Hør mere om MyHomes

10. december kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Smugkig på boligemner til MH18 Premium

Lene Pind, Kommunikationschef MyHomes kommunikations- og PR-indsatser
Lene Pind, Kommunikationschef
Du kan blive ejer af denne udsigt på Mallorca i MH18 Premium.
Du kan blive ejer af denne udsigt på Mallorca i MH18 Premium.

En af de vigtigste grunde til, at vi har valgt at etablere vores nye puljer i flere faser, er for at sikre, at ejerne hurtigere kan se og overtage deres nye boliger. Foreningen stiftes nemlig allerede med de første 6 ejere, hvorefter den første bolig købes og forvandles. Vi er derfor i fuld gang med at scoute boligerne til MH18 Premium, og herunder præsenterer flere egnede emner, som vores udviklingschef, Rikke Skouboe, har i kikkerten. Vil du sikre dig den sidste plads i 1. fase – og dermed opnå den laveste investeringssum – kan du kontakte Finn Christensen på tlf.  +45 31 21 33 31.

Mallorca

Smukt beliggende i Port d’Andratx har Rikke fundet denne fantastiske ejendom, højt beliggende med udsigt over bugten og det lille eksklusive havnemiljø. Her kan du nyde den maleriske udsigt over havnen og det omkringliggende landskab, alt sammen kun 200 meter fra sandstranden Fonoll og en kort gåtur fra det livlige havneliv med eksklusive restauranter, butikker og yachtklubben.

Bygningen er moderne og velholdt. Den fælles pool er smukt placeret og med direkte udsigt til havet.

Selve boligen byder på et bebygget areal på 93 m² og hele 88 m² terrasser. Indgangen fører til en lys og rummelig stue-spisestue med pejs og adgang til en overdækket terrasse, hvor du kan nyde den storslåede udsigt. Boligen har to store dobbeltværelser med indbyggede skabe, dertil master bedroom med havudsigt og en-suite badeværelse. Derudover et enkeltværelse og et ekstra badeværelse med bruser.

Køkkenet er fuldt udstyret og har adgang til en stor terrasse, ideel til afslappede måltider under åben himmel. Aircondition i både stuen og master bedroom sørger for komfort året rundt. Som prikken over i’et er der en rummelig tagterrasse med 360º panoramaudsigt, der giver den perfekte ramme for at nyde solnedgange eller stjerneklar himmel.

Boligen vil selvfølgelig blive renoveret, så den lever op til MyHomes’ høje standarder for kvalitet og stil.

Piemonte

Midt i det smukke vinlandskab i Piemonte, tæt på Cassinasco, finder vi Casa Carla – et imponerende projekt, der allerede er godt i gang. Beliggenheden er intet mindre end fantastisk, omgivet af bølgende vinmarker og med en betagende udsigt over det idylliske landskab.

Byggepladsen er fremskreden, som det ses på billederne herunder, hvilket giver os et godt forspring, men arbejdet er stadig på et stadie, hvor MyHomes kommer til at sætte sit præg. Vores team vælger materialer og inventar af højeste kvalitet, så huset lever op til vores standarder for stil og funktionalitet.

Casa Carla bliver et klassisk italiensk landhus med plads til 10 overnattende gæster. Huset vil byde på en privat pool, en charmerende portico til skyggefulde stunder, og alle de faciliteter, der gør opholdet til en drøm. Med rigelig plads og gennemtænkt indretning vil det være det perfekte sted at samles med familie og venner for at nyde det bedste af det piemontesiske liv.

En af de store fordele ved projektets fremskredne status er, at Casa Carla forventes at stå klar allerede i sensommeren 2025. Hvilket betyder, at der er kortere ventetid på at kunne flytte ind og begynde at skabe uforglemmelige minder i dette storslåede hus midt i vinlandet, end der er normalt vil være med MyHomes’ nybyggede huse i Piemonte.

Herunder billeder af projektet samt et par visualiseringer af huset (bemærk, at visualiseringerne ikke 100% retvisende, da skodderne f.eks. bliver en anden farve).

Provence

I den sydfranske region har vi kig på to forskellige huse, som begge er yderst velbeliggende, smukke og vil kunne danne rammerne om ferieoplevelser for dig og din familie, eller dejlige ophold med vennerne.

Provence i Sydfrankrig er en betagende region ved Middelhavet, kendt for sit milde klima, vilde natur og maleriske landskaber med lavendelmarker og snoede bjergveje. Regionens bagland tilbyder hyggelige vingårde og charmerende middelalderbyer, mens den mondæne kyststrækning byder på glamourøse byer som Saint-Tropez og Cannes, kendt for førsteklasses strande og shopping i verdensklasse. Provence er desuden et yndet sted for golfentusiaster takket være de mange baner med spektakulære udsigter og er berømt for sin udsøgte mad og vin. 

Her kommer vi til at skabe et fransk drømmehus, hvor roen og den lokale stemning er til at føle både ude og inde. Huset har privat pool med smuk udsigt over landskabet og tilstrækkeligt med sovepladser til familie og venner. Vigtige kriterier for det perfekte hus er, at det ligger i nærheden af en lille by med et charmerende lokalt miljø og en hyggelig café, samt i kort køreafstand til et supermarked. 

Forvent et fantastisk landhus, smukt indrettet med skandinavisk design og krydret med autentiske provencalske detaljer. Huset vil være fuldt udstyret til jeres behov, fra køkken til badeværelser, og vil blandt andet inkludere cykler, yogamåtter, lækre poolhåndklæder og badekåber, så ferien kan nydes til fulde.

Herunder billeder af de to huse, der hver har deres unikke karakter, og som begge forener luksus med autentisk charme.

Boligemne nr. 1 emmer af luksus, samtidig med at boligen er charmerende. Indretningen vil få et nyt udtryk, når MyHomes har været inde over.

Boligemne nr. 2 er et smukt stenhus med moderne indretning, som MyHomes selvfølgelig kommer til at sætte sit præg på.

Drømmer du også om at eje drømmeboliger i Europa?

Læs mere herunder Velkommen til MH18 Premium