Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Jeres nye bolig i Megève

Jeres kommende bolig i Megève ligger i det eksklusive og naturskønne område Mont D’Arbois og er direkte nabo til liften og golfbanen. Dertil har selve lejligheden alle de kvaliteter, vi drømmer om i Megève.

BELIGGENHED / OMRÅDE

Mont D’arbois området rummer nogle af de dyreste boliger i Megève, ligesom det er her, det eksklusive Four Season Hotel ligger sammen med flere caféer og restauranter. Omdrejningspunktet i området, udover den overvældende natur, som der er udsigt til overalt, er golfbanen og skiliften, der fører op i skiområderne Mont D’arbois og Rochebrune. Jeres kommende lejlighed er nabo til såvel lift som golfbanen og har reelt ski in/ ski out, hvilket er relativt sjældent i Megève.

Selve byen er kun en kort køretur væk eller en ca. 25 min. gåtur ad en smuk etableret sti ned ad bjerget.

Se video omkring bygningen.

Se koordinaterne for boligen.

Rikke har filmet vejen til liften – og efterfølgende været kreativ med redigeringen. I kan se videoen her.

BYGNINGEN / LEJLIGHEDEN

Lejligheden ligger på 2. sal i den meget velholdte bygning LES ORMES fra 1987 og med elevator. LES ORMES er en del af bebyggelsen ”Ski & Golf”, der består af tre chaletter, som man kører til via en fælles gate. Bebyggelsen er nærmeste nabo til golfbanen og skiterrænet, og man går på ganske få minutter ned til liften, hvor der også er restaurant og cafe m.m.

Stedet og fællesarealerne er yderst vedligeholdte. Der er flere åbne gæste parkeringspladser.

Til lejligheden hører en privat lukket garage i kælderen samt to store depotrum og to rum til ski.

Selve lejligheden er 58 m2 samt 13 m2 med lofthøjde under 1,80 cm. Samlet vægtet areal er 68 m2, og dermed er den yderst rummelig for Megève. Der er 2 soveværelser og 2 badeværelser, entre samt stue/køkken i åben forbindelse med adgang til en for Megève meget stor sydvendt balkon (bygningens længste). Planløsningen og disponering af rummene er i det hele taget god på forhånd, hvilket betyder, at vi ikke skal bruge penge på at flytte væsentligt om på rummene, når vi renoverer.

Vi har haft boligen i kikkerten i noget tid, men prisen har været for høj. Heldigvis er sælger nu blevet moden og har accepteret et bud 60.000 Euro under udbudsprisen, hvilket gør det muligt for os at slå til på 760.000 euro og med en nænsom/overvejet renovering holder vi os indenfor rammerne uden at skulle ændre på budgettet afsat til den sidste bolig i Côte d’Azur.

NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN

Der er underskrevet købstilbud, og derefter går arbejdet i gang for advokaten med at indhente alle relevante dokumenter, som vi skal bruge i vores due diligence forud for underskrivelse af selve købsaftalen.

Som altid skal vi have tålmodighed. Handlerne i Megève tager, ligesom i Villefranche, lang tid. Den store tidsrøver er her en standard to måneders forkøbsret hos kommunen, som gør sig gældende for alle franske bolighandler. Forventningen er overtagelse engang i november.

Vi holder jer selvfølgelig løbende orienteret.