Administration Assistant hos MyHomes

,

Har du sans for struktur, service og gode processer?

MyHomes vokser, og vi søger nu en Administration Assistant, der vil være med til at sikre, at centrale administrative processer omkring vores foreninger og boliger fungerer effektivt og med høj kvalitet.

Du bliver en del af Administration & Customer Relations og kommer til at arbejde tæt sammen med vores Administration Coordinator. Her får du ansvar for en række konkrete opgaver og processer – fra etablering af aftaler, når vi køber nye boliger, til ejerkontakt, gensalg og generalforsamlinger.

Stillingen er oplagt til dig, der gerne vil opbygge solid erfaring med administration og drift i en virksomhed i vækst. Måske holder du et eller flere sabbatår, eller måske har du allerede lidt erfaring og er klar til at tage næste skridt.

Din rolle

Som Administration Assistent bliver du sammen med dine kolleger et vigtigt bindeled mellem MyHomes, vores leverandører, samarbejdspartnere og ejere.

Din hverdag vil spænde over både faste administrative processer og løbende koordinering og dialog. Du får dine egne ansvarsområder og skal være med til at sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs, og at kvaliteten er høj.

Dine primære opgaver

• Oprette og håndtere aftaler i forbindelse med nye boliger, herunder forsikring, forsyning og Wi-Fi
• Via vores samarbejdspartnere følge relevante beslutninger i de lokale ejerforeninger omkring vores boliger – herunder forhold, der kan have betydning for boligerne og deres økonomi
• Have dialog med ejere i forbindelse med gensalg
• Være involveret i processerne omkring generalforsamlinger og supportere vores COO i forbindelse med afholdelsen
• Løse øvrige administrative opgaver i tæt samarbejde med resten af teamet

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har lyst til at opbygge erfaring med administration og drift og kan se dig selv i MyHomes og den måde, vi arbejder på.

Det vigtigste er ikke, at du allerede kan det hele. Til gengæld lægger vi vægt på, at du:

• Trives med ansvar for dine egne opgaver og kan arbejde selvstændigt
• Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl og varieret hverdag
• Går op i kvalitet og detaljer i de opgaver og processer, du har ansvaret for
• Er serviceminded og trives med kontakt til både kolleger, samarbejdspartnere og ejere
• Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
• Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt over tid

Mulighed for at udvikle dig

MyHomes udvider løbende med nye foreninger, og i takt med at virksomheden vokser, opstår der også nye opgaver og behov i Administration og i organisationen i det hele taget.

Det giver mulighed for gradvist at få større ansvar og udvide dine kompetencer. Stillingen giver samtidig et bredt indblik i vores Operations-område og kan være et godt fundament for videre udvikling i organisationen.

Vi tror på, at ansvar og mandat skal følge kompetencerne – og at der skal være plads til at vokse med opgaverne.

Vi tilbyder dig

• En rolle, hvor du gør en forskel fra dag ét
• Mulighed for at udvikle dig i takt med virksomheden og dine egne kompetencer
• Indblik i en bred del af driften i en virksomhed med internationale aktiviteter
• Et uformelt og passioneret team, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeserne
• Gode ansættelsesvilkår og en fast stilling på 37 timer om ugen

Er du klar til næste skridt?

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@myhomes.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Wagner, COO, på telefon 42 62 03 97.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Luksus feriebolig med pool i Italien

Om MyHomes 

MyHomes er en veletableret virksomhed i vækst. Vores koncept bygger på deleøkonomi, hvor flere familier ejer udsøgte ferieboliger i Europa sammen. Vi finder, handler og forvandler boligerne og tager os af alt det praktiske, så det bliver enkelt at eje flere hjem i Europa.

I dag tæller MyHomes flere end 80 boliger i Frankrig, Spanien, Italien og Danmark, og 700 ejere har investeret i ferieboliger hos os. I takt med at vi vokser, arbejder vi løbende med scouting, projektering og indretning af nye boliger samt administration og kundeservice, der sikrer ejernes oplevelse hele vejen.

Vi holder til i hjertet af København og er et hold af engagerede kolleger med forskellige fagligheder og nationaliteter, der arbejder tæt sammen om at udvikle MyHomes og skabe de bedst mulige rammer for vores ejere. Hos os er der højt til loftet, humor i hverdagen og plads til både faglighed, initiativ og den enkelte.