Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Bolig fundet i Barcelona

Vi har fundet en skøn storby bolig med meget plads og med masser af potentiale til jer i Barcelona. Den ligger i et godt område i det gotiske kvarter i en typisk ejendom for den historiske bydel med masser af karakter og autenticitet.

barcelona gadebillede

Vi har haft boligen i kikkerten i noget tid, og da vi kunne se, at timingen kan tilpasses, så den kan købes fra start med alle 29 familier på skødet, blev vi enige med Ejerudvalget om at slå til. Det var lidt udfordrende, da der også var flere andre bydere, men i sidste ende trak vi heldigvis det længste strå, og den er nu på vores/jeres hænder.

BOLIGENS BELIGGENHED
Boligen ligger midt i det gotiske kvarter med kort gåafstand til alt, inklusiv til havnen og stranden ved Barceloneta. Nærområdet er pænt og hyggeligt med flere caféer tæt på, bl.a. på hjørnet hundrede meter fra bygningen samt på en lille åben plads for enden af gaden.

Se første video af omgivelserne

Se anden video af omgivelserne

Se koordinaterne for den præcise beliggenhed

Pilen på Google Maps er ikke retvisende, da den henviser til en forkert bygning. Jeres lejlighed ligger i den firkantede bygning overfor. Men hvis I benytter Streetview, vil i kunne se hoveddøren til ejendomskomplekset, hvori jeres lejlighed er beliggende.

BYGNINGEN
Lejligheden ligger på 2. sal i en gammel historisk bygning, der er løbende vedligeholdt. Opgangen trænger til maling, men det har man allerede en dialog om i ejerforeningen. Man har også drøftelser omkring etablering af en elevator, men det er endnu ikke besluttet. Det er nok også mere relevant for de lejligheder, der ligger højere oppe.

INFORMATION OM LEJLIGHEDEN
Lejligheden er meget rummelig med ca. 120 m2 og vil efter en totalrenovering bestå af et stort opholdsareal med åbent køkken og 2 franske altaner, der er forbundet omkring et hjørne. 3 soveværelser og 2 badeværelser samt et ekstra mindre opholdsareal, hvor der f.eks. kan placeres et lille arbejdsbord.

Der skal væltes en del vægge for at åbne op, og rumfordelingen bliver en del anderledes end den er nu. I den proces vil vi bevare så mange af de smukke gamle og meget forskellige catalanske gulve som muligt samt selvfølgelig de autentiske buede terracotta lofter.

Der er omkring 3 meter til loftet, hvilket er så karakteristisk for de gamle bygninger i byen og medvirker til en særlig ”herskabelig” stemning. Væggene er overalt i gamle mursten/sten, som vi vil eksponere enkelte steder, hvor det er muligt, og hvor det giver værdi.

Der er et skønt formiddagslys ind i stuen, hvilket er ret særligt i de smalle gader i det historiske kvarter.

For nuværende har vi kun en plantegning, som lejligheden ser ud i dag. I den kommende tid kommer vi til at arbejde med et nyt design, som vi selvfølgelig deler med jer, når vi er tilfredse.

Der er en stor tagterrasse på bygningen, som vi kan se på kortet. Den bruges tilsyneladende ikke og ifølge sælger, er det en beslutning, som man har taget i ejerforeningen. Det vil være oplagt på sigt at tage op med ejerforeningen, om der kan dispenseres for dette, forudsat der følger nogle adfærdsregler med.

I køber noget, som ud fra et investeringsperspektiv er yderst fornuftigt. Prisen er meget attraktiv i markedet, og vi starter ikke med at betale for andres renovering. Dermed er der plads til at bryde alt ned og starte forfra, og opnå præcis det resultat vi ønsker.

Prisen er 415.000 Euro og giver plads indenfor budget til at lave den gennemgribende renovering, vi ønsker, så I efterfølgende står med en moderne, autentisk, driftssikker og funktionel luksusbolig, der er nem at vedligeholde i mange år frem.

Se nuværende plantegning

Se video fra balkonen

Se video af lejligheden

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åbn link i ny fane’. Husk at aktivere lyden. 

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Vi har underskrevet ARRAS, som er det spanske ord for købsaftale. I ARRAS har vi forpligtet os til indenfor 3 måneder at skrive skøde. Med udgangspunkt i en forventning om meget snart at melde fase 2 udsolgt og dernæst afholde generalforsamling, er det vores vurdering, at vi kan holde os indenfor den frist og at alle ejere, også de sidste 17, kan nå at have deres spanske skattenummer (NIE nummer) klar, hvilket er en forudsætning for at kunne skrive skøde.

Sideløbende med købsprocessen kaster vi os over at planlægge renoveringen, så vi kan komme i gang hurtigt efter overtagelse.