Drømmebolig på øen, du aldrig bliver træt af

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator
image/svg+xml

Vi er i fuld gang med at renovere en helt særlig lejlighed på Mallorca – med ugeneret udsigt over Middelhavet og en charmerende lille strand lige nedenfor. Boligen er den første til MH17 Comfort, hvor du også bliver ejer af et landhus i Piemonte, der ligeledes er i proces, samt lejligheder i Megéve, Rom og Villefranche, som vi snart kan fortælle mere om.

Når vi vælger nye lokationer, kigger vi ikke kun efter smukke steder. Vi leder efter områder, du har lyst til at vende tilbage til – igen og igen. Mallorca er én af dem. Med sin natur, kultur, mad og mangfoldighed er øen som skabt til ferie og skønne oplevelser.

Første række i Port D’Andratx

Ejendommen ligger udsøgt i vandkanten i Port D’Andratx og med den mest fantastiske panoramaudsigt over bugten og indsejlingen. Den 96 m2 store lejlighed er ved at blive renoveret, så den lever op til MyHomes’ høje standarder. Med den nye planløsning får boligen to soveværelser og to badeværelser samt stue i åben forbindelse til køkkenet. Lejligheden har en fantastisk sydvendt terrasse med en udsigt over det azurblå hav, som tager pusten fra de fleste. Hav, udeområde og lejligheden smelter sammen til en fantastisk helhedsoplevelse.

Med egen bolig på Mallorca kan du nyde den mangfoldige ø, du aldrig bliver træt af. Stort set alle MyHomes’ boliger på Mallorca har for eksempel egne cykler, der kan benyttes til udflugter eller motion. Ønsker du en storstilet udflugt, kan du tage det gamle veterantog fra Palma til byen Sóller på nordkysten. Med materialer af mahogni og messing er de gamle togvogne næsten lige så smukke som den uspolerede natur, du kører igennem på den 27 kilometer lange jernbane.

Naturoplevelser du sent vil glemme

Mallorca ligger som en ægte perle smukt placeret i Middelhavets krystalklare vand og er indrammet af de to bjergkæder Serres de Llevant og Serra de Tramuntana, hvilket skåner øens midte for kolde vinde. Tramuntana-bjergene strækker sig langs Mallorcas nordvestlige kyst, og har formet stejle klippevægge og små bugter, der betager og drager.

Bjergformationen Serres de Llevant markerer øens nordøstlige side med sit bakkede terræn, og har skabt en perlekæde af naturligt beskyttede sandstrande. Mallorcas kystlinje er over 550 kilometer lang, og er derfor hjem for flere hundrede indbydende strande. Det er derfor ikke uden grund, at Mallorca er attraktivt boligmarked for luksuriøse ferieboliger.

Mallorca har det hele

Den spanske ferieø byder på mange udflugtsmål, som folk i alle aldre kan glæde sig over. Mallorca er blandt andet kendt som et paradis for sportsudøvere, der udnytter det milde klima til at starte sæsonen tidligt op for deres foretrukne sport. Sæsonen for både golf og cykelløb indledes for eksempel allerede i februar og marts måned. De mange snoede bjergveje lægger ligeledes op til fantastiske vandreture eller eventyr i bumlende firhjulstrækkere. Trænger du til en rolig ferie, kan du besøge de søvnige og hyggelige byer eller (sol)bade på øens utallige strande.

Mange af Mallorcas seværdigheder bør opleves fra det milde krystalklare hav, der omslutter øen. Hvis du nyder at sejle, kan du afprøve alt fra en af de mange krydstogter til de majestætiske katamaraner. Du kan også leje en båd og udforske den smukke ø. Betingelserne for at snorkle er ideelle, og der findes guidede ture, som blandt andet svømmeture i Cova de Coloms havgrotter, hvor du tages gennem et netværk af underjordiske huler.

Rig på kultur og gastronomi

Mallorca er desuden rig på kultur og arkitektur, og du kan besøge farvestrålende markeder, gamle kirker eller katedraler og meget mere. Nogle af øens topseværdighederne består af det eventyrlige slot Bellver, den gotiske kirke Basilica de Sant Francesc fra 1281 og den romerske-katolske katedral Santa Maria i Palma. Du kan sætte tempoet helt ned og besøge Jardines de Alfabia, som er et historisk gods med store smukke botaniske haver samt en frugtplantage.

De fleste besøgende ved det nok slet ikke, men Mallorca byder på kulinariske oplevelser i særklasse. Det spanske køkken åbner op for mange kulinariske oplevelser, men benytter sig gerne af de lokale råvarer som frisk fisk og skalddyr, smagfuldt frugt og grønt samt lækre spanske pølser og skinke. Midt på øen er terrænet fladt og rigt med varme temperaturer, hvilket gør det muligt at dyrke vin. Hvis du er vininteresseret, kan du besøge en af Mallorcas vingårde og smage øens søde druer.

Som ejer af MyHomes-boliger kan du selvfølgelig også vælge at lave mad hjemme i egen bolig. Alle vores boliger har fuldt udstyret køkkener, så du selv kan sørge for de gastronomiske oplevelser.