Hør mere om MyHomes

26. september kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Renovering med respekt for historien

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator
Barcelona by bjerge La Rambla

I skrivende stund arbejder vi ihærdigt på at færdiggøre de sidste detaljer i renoveringen af den nyeste Premium bolig i Barcelona. Den 120 m2 store bolig har gennemgået en totalrenovering for at sikre luksus og komfort for vores ejere, og inden længe kan den første familie flytte ind i deres private oase i byens centrum.

Historisk ejendom

Da boligen er beliggende i en historisk bygning, er der imidlertid mange fredede og til tider overraskende elementer, der skal tages højde for i restaureringen. Det er derfor en kompliceret proces at renovere boliger som denne, men er også et arbejde, vi ofte foretrækker, idet vi stræber efter at genbruge materialer og bevare smukke autentiske detaljer, der gør boligen til sin helt egen. Samtidig skal ejerne kunne nyde en moderne og funktionel bolig, og derfor sørger vi for at skabe et luksuriøst hjem med respekt for bygningens historiske arv.

Boligen ligger midt i det gotiske kvarter med kort gåafstand til alt, inklusiv til havnen og stranden ved Barceloneta. Fra tagterrassen skimtes den majestætiske katedral blandt byens tage. Bygningen, hvori lejligheden er placeret, er gammel med flotte detaljer og bliver løbende vedligeholdt. Det kommer blandt andet til udtryk i de smukke fliser i opgangen.

Sund struktur

Med tre meter til loftet havde lejligheden allerede inden renoveringen en helt særlig “herskabelig” stemning over sig. Dette er meget karakteristisk for de gamle bygninger i Barcelona og er derfor noget, vi altid kigger efter i potentielle projekter. De originale terracotta lofter med bærende bjælker viste sig dog at føre til et omfattende arbejde, idet bjælkerne skulle forstærkes for at sikre strukturen. Med den længe ventede tilladelse fra fredningsmyndighederne kunne vi restaurere bjælkerne, og det er endt med at blive en god investering for ejerne, idet lejligheden nu har en rigtig sund struktur i en flere hundrede år gammel bygning.

Antikke elementer

Vi har væltet en del vægge for at åbne lejligheden op og skabe en ny planløsning, som nu består af et stort opholdsareal med åbent køkken, tre soveværelser og to badeværelser samt et ekstra mindre opholdsareal. I den proces har vi bevaret så mange af de gamle og meget forskellige catalanske gulve som muligt. Gulvene er efterfølgende restaurerede og har fået en plejebehandling.

Enkelte steder, hvor det har været muligt, og hvor det har skabt værdi, har vi eksponeret de rå stenvægge. Det ses eksempelvis i det ene soveværelse, hvor der ligeledes er bygget fine høje paneler, som giver boligen karakter. Også i stuen har vi bygget paneler, som er malet hvide, og nu står i flot kontrast til det buede terracotta loft og egetræsgulv i sildebensparket.

Ønsker du at se det færdige resultat?

Boligen står snart klar til overtagelse, og du kan helt eksklusivt få en rundtur i lejligheden, når vi sender LIVE derfra til vores næste informationsmøde den 2. november.

Tilmeld infomøde