Hør mere om MyHomes

28. november kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Jeres nye bolig i Villefranche

Vi har fundet jeres nye bolig i Villefrance-sur-Mer. Lejligheden ligger på 4. sal i bebyggelsen L’Agrianthe, der har fælles pool og ligger i gåafstand fra byen. Fra lejligheden og den tilhørende terrasse er der panoramaudsigt over den smukke bugt og lystbådehavnen.

Terrasse Villefranche udsigt middelhavet pool

BELIGGENHED

L’Agrianthe ligger i gåafstand til havnen og den gamle by og lige op til Parc du Mont Boron, som er et stort naturområde med stier, vandfald og en betagende udsigt over Nice og kystlinjen.

Se koordinatorerne for den præcise beliggenhed

 

BEBYGGELSEN

L’Agrianthe består af flere ejendomme, der deler en stor fælles pool og fælles gate. Alt omkring er meget velholdt og grønt.

Jeres kommende lejlighed ligger i den mest eftertragtede bygning bagest, hvor man er trukket tilbage fra vejen, og hvor man på 4. sal har et ret frit udsyn over bugten. Bygningen har elevator.

Se video af indkørslen til L’Agrianthe

Se video af bebyggelsen

LEJLIGHEDEN

Lejligheden ligger på 4. sal, og der er en skøn udsigt over Villefrance-bugten og lystbådehavnen fra den 12 m2 store terrasse, som vender mod sydøst. Lige nu er der glasafskærmning til terrassen, men den vil blive fjernet, så der er frit udsyn.

Indenfor er der 75 m2 bolig inkl. 2 soveværelser, og efter renovering vil der være 1,5 – 2 badeværelser afhængig af, hvad der er teknisk muligt. Lejligheden har køkken i åbent plan med stuen, hvorfra der er adgang til terrassen.

Soveafdelingen er adskilt fra stuen med en dør, så man kan få ro, selvom der er aktivitet i stuen. I gangen til soveafdelingen er der en skabsvæg med god plads, som altid er vigtigt for os til opbevaring af linned m.m.

Der hører en privat, lukket garage i kælderen til lejligheden sammen med et depotrum.

Boligen var udbudt til 690.000 euro, men vi har fået accept på 670.000 euro, hvilket er lidt mere, end vi havde håbet, men vi er enige med EUV om at slå til, da dette er en meget attraktiv mulighed i et marked med stærkt stigende priser og ekstremt lille udbud.

Se plantegningen

Se video af lejligheden

Se udsigten fra balkonen

 

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Vi går allerede nu i gang med at planlægge renoveringen, så vi kan starte med det samme, når handlen er endelig på plads, hvilket forventeligt tager op til tre måneder, selvom det burde være lidt nemmere nu, hvor jeres franske SCI er stiftet.

Vi melder os, når vi kender lidt mere til timelinen, herunder har en foreløbig dato for overtagelse. Det er som bekendt først, når vi står med nøglen, at vi kan melde en forventet ibrugtagningsdato ud.