Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Boligkøb i Piemonte til MH09 Comfort

Rikke Skouboe, Partner og udviklingschef MyHomes
Rikke Skouboe, partner & udviklingschef
Piemonte vinmarker by

Allerede kort tid efter lanceringen af MH09 Comfort, kunne vi melde udsolgt i fase 1, hvilket betød at vi havde samlet 12 ejere, og dermed kunne stifte foreningen. Vi gik herefter straks i gang med at finde to af foreningens fem boliger, og vi kan nu præsentere den første, vi har fundet til ejerne.

Boligen er beliggende på en bakketop i fredelige omgivelser i Piemonte, omkranset af vinmarker og med en skøn udsigt til både de omkringliggende landsbyer og bjergene i det fjerne.

BELIGGENDE MIDT I VINMARKERNE 

”Boligen” er i virkeligheden et nedrivningsklart gammelt ”farm house”, hvilket passer os rigtig godt, da vi kun betaler for grunden og retten til at bygge et hus på grunden. Der er en stor gevinst ved at købe en byggegrund, hvor der allerede er registret et hus, da det gør byggeansøgningsprocessen både nemmere og en del billigere.

Grunden ligger i et UNESCO-fredet område, vi så godt kan lide, imellem Nizza Monferrato og spabyen Acqui Terme, ca. 15 minutters kørsel til begge byer. Beliggenheden er helt fantastisk. Uforstyrret, hævet over vejen, omkranset af vinmarker og med en skøn udsigt til både de omkringliggende landsbyer og til bjergene i det fjerne. Den nærmeste landsby, Ricaldone, er blot få minutters gang væk.

Se video fra grunden og af udsigten.

2- PLANS HUS MED EGEN POOL

Vi kommer til at bygge et hus på omkring 190 m2 i 2 plan med 4 soveværelser og 2-3 badeværelser.

Vi har for nylig færdiggjort et hus til vores MH02 Premium forening i Cassinasco, Piemonte. Det har været en god proces, og resultatet er blevet fantastisk, hvilket har givet os mod på at gentage succesen. Boligen vil blive bygget med udgangspunkt i mange af de samme autentiske detaljer, som husene i området er gennemsyret af.

Vi etablerer naturligvis tilhørende privat pool i god størrelse, terrasse, have og parkering med udgangspunkt i den rigtige position for solen. Der er samtidig en privat adgangsvej i fladt terræn, som sikrer nem afgang til huset hele året.

Vi går snarest i gang med at få tegnet huset og kommer selvfølgelig til at dele materialet undervejs. Følg med her og på vores Facebook side

Foruden det skønne hus i Piemonte, kan ejerne i MH09 Comfort se frem til at eje boliger i Rom, Megève, Villefranche-sur-Mer og på Mallorca. Du kan endnu nå at være med i foreningen.

Hent prospektet og læs mere her.

“Vil du også være en del af MH09 Comfort?”

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Hent prospektet og læs mere