Hør mere om MyHomes

26. september kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Jeres nye bolig på Mallorca

Vi har fundet jeres nye bolig på Mallorca. Lejligheden ligger i Port D’Andratx, i første række til vandet og har den mest fantastiske panoramaudsigt over indsejlingen til bugten. 

BELIGGENHED / OMRÅDE 

Port D’Andratx er et af de mest eftertragtede og eksklusive områder på Mallorca og ligger på den sydvestlige del af øen. Området er særligt kendetegnet ved rustikke klippekyster og flot natur.  

Jeres lejlighed ligger i bebyggelsen ”Las Cascadas” på den nordlige side af bugten i rolige omgivelser. Tæt på finder I den lille strand Cala Fonell, en lystbådhavn samt bugtens mange restauranter, caféer og butikker indenfor gåafstand.  

Bebyggelsen ligger for enden af en blind vej, og der er derfor meget lidt trafik omkring.  

Se koordinationerne for den præcise beliggenhed

BEBYGGELSEN  

Las Cascadas er en forholdsvis stor bebyggelse, der er bygget ind i klippesiden, hvilket betyder, at der er flere forskudte niveauer, som giver en spændende oplevelses af arkitekturen. Bebyggelsen er fra omkring 1975 og fremstår pæn og velholdt med en ”care taker”, der passer ejendommen hver dag og efter sigende har gjort det i mere end 20 år. 

Ejendommen har et præsentabelt indgangsparti og er forsynet med to elevatorer, hvor af den ene går hele vejen ned til vandet, som der er direkte adgang til fra bebyggelsen. 

Der er en stor fælles pool, der ligger i næsten samme niveau som jeres lejlighed og derfor er nem tilgængelig.  

Kun ganske få lejligheder i bebyggelsen har egen parkering, men der er fin mulighed for at parkere langs gaden udenfor.  

Se video af adgang til havet

Se video foran bebyggelsen

Se video af adgang til fælles pool

LEJLIGHEDEN 

Lejligheden er i to etager og ligger i første række til vandet. 

Der er en stor altan på hvert plan på samlet omkring 40 m2. Én med adgang fra stuen og én med adgang fra to værelser i underetagen. Altanerne er sydvendte og har masser af sol, men lige så vigtigt på de kanter, også mulighed for skygge, da en del af altanerne er overdækkede. På altanerne er man helt privat. Der er ingen indkig fra nabolejligheder, og det giver en helt særlig følelse at være så tæt på havet. 

Lejligheden skal totalrenoveres, hvilket giver os mulighed for at sætte vores eget præg på alt og selv vælge de løsninger, der passer til vores behov. Det er blandt andet oplagt at sikre en større åbenhed i boligen, således at I bliver mødt af den flotte udsigt til vandet igennem stuens store vinduespartier, idet I træder ind af døren. 

Lejligheden er omkring 120 m2 og vil efter renovering have en stueplan bestående af entre, køkken og stue i åben forbindelse, gæstetoilet samt værelse med en suite badeværelse. Fra stuen er der nedgang til en underetage med yderligere to værelser og et fælles badeværelse.  

Boligen var udbudt til 950.000 euro, men vi har fået accept på 910.000 euro, hvilket vi synes er en rigtig god pris, når vi sammenligner i markedet. Det giver os desuden mulighed for at transformere boligen til et helt unikt sted.  

Se video af stueetagen

Se video af underetagen

Her kan I se den nuværende plantegning

Vores arkitekt har lavet et første oplæg til en ny planlægning, som giver jer en idé af, hvordan rummene kan se ud.

I kan se udkastet til plantegningen her

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN 

Købsaftalen er underskrevet, og næste step er udarbejdelse af fuldmagter, som I skal underskrive – meget mere om det fra Janne senere. Vi håber at kunne overtage boligen i november. Vinduet for larmende arbejde i bygningen er fra 1. november til 31. marts og er noget, der håndhæves stramt. Samtidig er adgangsforholdene meget udfordrende, når der skal fragtes materialer til og fra, så det kræver noget planlægning. Vi er i gang og håber, det kan lykkes at være klar med et projekt hurtigt, men da vi også er afhængige af myndigheder, er det endnu for tidligt at sige, om det lykkes at blive færdige indenfor det næste vindue.  

Vi holder jer selvfølgelig løbende opdateret via nyhedsbrevene.