Hør mere om MyHomes

Boligkøb til Premium i Marbella

Rikke Skouboe, Partner og udviklingschef MyHomes
Rikke Skouboe, udviklingschef & partner
marbella bolig stue

Vi har til en af vores Premium foreninger valgt den femte og sidste bolig i Marbella til ejerfamilierne. Det betyder, at hvis alt går planmæssigt, leverer vi alle 5 boliger omkring 1,5 år efter foreningen er fuldtegninget, hvilket er det mål, vi arbejder med i MyHomes.

Boligen, der er valgt, er en smuk og moderne luksusvilla, som indeholder 258 m2 bolig fordelt på to plan. Læs om boligen her og se billeder derfra.

SUPER BELIGGENHED

Villaen ligger i den helt nybyggede urbanisationen ”Arboleda” med omkring 16 moderne funkis huse i området Atalaya vest for San Pedro. Fra villaen har man nem adgang til strand, indkøb og restauranter. Enten gående eller på én af de 4 cykler, vi udstyrer huset med. F.eks cykler man til den super hyggelige by San Pedro på 15 minutter og til stranden på 10 minutter, og man spadserer nemt til shoppingområdet Diana Park, der ligger 1 km væk og har masser af butikker og restauranter.

MODERNE VILLA 

Villaen blev overdraget som nyt til den nuværende ejer i 2020 og er derefter kun brugt ganske lidt. Den fremstår dermed med mange moderne og up to date-bekvemmeligheder, som nybyg giver mulighed for.

Huset er på 258 m2 i to plan, hvoraf de 100 m2 er i underetagen. I stueplan er der 3 værelser, 3 badeværelser og åbent køkken/stue. I underetagen er der 1 værelse, 1 badeværelse, stort aktivitetsrum, bryggers og udgang til trappe, der fører til haven.

Der er optimal privathed på de 85 m2 have / terrasse / pool m2, der nærmest bliver en del af huset, når de store glaspartier i stuen skydes til siden. Orienteringen er sydvest, så der er masser af sol dagen lang og dermed god brug for de elektriske markiser til afskærmning.

Der skal ikke gøres meget. Mest af alt skal der tilføres noget sjæl og stemning med det rigtige inventar og farver. Og det har vi en masse ideer til. Vi arbejder også på at finde nogle store palmetræer til haven, som vil være kunne tilføre en masse stemning i det område.

“Vil du også eje egen bolig i Marbella?

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Hent prospekt på MH11 Premium og læs mere