Hør mere om MyHomes

Deltag på vores online informationsmøde d. 20. oktober

Tilmeld dig informationsmøde

Sådan bor vores ejere på Mallorca

Caroline Brink marketingkoordinator
Caroline Brink Rasmussen, Marketingkoordinator
Feriebolig Mallorca lejlighed indretning

På en af de smukkeste øer i Middelhavsområdet, Mallorca, har vi netop leveret en dejlig MyHomes-bolig. Det er den første MyHomes-bolig på Mallorca, og den har en skøn beliggenhed på den lille halvø La Mola ved Port d’Andratx med udsigt over bugten og til nationalparken Dragonera fra dens 70 m2 solrige terrasse.

Selve boligen er en del af et moderne lejlighedskompleks, og har derfor gennemgået en mindre renovering. Det betyder, at lejligheden har et moderne udtryk, som selvfølgelig er blevet krydret med den autentiske mallorcanske stil gennem indretningen, således at ejerne kan fornemme, at de er på Mallorca. Den mallorcanske ø-stemning opleves i indretningen af boligen gennem farver, mønstre, dekorative objekter og flet, hvor den overordnede farvepalette for indretningen er jordfarver. Men den mallorcanske stil byder også på mere farverige nuancer, hvilket udtrykkes gennem fine tekstiler. Dertil er et af boligens soveværelser indrettet i en bedårende rosa nuance, som gør soveværelset til en fryd for øjet.

De farverige tekstiler, som med det samme fænger øjet, udtrykkes bl.a. gennem puderne fordelt i boligen. Flere af puderne har helt specielle udtryk med deres smukke farvekombination, interessante mønstrer og fine detaljer som kvaster fra pudernes hjørner. Pudernes design har den effekt, at man kigger en ekstra gang på dem, og fornemmer, at der er tænkt nøje over hver detalje og valg af interiør. Og det er helt rigtigt. MyHomes-boligerne har nemlig en helt speciel indretning med sans for det unikke, det interessante og den gode kvalitet.

Mallorca feriebolig lejlighed puder
Mallorca feriebolig lejlighed soveværelse pude
Mallorca feriebolig lejlighed stue stol pude

Den karakteristiske MyHomes-indretning er også meget fremtrædende i stuen. Her beklæder en elegant og håndbygget træreol den ene væg. Møblet er snedkereret og bygget specifikt til boligen, og indrammer væggen og tilfører samtidig rummet karaktér, samt fremviser fine dekorative genstande på flot og ordentlig vis. I galleriet nedenunder kan du se flere billeder af den smukke bolig og dens fantastiske udsigt.

Lejligheden er udover at være smagfuldt indrettet også smadder hyggelig og behagelig at bo i, og vi er meget overrasket over, hvor meget vi får for pengene i denne Comfort-pulje. Og sidst, men ikke mindst er dette en genial terrasse.
Susanne & Jan, MH09 Comfort