Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Fleksibel ferieplanlægning med MyHomes

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, CEO & stifter
Mallorca boliger klippe vand natur

Som ejer af 5 ferieboliger med MyHomes har du rig mulighed for at få det antal uger, du ønsker dig. Ejernes forskellige livsstil, familiesammensætninger og præferencer betyder, at der hvert år er masser af plads i bookingkalenderen og mulighed for impulsivitet. Med konkrete eksempler illustrerer vi herunder, hvorfor 29 ejere, der deles om 5 boliger, er et sweet-spot for et deleboligkoncept. Hvorfor betale mere for uudnyttede uger?

Ledig kapacitet på ca. 85 % i 2025

Fem boliger med hver sin årskalender, indebærer 260 tilgængelige uger om året – heraf er 60 uger typisk i skolernes ferieperioder. Som MyHomes ejer har du derfor mange valgmuligheder, når du vil booke ophold. Også selvom du deler med 28 andre ejere. Faktisk er der ni uger til hver, og du bestemmer selv, om du vil benytte 20 uger i lavsæson eller fem-seks uger i absolutte topsæson, eller som oftest en kombination deraf.

Det er nemlig ikke et tilfælde, at MyHomes samler en forening på 29 ejere om fem boliger. Det er den perfekte kombination, som sikrer, at du får det ønskede antal ferieuger samtidig med, at boligerne ikke står unødigt tomme.

Baseret på flere tusinde bookinger kan vi konkludere, at det aldrig er et problem for ejerne at få det antal uger, de ønsker, og når vi taler med ejerne, kan de fortælle, at de næsten altid får deres højeste prioriteter.

“Vi er lykkedes med at få vores førsteprioritet de sidste tre gange, vi har booket. På den ene side kan man sige, at det kan alle ikke få, men på den anden side kan de jo godt, fordi alle har forskellige prioriteter. Det er forskelligt, om man har skolebørn, voksne børn eller ingen børn, og man har derfor ikke de samme prioriteter”, forklarer Mads, der er ejer i en Comfort forening.

Vores statistik, baseret på tusindvis af bookinger, viser, at de fleste ejere booker 6-8 ugers ophold om året, og at der derudover fortsat er rigelig med overskydende kapacitet. Derudover er bookingkalenderen hele tiden i bevægelse, og der sker løbende ombookinger og bytte, hvilket betyder, at uger skifter hænder.

Konkret eksempel på booking i 2025

Herunder vises et konkret eksempel på den aktuelle bookingkalender for 2025 i en af vores foreninger, efter ejerne har fået tildelt 12 ud af 20 point, og har booket på tværs af deres fem boliger. De hvide cirkler illustrerer de uger, hvor alle fem boliger er optaget, og de grønne de uger, som på nuværende tidspunkt er ledige i en eller flere boliger. Som det fremgår, er langt de fleste uger fortsat til rådighed, efter alle ejere har haft mulighed for at booke.

Således er hele 44 uger ledige ud af 51 mulige (MyHomes benytter en uge i hver bolig til at foretage en årlig gennemgang), hvilket svarer til 86 %. Helt konkret er det kun 8 uger i den pågældende forening, som er fuldt booket i alle boliger i 2025.

Over halvdelen af ugerne er fortsat ledige i år

Det næste eksempel viser samme forenings samlede bookingkalender for resten af 2024, hvor alle har haft mulighed for at booke med alle deres point. Som det fremgår, er der fortsat 22 uger ledige ud af de 40 resten af året, svarende til 55 % ledighed.

Vores specialudviklede bookingsystem er medvirkende til, at alle ejere har lige muligheder for at få deres førsteprioriterer, og at kalenderen sjældent bliver fuldt booket.

Plads til spontane rejser

Et af de unikke træk ved bookingsystemet er den dynamiske karaktér af bookingmønstre. Du vil som MyHomes ejer opleve, at kalenderen er i løbende bevægelse, forstået på den måde, at der er omskiftelighed i bookingerne af uger. Kigger vi på den samme forening som tidligere, kan vi konstatere, at hele 62 uger skiftede hænder i 2023.

Med afbookinger opstår der således muligheder for andre ejere, som kan foretage spontane bookinger. Det skaber yderligere fleksibilitet, du som ejer kan drage fordel af.

MyHomes konceptet giver dig mulighed for selv at disponere ophold, og at benytte dine fem ferieboliger i det omfang, du ønsker. Det giver en ro i sjælen at vide, at man har ferieplanlægningen på plads, og så er det for mange en yderligere bonus, at der samtidig er rig mulighed for spontane eventyr.

Læs mere om vores bookingsystem

Opdag dets forskellige features