De solgte familiehuset i Provence – uden at give slip på det

Lene Pind, Head of Communication

I mere end 20 år var huset i Seillans et fast holdepunkt for familien Wright. Da det med tiden blev brugt mindre, men stadig krævede den samme opmærksomhed, fandt familien en alternativ løsning: De solgte huset, blev medejere af det igen og fik samtidig medejerskab fire andre ferieboliger i Europa. Senest har Berlingske Tidende fortalt historien.

Nogle huse bliver med tiden mere end en ejendom. De bliver en del af familiens historie.

Sådan er det med familien Wrights hus i Seillans i Provence. Camilla Wrights forældre købte grunden i begyndelsen af 00’erne, og gennem mere end to årtier har huset dannet ramme om ferier, venner, familieliv og en lang række minder. Camillas egne børn er vokset op med stedet som en fast del af deres ferier, og tilknytningen var derfor stadig stærk, da familien begyndte at overveje, om huset skulle have en ny rolle i deres liv.

For behovene havde ændret sig. Familien brugte ikke længere huset i samme omfang som tidligere, mens vedligeholdelse, udgifter og det praktiske ansvar naturligvis fortsatte året rundt. At sælge var en mulighed, men det ville også betyde at give slip på et sted, som havde fulgt familien gennem en stor del af livet. Det er dette dilemma, Berlingske FRI netop har sat fokus på i en større artikel om familien Wright og deres mangeårige feriehus.

Fra eget hus til en ny ejerform

Før familien fandt den løsning, de endte med at vælge, undersøgte de forskellige muligheder. Udlejning var én af dem, men ville ikke fjerne ansvaret for huset. De overvejede også, om venner kunne købe sig ind, så flere kunne deles om både brug og udgifter.

Den tanke kan umiddelbart virke enkel, men fælles ejerskab rejser hurtigt en række spørgsmål. Hvordan fordeles opholdene? Hvem træffer beslutninger om vedligeholdelse og renovering? Hvad sker der, hvis én ejer ønsker at sælge, eller hvis der opstår forskellige ønsker til huset?

Familien valgte derfor ikke selv at etablere en kreds af medejere. I stedet solgte de huset til MyHomes i 2025, hvorefter det blev en del af en MyHomes-forening. Familien Wright valgte samtidig selv at blive medejere af foreningen.

På den måde ændrede de ejerformen uden at miste forbindelsen til huset.

I dag ejer de huset i Seillans sammen med 28 andre familier og kan fortsat holde ferie på det sted, de har kendt i mere end 20 år. Samtidig er de blevet medejere af yderligere fire ferieboliger på Mallorca, i Piemonte, Megève og Rom.

Forskellen ligger ikke kun i, at familien nu har flere steder at vælg imellem. De står heller ikke længere selv med den løbende drift, administration og vedligeholdelse af huset i Provence. Det ansvar varetages nu som en del af MyHomes’ drift af foreningens fem boliger.

Det er netop den forandring, Camilla Wright fremhæver i Berlingskes artikel:

“Man skal ikke bekymre sig om, om der er et vandrør, der springer, eller en regning, der ikke bliver betalt. Det er en kæmpe lettelse.”

For familien betyder det, at huset fortsat kan være et sted, de vender tilbage til, men på andre vilkår end tidligere. Det bliver brugt året rundt af foreningens øvrige ejere, mens familien selv har fået mulighed for at lade ferierne føre til flere steder i Europa.

Læs Berlingskes artikel om familien Wright i FRI-sektionen her – abonnement kan være nødvendigt.

En historie med international genklang

Det personlige dilemma omkring et elsket familiehus har også vakt interesse uden for Danmark.

I maj fortalte britiske The Times historien om Camilla Wright og familiens hus i Provence med netop det usædvanlige ejerskifte som omdrejningspunkt. Siden har bl.a. Financial Times sat MyHomes ind i et bredere internationalt perspektiv. I en artikel om udviklingen inden for high-end co-ownership beskriver avisen, hvordan nyere, professionelt organiserede modeller vinder frem på det europæiske marked, og fremhæver MyHomes som en af de aktører, der går forrest i transformationen af ejerboliger på delebasis:

A new wave of companies is transforming the sector, rebuilding trust an taking co-ownership upmarket. August, MyHomes and MYNE are leading the way, along with their co-owners who are going all in – FT House and Home.

At historien vækker genklang på tværs af landegrænser er måske ikke så overraskende. Et feriehus bliver ofte købt på ét tidspunkt i livet og skal derefter fungere gennem mange år, hvor familie, rejsevaner og prioriteter kan ændre sig. Tilknytningen til stedet kan sagtens bestå, selv om ønsket om selv at stå for hele ejerskabet ikke gør.

Når huset stadig betyder noget

MyHomes får også henvendelser fra ejere af ferieboliger i Europa, som forhører sig, om deres hus kan passe ind i en MyHomes forening. Ikke alle boliger gør det, og situationerne er naturligvis forskellige, men flere af henvendelserne udspringer af en overvejelse, der minder om familien Wrights: Huset betyder stadig noget, mens behovet for at eje og drive det alene har ændret sig.

For familien Wright blev løsningen derfor hverken helt at beholde huset eller helt at give slip på det. De fandt en ny måde at være ejere på, som har bevaret forbindelsen til deres mangeårige familiehus i Provence og samtidig åbnet døren til fire andre hjem i Europa.

Vil du også gerne nyde livet som MyHomes ejer?

Se, dine muligheder her PULJER TIL SALG