Italiensk landidyl i luksuriøse rammer

Emma Kristensen, Communications Specialist

I foråret kunne den første ejerfamilie i MH14 Premium flytte ind i deres nyeste og femte MyHomes bolig. Et landhus i Piemonte, få kilometer nord for vinbyen Canelli, og kun en kort køretur fra områdets hovedby, Nizza Monferatto. Huset er placeret midt i vinmarkerne med 360 grader udsigt, hvor man på en klar dag kan skimte de sneklædte alper i horisonten.

Respekt for lokale traditioner

Overalt bliver man mindet om det, som det hele handler om, nemlig vin. Fra huset kan ejerne følge arbejdet i vinmarkerne og opleve den særlige stemning, det giver, når druerne håndplukkes og efterfølgende transporteres på traktorer med lad rundt på de små veje.

Boligen er nybygget, delvist med materialer fra den gamle ruin, som stod på grunden, da foreningen købte den. Det nye tag er eksempelvis bygget med genbrugstegl fra det gamle hus, hvilket skaber et smukt spil i mønstret.

Vi er særligt glade for husets facader, som er i en kombination af pudsede overflader og mursten med indlagte relieffer. Det giver huset et anderledes og rustik udtryk.

Murstenene stammer ligeledes fra den gamle bolig, hvilket vi var indstillede på at prioritere i budgettet på trods af, at det er meget kostbart at genbruge stenene, som manuelt renses for gammelt mørtel. Det var en nødvendig post for at sikre det meget charmerende look, som de originale mursten tilfører.

Boligen ligger i et område af Canelli, hvor man traditionelt altid har bygget i mursten, hvorfor det håndhæves stramt af UNESCO, når nye boliger opføres. Det er typisk, hvad der har været mest tilgængelig i jorden i det pågældende område, der bestemmer, hvad man historisk har brugt som byggemateriale.

Plads til hele familien

En af de store fordele ved boligen er dens udeområder, hvor ejerene har mulighed for at samle hele familien om madlavning og lange aftner under porticoen, der rummer en spiseplads, udekøkken og pizzaovn. Der er også etableret pool med en udebruser og solsenge, hvor familien kan mødes til afslapning og badning. Derudover hører der en petanquebane og flere loungeområder til huset, hvorfra udsigten til omgivelserne kan nydes.

Indenfor har boligen de karakteristiske buede ”voltini” lofter, og på første sal trælofter til kip med synlige bjælker.

I stueplan finder man det flotte egetræskøkken, som er fremstillet af det lokale snedkerfirma Bogliolo, der har snedkereret køkkener i flere generationer, hvilket man både ser og føler på de massive gyldne egetræslåge, der suppleres flot af de sennepsgule backsplash-fliser. Samme snedkerfirma har fremstillet møblerne til husets tre badeværelserne samt lågerne i udekøkkenet.

Boligen rummer fire soveværelser, ét i stueplan og tre på første sal, hvoraf to har balkon. Derudover er der et ekstra opholdsområde, ligeledes med balkon, og hvor der er placeret en sovesofa, så der er to ekstra sovepladser.

Hvad siger ejerne?

Vi kan være nok så stolte af resultatet, men i sidste ende vejer ejernes oplevelser af huset mere end noget andet. Derfor er vi glade for at modtage kommentarer som disse:

“Fantastisk hus med den smukkeste udsigt!” – Lotte, ejer i MH14 Premium.

“Det er et fantastisk flot hus på en super beliggenhed, med den smukkeste udsigt over Piemontes bakkede landskab. Huset ligger fredeligt for enden af en blind vej, så ingen biler, der kører forbi. Man kan høre bønderne arbejde med deres maskiner i vinmarkerne, men vi vil jo også gerne, at de dyrker nogle fine druer. Et par aftener hørte og så vi vildsvin i vinmarkerne. Alt i huset fungerer godt og er af høj kvalitet.” – Ole, ejer i MH14 Premium.

“Fantastisk dejlig bolig I har skabt i Piemonte. Flot arbejde 😎” – Carsten, ejer i MH14 Premium.

Drømmer du om at eje feriebolig i Italien?

I vores nyeste Premium pulje, MH22, bliver du medejer af boliger i Piemonte, Rom, Marbella, Provence og på Mallorca Læs mere om MH22 Premium+