for livsnydere

Når vi skaber et hjem til MyHomes ejerene, stræber vi efter at gøre det til mere end bare en bolig – men et sted, hvor livsnydere kan have deres hverdag. Et sted, hvor kvalitet, nærvær og skønhed får lov at fylde.

Med havet og bugten i Port d’Andratx som kulisse ligger MH18 Premiums nye hjem i rolige og smukke omgivelser. Her er tempoet lavere, og rammerne inviterer til at være til stede.

Vores projektleder har haft fokus på at skabe en funktionel planløsning, der giver privathed, men også på at bringe den imponerende udsigt mest muligt i spil. Større vinduespartier og justeringer i layoutet lader lyset og vandet kommer helt ind i stuen.

Materialer og løsninger er valgt med omtanke for både æstetik og holdbarhed, så hjemmet ikke blot er smukt, men også skabt til at blive brugt og nydt i mange år.

Boligen består i dag af stue og køkken i åben forbindelse, tre soveværelser og to badeværelser, hvoraf det ene er en suite, samt både terrasse og tagterrasse, som er indrettet i naturlig forlængelse af boligen og tilfører ekstra opholdsareal.

Tankerne bag indretningen

I forvandlingen af boligen er der valgt materialer og farver, som afspejler Mallorca – eksempelvis terracottafliserne på gulvene samt det snedkerlavede køkken med en opmuret struktur og mørke trælåger.

Boligens farveskema er stærkt inspireret af omgivelserne. Det ses i den varme gule nuance, som læner sig op ad bygningens facader, går igen i fliserne i det ene badeværelse og i små detaljer i indretningen. En rolig blå farve er ligeledes gennemgående og findes i elementer som keramik, tapet, fliser og tekstiler. Samspillet mellem de varme og kølige toner giver en naturlig reference til mødet mellem sol og hav og skaber samtidig en fin balance i indretningen.

De rustrøde terrassemøbler og gardiner tilfører kant og dybde til indretningen og spiller godt sammen med de mørke træmøbler.

Når farver og detaljer bringes så tydeligt i spil, er det for at understrege den stemning og charme, der kendetegner Port d’Andratx. Dette nye hjem er med til at give foreningen en pallette af fem smukke hjem, der hver har sit unikke udtryk.

Drømmer du om at blive ejer af en bolig på Mallorca?

I MH19 Premium bliver du medejer af en lignede bolig på Mallorca, to autentiske landhuse i Piemonte og Provence samt lejligheder i Barcelona og Megève. Vores Premium pulje er skabt til dig, der ønsker mere plads til at nyde dine ferier og oplevelser med familie og venner.

Læs mere om MH19 Premium