Hør mere om MyHomes

10. december kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Eksklusiv projektlejlighed til Quantus

Rikke Skouboe, Partner og udviklingschef MyHomes
Rikke Skouboe, , partner & udviklingschef
Megeve chaletlejlighed

Vores Quantus forening, der stadig er åben for tegning, blev stiftet i august, og vi kan nu præsentere foreningens første projektkøb, der har beliggenhed i Megève. I de franske Alper er en beliggenhed nær byen og tæt på skilift super attraktiv og helt i særklasse. Og det er netop det, ejerne i Quantus får med deres kommende chalet-lejlighed. Foruden lejligheden i Megève får ejerne også luksusboliger i Piemonte, Villefranche og Marbella.

OM PROJEKTET

Projektet er en chalet-lejlighed, der er i den absolut eksklusive ende, og er udbudt igennem den verdensomspændende og anerkendte projektudbyder, Sothebys, der har stor erfaring med byggeprojekter som dette.

Projektet hedder Kalista og kommer til at bestå af tre chaletter, med i alt ca. 20 lejligheder.

En vigtig overvejelse ved køb af projektlejligheder er altid sikkerheden for, at projektet bliver fuldt realiseret, så det faktum, at dette projekt, med mere end 70% solgt indenfor kort tid, allerede har opnået byggetilladelse, og at man starter byggeriet nu i efteråret 2021, har været afgørende for os. Derudover har det også været afgørende at vide, at man som køber af projekter i Frankrig er 100% beskyttet økonomisk, skulle noget gå galt undervejs i projektet.

GRUNDENS BELIGGENHED 

Projektgrunden er beliggende i området, Le Jaillet, hvilket er det skiområde, der ligger tættest på Megève by. Ejerne kan derfor gå til den charmerende bymidte med brostensbelagte gader på blot få minutter, hvor de finder hyggelige restauranter i alle prisniveauer samt eksklusive tøjforretninger, og hvor der selvfølgelig er masser af afterski aktiviteter. Derudover er de nabo til skiliften i Le Jaillet, og har som noget ganske særligt på de kanter, mulighed for ski in/ski out. Du kan på billederne og videoen herunder se, hvor tæt de er på liften. På få minutters gang kan ejerne også nå til det populære sportskompleks, Palais des Sport, der er det største i Alperne. Stedet tilbyder lærke faciliteter som spa og udendørs pool.

Se video fra grunden

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åben link i ny fane’. 

OM LEJLIGHEDEN 

Ejernes bolig bliver en hjørnelejlighed i grundplan i Chalet C. Chalet-lejligheden er ca. 105 m2 og har to terrasser mod hhv. syd og øst, samt et lille stykke privat have hele vejen omkring lejligheden. Lejligheden får et stort køkkenalrum med åbning til terrassen mod syd, og der vil være tre soveværelser, hvoraf ét er med ensuite badeværelse, og de to andre er med ensuite shower. Derudover indeholder lejligheden et ekstra gæstetoilet med adgang fra entreen. Til lejligheden hører to private garager i kælderen, et kælderrum, samt et sted til at opbevare ski og varme sine støvler.

Selve lejligheden bliver bygget med lækre materialer i “modern mountain style”. På billederne nedenfor, som er illustrationer fra udvikleren, kan du få en idé om stilen.

Se plantegning

Links skal åbnes i en ny fane. Højreklik og vælg ‘åben link i ny fane’. 

“Ønsker du at blive klogere på dine muligheder med MyHomes?”

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Se vores åbne puljer