Velkommen til MH22 Premium+

Finn Christensen, CEO & Founder

Med MH22 Premium+ præsenterer vi en ny Premium pulje med flere nyskabelser, der afspejler den efterspørgsel og de ønsker, vi møder hos både ejere og interesserede. Det er vores første Premium pulje uden et decideret skisportssted og samtidig den første Premium+, hvor hunden også kan blive en del af ferielivet. I stedet får du to autentiske huse med privat pool i Piemonte og Provence, suppleret af skønne lejligheder på Mallorca, i Marbella og i fabelagtige Rom.

Foreningen etableres i fem faser, så de første boliger kan tages i brug, mens de næste bliver fundet, renoveret og indrettet. Modellen giver de bedste forudsætninger for at sammensætte en forening med kompromisløst udvalgte boliger, hvor beliggenhed, kvalitet og indretning går hånd i hånd. Med skandinavisk design som fælles udgangspunkt og respekt for den enkelte lokations arkitektur og atmosfære får hver bolig sin egen karakter og den gennemførte kvalitet, som kendetegner et MyHomes hjem.

Herunder kan du læse mere om de fem lokationer og de boliger, der kommer til at danne rammen om dit ferieliv i Europa.

Piemonte

I den norditalienske region Piemonte søger vi et klassisk landhus i området mellem Alba og Acqui Terme. Det er et område med en hel del kommuner under sig, hver især med sit særpræg og byggetradition. Fælles for alle er, at du er midt i det karakteristiske bakkede terræn med vinstokke, så langt øjet rækker, og en stor del af området er beskyttet af UNESCO som verdensarv.

Du bliver medejer af et hus i nærheden af en mindre by med et lokalt miljø og i kort køreafstand til et supermarked. Der vil være sovepladser til 10 personer, egen pool og skønne udeområder med udsigt til det betagende landskab. Enhver detalje vil være tænkt ind i indretning, ude som inde.

Herunder kan du se billeder af et af vores Premium landhuse i Piemonte.

Provence

I det Sydfrankrig søger vi efter det perfekte sted i Provence til at skabe et fransk drømmehus, enten ved at renovere en eksisterende ejendom eller ved at bygge nyt i autentisk stil.

Vi går efter, at der maksimalt er en times kørsel fra lufthavnen i Nice, og vi er særligt begejstrede for strækningen fra Saint-Paul de Vence over Valbonne til skønne Fayence mere vestligt.

Huset vil have privat pool med smuk udsigt over landskabet og 10 sovepladser til familie og venner. Vi går efter, at huset ligger i nærheden af en lille by med et charmerende lokalt miljø og en hyggelig café, samt i kort køreafstand til et supermarked.

Forvent et fantastisk landhus, smukt indrettet med skandinavisk design og krydret med autentiske provencalske detaljer.

Billederne er af vores nyeste bolig i Provence.

Rom

Italiens hovedstad behøver næppe nogen større introduktion. Kendt og elsket i årtusinder og en af Europas største kulturelle og gastronomiske perler. Mange, der kender til den legendariske by, kan have deres yndlingskvarterer, men alle ved, at uanset hvor man bor, træder man ud ad sin gadedør til nogle af verdens smukkeste og mest maleriske omgivelser.

Vi søger efter en lejlighed med højt til loftet i et centralt beliggende kvarter i Rom, hvor man kan være lokal med de lokale og samtidig være tæt på de smukke pladser og seværdigheder.

Lejligheden vil byde på 8 sovepladser, tre soveværelser og to badeværelser. Den vil blive renoveret med respekt for de originale detaljer, og indrettet efter de højeste standarder.

Herunder billeder fra vores lejligheder i Rom.

Mallorca

Spaniens smukkeste og største ø byder på noget for enhver smag. Uanset om du er til storbyliv med shopping og kulturelle tilbud, afslappende dage på solbeskinnede strande, eller aktive eventyr i den storslåede natur, har Mallorca noget særligt at tilbyde.

Du vil opleve, at omgivelserne varierer lige fra storbyfølelsen og lange sandstrande i nord og syd, til små charmerende havnebyer og klippefyldte bugter med krystalklart vand på øens vestkyst.

På den sydvestlige del af øen, f.eks. i Port de Soller eller Port d’Andratx går vi efter en lejlighed med terrasse på den del af øen, der ligger kystnært, og blot minutter væk fra strand eller med adgang til pool. Der vil være plads til 8 sovende i boligen.

Her ser du billeder fra en af vores Premium lejligheder i Port d’Andratx.

Marbella

Marbella ligger i den sydlige del af Spanien, i hjertet af Andalusien, og er kendt for sit behagelige og solrige klima året rundt. Marbella er et sandt mekka for golfentusiaster, med mere end 15 anerkendte golfbaner i byen og et væld af gode baner i nærområdet. Samtidig byder området på et væld af kulturelle oplevelser.

Vi er på udkig efter en bolig i det attraktive område kaldet “the Golden Triangle”, som dækker strækningen mellem Marbella, Benahavis og Estepona.

Lejligheden kan enten ligge ved kysten eller lidt inde i landet, med kort køreafstand til havet, strand og by. Der er fordele ved begge placeringer. Ved kysten har man det hele lige udenfor døren. Er man lidt tilbagetrukket fra kysten, kan man være heldig at få en skøn udsigt. Lejligheden vil have plads til 8 sovende.

Herunder billeder fra vores lejligheder i Marbella.

Ønsker du at blive en del af MH22 Premium+?

Læs mere om puljen