Hør mere om MyHomes

28. november kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Velkommen til jeres nye hjem i Villefranche

På den solbeskinnede side af bugten i Villefranche har vi fundet en skøn lejlighed til jer med panoramaudsigt over Middelhavet. Læs mere herunder

villefranche-bugt den franske Riviera udsigt bugt middelhavet terrasse

BOLIGENS BELIGGENHED

Lejligheden ligger indenfor det område, vi definerer som vores ”sweet spot”, nemlig mellem de to hovedveje igennem Villefranche, Basse Corniche og Moyen Corniche. Den ligger smukt placeret oppe ad skrænten, stort set lige over stranden, så det er nemt at gå ned til vandet eller til den gamle by og havnefronten med de mange restauranter – og lidt mere anstrengende op, men det er jo charmen i Villefranche og det, der giver den fantastiske udsigt.

Se koordinaterne for den præcise beliggenhed 

 

SELVE EJENDOMMEN

Lejligheden ligger i bebyggelsen ”du Cap” i et stille og pænt område. Den meget velholdte bebyggelse med elevator består af ca. 35 lejligheder, der deler en fælles pool.

Se video af ejendommens fælles pool

I videoen har poolen overdækning på til vinteren. I kan se poolen uden overdækning på billederne nedenunder. 

Se video af ejendommens parkeringsplads

INFORMATION OM LEJLIGHEDEN

Lejligheden ligger på 2. sal i en bygning med i alt fire etager. Den har en ganske formidabel, helt ublokeret udsigt ud over Cap Ferrat, bugten og over den gamle by fra en sydvendt terrasse på ca. 12 m2, hvor der er masser af sol det meste af dagen. Terrassen har en indbygget alkove/ bænk, som vi vil istandsætte og inddrage som en del af lounge området. Derudover vil vi indrette terrassen med et spiseområde, så I kan nyde alle jeres måltider med den smukke udsigt. Allerede når man træder ind i entreen, kommer Middelhavet og bugten én i møde igennem de store vinduespartier i stuen.

Der er netto omkring 87 m2, som efter en grundig renovering bliver fordelt på en rummelig entre, tre værelser, heraf den ene med udgang til en lille terrasse, to badeværelser, hvor af den ene en suite, og åbent køkken i forbindelse med stuen med adgang til terrassen. I dag er der kun to værelser, men et lukket køkken, som vi kan lave om til værelse.

Lejligheden skal virkelig totalrenoveres, og planløsningen ændres et par steder, men det giver os den fordel, at vi selv kan bestemme udtrykket og få maksimal indflydelse på det færdige resultat.

I videoen nedenfor fortæller vi lidt om de planer, vi har for lejligheden i forbindelse med renovering.

Der er i øvrigt tilhørende privat, overdækket parkering og et opbevaringsrum.

Vi fik nys om lejligheden, inden den kom officielt på markedet og valgte i samråd med ejerudvalget at reservere den, hvorefter Rikke straks fløj ned for besigtigelse.

Se video af lejligheden

Husk lyd på videoen, hvor Rikke fortæller om planerne.

Se lejlighedens nuværende plantegning

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Vores advokat er allerede i gang med at forberede købet, herunder det indledende arbejde med stiftelsen af det SCI selskab, der kommer til at eje jeres to franske ejendomme. I hører fra os, når vi har brug for deres hjælp i forhold til underskrift af fuldmagter m.m. I skal ikke til notar i forbindelse med handler i Frankrig, så det er på den måde en lidt nemmere proces for jer, end når vi handler i Italien og Spanien.