Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Nu stiftes MH12 Comfort

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, adm. direktør & stifter
Mallorca hav båd

MH12 er vores sjette Comfort-pulje, og det er en fornøjelse at kunne meddele, at Fase 1 i foreningen er fuldtegnet, og stiftes inden længe. Vi kan dermed byde 12 rejseglade familier velkommen i MyHomes, og samtidig betyder det, at Fase 2 er åben for tegning.

Allerede da vi etablerede MyHomes tilbage i 2016, besluttede vi, at alle vores puljer skal leveres i to faser. Når 1. fase er lukket, og foreningen er stiftet med 12 familier, udvælges og købes de to første boliger. Dernæst samles de sidste 17 familier, som fuldtegner foreningen, og de øvrige tre boliger findes og forvandles.  

MH12 puljen er sammensat med lokationer, der gør det muligt for dig at eje boliger i Piemonte i Norditalien, Côte d’Azur i Sydfrankrig, Megève i De franske Alper, Marbella i Sydspanien og i Italiens hovedstad, Rom.

Herunder vil vi give et glimt af de boliger, som er tilsvarende til dem, ejerne i MH12 Comfort kan se frem.

PIEMONTE

I Piemonte leder vi efter et klassisk landhus i området mellem Alba og Acqui Terme. Det er et område med en hel del kommuner under sig, hver især med sit særpræg og byggetradition. Nogle bygger f.eks. i Langhe-sten, andre i traditionelle mursten. Fælles for alle husene er, at du er midt i det karakteristiske bakkede terræn med vinstokke, så langt øjet rækker. Vi forestiller os, at huset ligger i nærheden af en mindre by med et lokalt miljø og en lille cafe, og i kort køreafstand til et supermarked. Der vil være sovepladser nok til hele familien, egen pool og skønne udeområder med udsigt til det betagende landskab.

VILLEFRANCHE-SUR-MER

På kyststrækningen mellem Nice og det mondæne Monaco ligger charmerende Villefranche-sur-Mer. Her vil vi håndplukke en lejlighed med udsigt over Middelhavet og en beliggenhed tæt på havn, de lokale strande og bymidte, hvor du finder små hyggelige torve med gode restauranter. Det næsten altafgørende på Côte d’Azur er udsigten. Derfor lægger vi stor vægt på, at lejligheden skal have en altan/terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten over det azurblå hav.

MEGÈVE

I Megève og det omkringliggende område går vi efter en lejlighed med altan beliggende i en af de mange charmerende chaleter, der er udstykket som lejligheder. Vi tilstræber, at den
ligger i nærheden af enten lift eller skibus, så du hurtigt og effektivt kan begive dig rundt i skiterrænet. Lejligheden bliver renoveret og indrettet i ”modern mountain style” med brug
af genbrugstræ. Og der vil være cykler og kælke til dem, der ønsker at udforske det skønne naturlandskab.

MARBELLA

Vi søger en lejlighed i området, som strækker sig fra Marbella, op til Benahavis og videre ud til Estepona. Boligen vil ligge lidt tilbagetrukket fra kysten i det smukke bagland, med kort køreafstand til havet, strand, by og bjergene. Her kan man nyde livet, solen og naturen. Eller man kan være aktiv og spille golf, køre mountainbike eller stå på ski kun 2 1/2 times kørsel derfra. Lejligheden vil have to soveværelser, altan og adgang til fælles pool.

ROM

I Rom går vi efter at finde en charmerende lejlighed med højt til loftet og plads til seks personer, i et centralt beliggende kvarter som f.eks. Prati, Trastevere, Monti eller i selve Centro Storico. Her vil du kunne være lokal med de lokale og samtidig være tæt på legendariske pladser, skønne restauranter og seværdigheder. Lejligheden bliver renoveret med respekt for de originale detaljer, og indrettet efter alle kunstens regler.

“Ønsker du at blive ejer af MH12 Comfort?”

Finn Christensen, adm. direktør & stifter HENT PROSPEKTET OG LÆS MERE