Hør mere om MyHomes

Bolig i Rom fundet til MH04 Comfort

Rikke Skouboe, Partner og udviklingschef MyHomes
Rikke Skouboe, Partner & udviklingschef
lejlighedskompleks i Rom

Til ejerforeningen, MH04 Comfort, der blev fuldtegnet i slutningen af sidste år, er der nu fundet endnu en skøn bolig. En lejlighed i Rom, som både byder på en fælles tagterrasse og en hyggelig balkon, hvilket er ret unikt for denne by.

MH04 Comfort er den første forening, hvor Rom er med. Vi gjorde os derfor en masse overvejelser forud for vores boligjagt. Grundlæggende var vores udgangspunkt, at vi ønskede et sted, hvor ejerfamilierne kan være lokale med de lokale, nyde storbylivet og den særlige puls, når de ønsker det, men også trække sig tilbage og finde ro. Det skulle være et sted, hvor de vil nyde at komme tilbage, år efter år, og som kan bruges til at opleve Rom, også områderne uden turister. Den lejlighed vi har fundet til foreningen skal gennem en totalrenovering, så den opfylder MyHomes’ kriterier og kan blive et skønt hjem for ejerfamilierne i Rom. Du kan læse om boligen her. 

LEJLIGHEDENS BELIGGENHED  

Lejligheden ligger i den nordøstlige del af Centro Storicoindenfor den gamle bymur, der omkranser området. Denne nordlige del af det centrale Rom er typisk mere eksklusivt og et attraktivt sted for romerne at bo. Området er præget af mange ambassader, der som regel er garant for en vis kvalitet. Der er masser af restauranter og caféer tæt på, ligesom det er en kort gåtur fra den store og flotte park, Villa Borghese Gardens. Den helt centrale del af centrum, med de mange seværdigheder, er også indenfor få kilometer fra lejligheden.

EJENDOMMEN OG LEJLIGHEDEN

Lejligheden ligger på 3. sal i en pæn, historisk bygning med en smuk gammel smedejerns elevator og en pæn velholdt opgang. Til ejendommen hører en fælles tagterrasse med udsigt, så langt øjet rækker.  

Selve lejligheden er på hele 130m2 og har, meget unikt for Rom, egen balkon. Boligen vil efter renoveringen rumme to store soveværelser og to badeværelser, hvor det ene badeværelse er en suite til et af soveværelserne, samt vil køkkenet være i åben forbindelse med stuen. Der vil yderligere være en rummelig hall med plads til en sovesofa. 

Der skal dermed arbejdes en del for at få forløst boligens potentiale. Men det er en spændende opgave, som vi glæder os til at tage fat på.

“Ønsker du også at eje ferieboliger i Europa?

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Læs om vores puljer