Hør mere om MyHomes

30. januar kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

En forvandlingshistorie fra Megève

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator

Langt størstedelen af de boliger, vi finder og køber til foreningerne, gennemgår en større transformation under renoveringen og indretningen. Denne nye Comfort lejlighed i Megève er ingen undtagelse, og i denne artikel har vi derfor samlet før- og efter-billederne for at illustrere forvandlingen.

Ikonisk bygning

Chalet-lejligheden er beliggende i en meget karakteristisk bygning ved navn, Christmas. En bygning, som er kendt af alle i området, og hvor der kun meget sjældent er noget til salg. Det skyldes både bygningens karakteristiske design fra 1948 og dens beliggenhed.

Boligen er placeret perfekt i området Rochebrune, 200 meter fra liften og 500 meter fra byens centrum. Derudover har ejerne kun 700 meter til den næste lift midt i byen og er dermed tæt på alt det, der er attraktivt at være tæt på i Megève.

Selve bygningen er på trods af sin alder yderst velholdt, og da vi overtog lejligheden, var også den pæn og forholdsvis opdateret. For at sikre, at boligen lever op til MyHomes’ høje krav, har vi alligevel valgt at total istandsætte den.

Herunder ses før-billederne af lejligheden.

Rene linjer og optimeret plads

Lejligheden var tidligere præget af et ‘patchwork’ af forskellige træsorter, som gav et rodet udtryk. Med nye gulve og færre træpaneler har vi skabt rene linjer og mere luft i boligen. I tråd med den rustikke Modern Mountain Style er flere af væggene blevet beklædt med det smukke genbrugstræ old wood, som er med til at skabe den helt rigtige Alpe-stemning i boligen. Dette ses også i valget af materialer i det nye køkken.

Projektets arkitekt har sørget for at udnytte hver enkel af boligens 58 m2 og har i den forbindelse skabt en ny planløsning. Det betyder blandt andet, at lejligheden har fået endnu et badeværelse, så der nu er to. Lejligheden har i alt plads til seks sovende med to soveværelser og en sovesofa i stuen.

En af detaljerne, som ikke ses med det blotte øje, er gangen, der er udvidet med 12 cm. Selvom det måske ikke lyder af meget, gør det en markant forskel for den smalle passage, der forbinder soveværelser og badeværelser med stuen og køkkenet. Samtidig er de sænkede lofter fjernet, hvilket giver ekstra loftshøjde og skaber en mere åben og luftig fornemmelse i boligen.

Nedenfor vises efter-billederne af lejligheden.

Indretning med lokal identitet

Fra stuen har ejerne adgang til en sydvendt balkon med sol det meste af dagen og åben udsigt til det smukke kuperede landskab.

Vi ønsker som altid, at ejerne skal kunne se på indretningen, hvor i verden de befinder sig. Derfor er lejligheden indrettet med detaljer som pels på stolene, et billede af en kronhjort og mønstrer, der er typiske for området. Fællesnævner for interiøret er de vævede tekstiler i naturfarver samt de rustikke møbler i jern og træ.

Boligen er vanligvis fyldt med alt nødvendigt udstyr, så den fungerer perfekt som base året rundt.

Fik du set billederne af den seneste Comfort lejlighed i Megève?

Se billederne