Hør mere om MyHomes

Indretningen er prikken over i’et

Sophie Lind, Marketingchef cand.merc.(kom.) fra CBS
Sophie Lind, Marketing- & kommunikationschef
stue sommerhus

Når MyHomes har fundet, handlet og renoveret den ideelle bolig til ejerne, begynder det spændende arbejde med at indrette boligen. Og ganske som der er nøje kriterier for og høje krav til, hvor og hvad, der købes, er der de samme høje krav til standarden for indretning. Den skal have det særlige MyHomes touch, der gør, at man kan ankomme til sine boliger, smide sig i sofaen og føle sig hjemme med det samme.

Det trylleri foretages af Rikke Skouboe og MyHomes’ indretningsteam.

DET SKAL OPLEVES, AT MAN ER I FORSKELLIGE OMGIVELSER
”Vi har den holdning, at de hjem, vi skaber til ejerne, skal være så autentiske som muligt i forhold til det land eller den egn, vi befinder os i. Hele teamet arbejder målrettet på at skabe den ægte, hjemlige stemning i naturlig forlængelse af den omkringliggende kultur og omgivelserne”, indleder Rikke.

”Vi arbejder den nordiske tankegang ind i indretningen og blander dansk design med lokale elementer, så det ikke føles som at være i en kulisse, men derimod et hjem, der er præget af ejernes ophav. Udfordringen er at finde den rette stil og balance. Det skal virkelig føles og opleves forskelligt, om man er landet i Barcelona eller i Villefranche på den franske Riviera. Ellers går hele ideen fløjten med at leve med flere forskellige hjem, og så bliver det bare standardvarer”, fortæller Rikke.

BYGNINGERNES EGET BIDRAG
Når teamet indretter, er det et privilegium, at de kan trække på den omkringliggende kultur, og en anden vigtig ingrediens i indretningen er samspillet med alt det, som bygningens stil og evt. autenticitet byder på i sig selv. Rikke og indretningsteamet inddrager derfor både den lokale designhistorie og moderne tilgang i planlægningen. Der hentes gerne inspiration fra områdets markedspladser, loppemarkeder og designbutikker, så sjælen fanges og materialiseres i hjemmet. Fra lamper og udsmykning til vægge, stole, borde og tilbehør i køkkenet. Men dansk design tænkes også ind i helheden.

”Vi er fra starten på skarp udkig efter boliger, der har oprindelig sjæl, f.eks. smukke terracotta lofter eller originale stengulve, stenmure, maleriske dørpartier eller et dekorativt rækværk omkring terrassen eller altanen, der er en nydelse at se på. Men vi kan også sagtens se spændende muligheder i nybyggede boliger, så længe de er baseret på det rette materialevalg og i den rette kvalitet”. Godt lysindfald er også altid et højt vægtet kriterie.

”Vi er meget optagede af at bringe lyset i spil, både ude og inde”, fortæller Rikke. ”Hvor vi nordboere hungrer efter sollys, er man mere tilbøjelig til at skærme sig fra den sydpå. Derfor tænker vi så vidt muligt lys og afskærmning ind på danske præmisser, så vores ejere kan få mest muligt ud af solskinstimerne under opholdet. Når boligen tillader det, skaber vi optimale, lækre udemiljøer, hvor livet kan leves stort set hele året”.

lysestage spisebord gulvtæppe interiør

EN BALANCEAKT AT FALDE I GOD JORD HOS ALLE EJERE
MyHomes teamet indretter unikke boliger til unikke ejere, og det er derfor lidt af en kunst at skabe indretninger, der kan opfylde alles udtalte og uudtalte drømme. ”Vi indretter ud fra devisen om, at hjemmet skal være en både smuk, behagelig og praktisk base at lande i, uanset om det er familien, kæresten eller vennerne, der er med. Derfor er indretningen af samlingspunkter som køkkenet og stuen helt central for oplevelsen af hygge. Der er vi danskere anderledes end mange andre europæere. Vi bruger hjemmet på en anden måde. Vi er glade for at opholde os hjemme og bruger vores bolig til at få fornyet energien”, fortæller Rikke og fortsætter: ”Ingen kan ramme alle ejeres forskellige smag 100%, men vi kan skabe en virkelighed, som er utrolig nem at falde ind i. Og byder på nye spændende løsninger, som man måske ikke selv havde tænkt på. Man føler sig lynhurtigt helt hjemme, hvilket er vores klare mål. Vores ejere skal glæde sig til hvert eneste besøg, nyde at være der, og være stolte over at vise deres nye hjem frem”.

DETALJER SKABER HJEMMETS FØLELSE
Når de store linjer er skabt for en bolig, begynder en minutiøs planlægning af detaljerne. ”Vi forsøger at gennemtænke alt i vores indretning. Og vi indarbejder en række funktionelle og overraskende detaljer, man kan glæde sig over”, siger Rikke. Mange af detaljerne er møntet på netop det særlige sted. F.eks. er der yogamåtter i Villefranche, løbehjul i Barcelona, mountainbikes i Megève og familiespil og køletaske til stranden, hvor det passer ind. Udover at ankomme til et rent og lækkert hjem, så er der alt fra batterier i skuffen, krydderier på hylden og drikkevarer på køl. Badekåber hænger klar ved boliger, hvor der er pool, og badeværelset venter med lækre produkter til hænder og hår.

”Der er mange ting folk tager for givet i deres egne hjem, som ofte ikke kan opfyldes, når der rejses på ferie på traditionel vis. Vores boliger er udstyret, så det føles som et hjem, med det meste af det, man er vant til at have omkring sig. Det skal fungere praktisk, og derfor tager vi højde for alt, hvad der er os muligt”, fortæller Rikke. ”Vi har jo den fordel, at vi skaber rammerne i én samlet arbejdsgang, og kan gennemtænkte en helstøbt løsning med en rød tråd fra starten. Det har de færreste mulighed for, hvis de står med opgaven selv. For det tager tid at skabe et hjem. Det skal normalt bygges op over en lang periode, med en blanding af nyanskaffelser og ting, man havde i overskud andre steder. Man vil opleve en helstøbt løsning med hjerterum og en rød tråd”, afslutter Rikke.

Vil du fordybe dig yderligere?

I vores nye udgave af magasinet Living in Europe får du 100 siders inspiration til ren ferieglæde og afslapning.

Få tilsendt magasinet