Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Nyt samarbejde med Jyske Bank

Lene Pind, Kommunikationschef MyHomes kommunikations- og PR-indsatser
Lene Pind, Kommunikationschef
Piemonte landhus feriebolig pool norditalien

MyHomes har netop indgået et strategisk samarbejde med Jyske Bank, som indebærer en række tiltag og fordele til glæde for MyHomes ejere og tilsvarende kunder i Jyske Bank.

Begge parter har store forventninger til samarbejdet, der for alvor skydes i gang med et webinar den 26 juni. Mere om det nedenfor.

Beslutning om investering

Et ejerskab i MyHomes kræver en investeringsbeslutning, ligesom ved køb af et sommerhus. For at sikre uvildig og professionel rådgivning har vi allieret os med Jyske Bank, der har rådgivere over hele landet, som kender vores koncept og kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

”Ferie og fritid er noget, som optager danskerne, og i Jyske Bank oplever vi øget lyst og nysgerrighed blandt kunderne i forhold til ferieboliger i udlandet. Ikke mindst alternative former for ferieboliger. Men at købe og eje fast ejendom i udlandet er en kompleks størrelse,” fortæller Sanne Hildegard Banggaard, der er funktionsdirektør i Jyske Banks boligafdeling.

Som eksempler nævner hun, at man skal være opmærksom på lokal lovgivning og lokale skatteregler. Man skal også huske at betale dansk ejendomsværdiskat af boligen.

”Så der er brug for gode rådgivere. Samtidig kan det være dyrt at realisere drømmen på traditionel vis, og her kommer vi naturligt ind i billedet,” forklarer Sanne Hildegard Banggaard om baggrunden for det nye samarbejde.

Sanne Hildegard Banggaard, funktionsdirektør i Jyske Banks boligafdeling, og Finn Christensen, stifter og direktør i MyHomes.
Sanne Hildegard Banggaard, funktionsdirektør i Jyske Banks boligafdeling, og Finn Christensen, stifter og direktør i MyHomes.

Finn Christensen, der er stifter og direktør i MyHomes, forventer, at der kan opstå en synergi mellem MyHomes og Jyske Bank, som bliver til fordel og glæde for kommende MyHomes ejere.

”Som udbyder af et delekoncept med ferieboliger i udlandet er vi dagligt i dialog med mennesker, der drømmer om at investere i deres egne ferieboliger og overvejer at anskaffe en andel i vores koncept. I den forbindelse falder snakken jævnligt på, hvilke muligheder man har for at finansiere sit køb. Vi er ikke finansielle rådgivere, og derfor er det en stor fordel for os at kunne henvise til Jyske Bank, som kender vores produkt og de vilkår, som knytter sig dertil”, forklarer Finn Christensen.

Finansiering, der matcher familiens økonomi

Når du som privatperson ønsker at investere i MyHomes, skal pengene findes som frie midler, da alle ejere indbetaler hele investeringen kontant. Om beløbet findes i form af friværdi i din nuværende bolig, en formue placeret på en bankkonto eller i aktier, er en individuel sag. Hovedsagen er, at du kan få stillet beløbet til rådighed til indbetaling i foreningen.

Det er vigtigt at få en økonomisk rådgivning, der passer til familiens situation. Og det er netop den rolle i samarbejdet, Jyske Bank varetager. Du kan som kommende ejer i MyHomes få hjælp til at finde de bedste forslag og løsninger til finansiering af din ejerandel – og det er uanset din primære bankforbindelse.

”Vi ser MyHomes som et godt alternativ til den traditionelle feriebolig i udlandet. Et koncept, der giver flere muligheden for at forene glæden ved rejseoplevelser med bekvemmelighed og sund fornuft i relation til brugen af ressourcer, da det giver en bedre udnyttelse af den enkelte feriebolig. Med den interesse, vi generelt oplever på området, er det vores klare forventning, at MyHomes konceptet er et godt match til vores kunder.

Det drejer sig om at få spredt risikoen ud på nogle forskellige aktiver. Og det har klassisk været i aktier og obligationer, sådan historisk. Men selvfølgelig også fast ejendom. Som MyHomes ejer fordeler man investeringen på flere boliger, foruden at dele økonomi med 28 andre familier”, udtaler Sanne Hildegard Banggaard.

Vil du vide mere om finansiering, kan du klikke her.

Åbent Hus Jyske Bank med MyHomes

Jyske Bank afholder webinar om ferieboliger i udlandet

Meget aktuelt handler Jyske Banks populære webinar “Åbent hus” om Ferieboliger i udlandet, når de sender live onsdag den 26. juni kl. 19.00. Her kigges der nærmere på de muligheder, der er for køb af feriebolig i udlandet. Der er nemlig mange muligheder, hvis man overvejer at købe fast ejendom i udlandet. Du kan selvfølgelig købe din helt egen bolig, men der findes også delekoncepter som MyHomes. Finn Christensen er blandt gæsterne i studiet, og vil indgå i samtalen om køb af ferieboliger i udlandet. Læs mere og tilmeld Jyske Banks Åbent Hus.