Hør mere om MyHomes

26. september kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Bolig fundet i Barcelona

Vi har fundet endnu en dejlig bolig til jer – denne gang i Barcelona. Lejligheden ligger i det gotiske kvarter, tæt ved havn og strand. Læs alt om boligen her og forestil jer potentialet, når boligen står færdig efter en gennemgående renovering.

Barcelona gade El Gótico træer bygninger

Da vi i starten af marts var i Barcelona for at finde jeres næste bolig, fandt vi én som levede op til alle kriterier, og vores vurdering var, at her var så godt et tilbud, at vi måtte handle hurtigt. Vi fik derfor straks samlet ejerudvalget, og med deres opbakning besluttede vi at give bud på boligen. Efterfølgende har vi heldigvis fået accept fra sælger, så nu er det ganske vist, at I kan glæde jer til jeres MyHomes bolig nr. 2.

LEJLIGHEDENS BELIGGENHED 

Lejligheden ligger i en stille gade i det pulserende og historiske gotiske kvarter. Her er I tæt på utallige små grønne pladser, spisesteder, caféer og i et område, der summer af liv dagen lang. Samtidig er havneområdet og stranden, Barceloneta, tilgængelig indenfor få hundrede meter.

Se koordinaterne for den præcise beliggenhed

Se video af omgivelserne på gadeplan

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’. Husk at aktivere lyden. 

SELVE EJENDOMMEN

Opgangen er en oplevelse i sig selv. Den oser af historie, er rummelig og fuld af autencitet.

Ejendommen har en relativ nyetableret elevator og en tagterrasse, som vi dog endnu ikke kender de præcise betingelser for brug af. Men der i hvert fald en terrasse, der kan tilgås, så I har mulighed for at trække derop og drikke en kop kaffe eller et glas vin.

I Barcelona er rigtig mange ejendomme nedslidte og trænger til vedligehold, men denne bærer præg af, at man har en aktiv ejerforening, der allerede har investeret en del i modernisering og som fortsat har planer om at lave det sidste, herunder at male opgangen. Det er selvsagt en kæmpe fordel.

INFORMATION OM LEJLIGHEDEN

Lejligheden er rummelig, ca. 90m2 og vil efter renovering have to soveværelser, to badeværelser, depotrum med vaskemaskine og åbent køkken i forbindelse med stor stue med to franske altaner. Planløsningen kan blive ret perfekt, idet der bliver god plads i opholdsrummene og samtidig mulighed for privathed i form af soveværelser i hver ende af boligen, der hver har et badeværelse i umiddelbar tilknytning. Se plantegningen her (skal åbnes i en nye fane).

Der er masser af autentiske detaljer, som meget høje buede lofter og originale flisegulve.

Boligen var udbudt til 320.000 Euro, og vi har fået accept på 299.000 Euro, så der er plads indenfor budget til at lave en gennemgående renovering, hvor alle installationer, vinduer, døre osv. skiftes, så vi efterfølgende står med en moderne, autentisk, bekvem og driftssikker bolig.

Se video af indgangen og forhallen 

Se video af opgangen

Se video fra balkonen mod gaden

Se video af lejligheden

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’. Husk at aktivere lyden. 

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Næste skridt er at underskrive ARRAS, svarende til en købsaftale, hvorefter der erlægges ca. 10% depositum. Derefter udarbejder vores advokat fuldmagter til jer, som I skal underskrive foran en dansk notar, så hun kan underskrive på jeres vegne på det endelige skøde.

Det bliver afgørende, at I forud for underskrift af skøde har jeres NIE nummer, da det er en forudsætning for gennemførsel af handlen.

Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om dato for færdiggørelse, men det bliver nok sidst på året, da alene renovering må påregnes at tage omkring 5 måneder.