Hør mere om MyHomes

10. december kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Bolig fundet i Rom

Vi har fundet en skøn lejligheden i Rom, der på alle måder lever op til og endda overstiger det vi havde håbet på at kunne levere til jer. Læs alt om boligen her og som altid, forestil jer potentialet, når boligen står færdig efter en gennemgående renovering.

image/svg+xml

Vi har haft mange overvejelser forud for vores første househunt i Rom. Grundlæggende har vores udgangspunkt været, at vi ønsker et sted, hvor man kan være lokal med de lokale, nyde storbylivet og den særlige puls når man ønsker det, men også trække sig tilbage og finde ro. Det skal være et sted, hvor man vil nyde at komme tilbage år efter år, og som kan bruges som udgangspunkt for at lære Rom rigtig at kende, også udover de områder, som er præget af mange engangsturister.  

Vi har præsenteret Ejerudvalget for et bud på en lejlighed, der opfylder ovenstående og som alle er enige om at arbejde videre med.    

LEJLIGHEDENS BELIGGENHED  

Lejligheden ligger i den nordøstlige del af Centro Storicoindenfor den gamle bymur, der omkranser området. Denne nordlige del af det centrale Rom er typisk mere eksklusivt og et attraktivt sted for romerne at bo. Området er præget af mange ambassader, der som regel er garant for en vis kvalitet. Der er masser af restauranter og caféer tæt på, ligesom det er en kort gåtur fra den store og flotte park ”Villa Borghese Gardens”. Den helt centrale del af centrum med de mange seværdigheder er også indenfor få kilometer fra lejligheden. 

Se koordinaterne for den præcise beliggenhed.

Link skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’.

SELVE EJENDOMMEN 

Lejligheden ligger på 3. sal i en pæn, historisk bygning med en smuk gammel smedejerns elevator og en pæn velholdt opgang.  

Til ejendommen hører en fælles tagterrasse med udsigt så langt øjet rækker og som vi ved  benyttes, om end vi endnu ikke kender de præcise betingelser for brug.  

Se video af indgangen og opgangen her. 

Se video fra tagterrassen her.

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’.

INFORMATION OM LEJLIGHEDEN 

Lejligheden er på hele 130m2 og har, meget unikt for Rom, egen balkon. Boligen vil efter renovering rumme 2 store soveværelser og 2 badeværelser, herunder det ene ensuite. Der vil yderligere være en rummelig hall med plads til en sovesofa og som dermed kan rumme de 2 ekstra sovepladser uden, at der skal redes op i stuen. Køkken vil være i åben forbindelse med stuen. 

Planløsningen kan altså blive ret perfekt, idet der bliver god plads i opholdsrummene og samtidig mulighed for privathed i form af soveværelser i den ene ende af boligen, mod gården, så der er ro og som hver har et badeværelse i umiddelbar tilknytning.  

Lofterne er sænkede i en del af lejligheden, men der er gamle buede lofter over, som kan eksponeres og en loftshøjde på mere end 3,5 meter.  

Som lejligheden er nu, er planløsningen helt anderledes og ikke anvendelig til vores behov. Derfor skal I forholde jer til planløsningen efter renovering, når I ser videoen fra boligen. Bl.a. vil vi flytte indgangen til lejligheden og I skal forestille jer, at entredøren bliver i glas, så der kommer et godt lys ind i boligen fra både gårdsiden og fra gadesiden.  

Der skal arbejdes en del for at få forløst boligens potentiale. En spændende opgave, som vi glæder os til at tage fat på.  

Se plantegningen her.

Se første oplæg af plantegningen efter renoveringen i 2D her.

Se første oplæg af plantegningen efter renoveringen i 3D her.

Se video af lejligheden her. 

Se resten af stuen her. 

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’. 

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN 

Næste skridt er at forhandle den endelige pris og betingelser med sælger og derefter underskrive ”compromesso svarende til en købsaftale, hvorefter der lægges ca. 10% i depositum.