Hør mere om MyHomes

En særlig velsmagende vinsæson

Signe Valgreen Marketingkoordinator
Signe Valgreen, marketingkoordinator
Vinhøst vinmark italien norditalien druer marker landskab

Efteråret er kommet. For mange betyder det gule blade på træerne, færre solskinstimer og varme uldtrøjer. For ejerne , som gennem MyHomes har købt en bolig i den norditalienske region Piemonte, betyder det vinhøst og særlige velsmagende gastronomiske oplevelser lige udenfor hoveddøren.

AF MED PROPPEN OG FREM MED TALLERKENEN 

Mens sommeren kalder på pool-ferie for hele familien med pizza og pasta på menuen, kan efteråret i Norditalien noget helt andet. Efterårsmånederne farver landskabet, nedkøler solskinsdagene og vækker landet op til en fest i vinens og trøflens navn.

Kulden fra Alperne kulminerer med varmen fra Middelhavet og danner de ideelle forudsætninger for væksten af de saftige druer, som kendetegner Piemonte. Her har blandt andet den populære og meget velsmagende Nebbiolo drue hjemme. Du kender måske Barolo eller Barbaresco, som er lavet på Nebbiolo druen. Og hvis du endnu ikke har givet dig selv den uforglemmelige sanseoplevelse ved vinsmagning på en af de lokale vingårde i Piemonte, er tiden inde. Vinsmagning på en lokal vingård kan få enhver vinelskers smagsløg til at danse. Og for mange ejerfamilier i MyHomes, er en sådan oplevelse højt prioriteret, når efteråret inviterer på en rejse hjem til vinlandet.

JORDENS GULD 

Udover at være beriget med frodige vinstokke gemmer Piemonte også på en kulinarisk råvare under overfladen. Den hvide trøffel.

Den hvide trøffel, også kaldet Alba-trøflen, kendetegnes ved hovedsageligt at gro i Norditalien og at være en af de mest eksklusive spiselige trøfler i verden. Den hvide trøffels aroma er som intet andet i verden, og ingen anden trøffel kommer tæt på intensiteten af den hvide. Den knoldformede hvide trøffel høstes fra oktober til december og giver i disse måneder anledning til en festival i Piemonte.

Den største festival finder sted i middelalderbyen med de tusinde tårne, Alba. Her byder byen på et hav af smagsoplevelser, med den hvide trøffel som fællesnævner. Det er en gastronomisk oplevelse uden sammenligning.

Er du glad for naturoplevelser, kan du gå med de lokale på jagt efter den eftertragtede hvide trøffel. Trøflen er at finde i skyggefulde skovområder, med begrænset temperaturændringer.

 

Vinranke
trøffel
middag pool ferie sommerferie luksusferie

SÅDAN BOR EJERNE I PIEMONTE

Med MyHomes får du hjem flere steder i Europa – heriblandt Piemonte. I den norditalienske region får du et landhus beliggende i rolige omgivelser tæt på vinmarker og charmerende småbyer. I en Comfort-forening vil huset rumme tre soveværelser, og i Premium vil der være fire soveværelser. Uanset hvilken forening du er medejer i, vil du træde ind i din bolig, der er udstyret som et hjem, med god plads til ro og fordybelse. Og med udsigten til en berigende vin- og trøffelsæson fra første række.

Billeder af MH02 Premiums bolig i Piemonte

Oplev vin- og trøffelsæsonen fra egen bolig i Piemonte

Se alle foreninger, der er åbne for tegning FORENINGER ÅBEN FOR TEGNING