Hør mere om MyHomes

Stor interesse for gensalg

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, Adm. direktør & stifter
gensalg

Som ejer i en ny MyHomes forening kan du se frem til at følge med i processen “fra skrot til slot”, når dine kommende europæiske hjem bliver til. Vi holder dig opdateret på udviklingen af foreningen, køb af boliger, renovering og indretningen – så du kan glæde dig til at tage de nye hjem i brug – et efter et. I takt med at vi har etableret flere foreninger, kommer der imidlertid også jævnligt andele i gensalg, og det er der rigtig mange, som har fået øjnene op for.

De eksisterende puljers andele er altid attraktive i et potentielt gensalg, fordi du som kommende ejer kan se de konkrete boliger og beliggenheder, og dermed opleve, hvad du køber, og dels kan tage boligerne hurtigt i brug. Du overtager således den tidligere ejers bookinger, så dine ferier er sikret, fra du har skrevet under på din nye investering.

De seneste salg af Comfort andele har indbragt ca. 1,64 mio. kroner, og er oprindeligt anskaffet til under 1. mio. kroner. Liggetiden er generelt meget lav, og ejerne, der hidtil har solgt deres MyHomes andele, har opnået et gennemsnitligt afkast på hele 45% – efter skat salgsomkostninger.

NEMT AT KØBE OG SÆLGE MYHOMES ANDELE

De praktiske forhold omkring køb og salg af en andel kan sammenlignes med salget af et sommerhus, med undtagelse af, at MyHomes tager sig af alt det administrative f.eks. i forbindelse med omskødning af boligerne. Du kan som ejer enten vælge selv at finde en køber til din andel, eller du kan trygt overlade det til MyHomes at finde en køber til din andel. Hvis du vælger at lade MyHomes administrere gensalget, hvilket de fleste gør, skal du blot vente på, at andelen bliver solgt. Der går sjældent mere end en måneds tid.

ET SPØRGSMÅL OM TEMPERAMENT

Vælger du at købe en andel i en ny MyHomes forening, skal du se det som et projektsalg, hvor du bliver medejer af boliger, der skal renoveres og opdateres, og som allerede er steget i værdi, når du får nøglen til herlighederne. Det giver dig med andre ord en økonomisk gevinst at være med fra starten og have tålmodigheden til at vente på, at boligerne bliver klar.

Ved gensalg ved du til gengæld, hvilke boliger du bliver medejer af, og du kan komme i gang med at bruge dine nye europæiske hjem med det samme. Det er imidlertid ikke altid, vi har andele i gensalg, og måske heller ikke med de lokationer, du ønsker. Skulle du ønske at sælge din gensalgsandel igen, er fortjenesten forventeligt mindre, end hvis du havde købt en ny andel.

Ikke desto mindre er interessen for allerede etablerede ejerforeninger stor og for at imødekomme den, har vi oprettet en interesseliste til gensalg. På nuværende tidspunkt er der over 120 familier på interesselisten, hvoraf cirka halvdelen ønsker en eller to helt specifikke puljer.

Hvis du drømmer om en gensalgs andel, opfordrer vi dig til at følge med her eller alternativt skrive dig på interesselisten ved at kontakte hello@myhomes.dk.

”Det var bare en helt fantastisk oplevelse at køre op til huset i Piemonte. Det var ekstraordinært. Ekstraordinært hyggeligt og ekstraordinært lækkert”
Henrik, medejer af MH01

SÅDAN SER ET TIDLIGERE GENSALG UD

I begyndelsen af året hjalp vi en ejer i MH01 Comfort med at sælge sin andel, og salget skete på rekordtid, til stor glæde for sælger. Det tog få uger at finde en køber, der nu bliver den heldige ejer af fem ferieboliger i henholdsvis Piemonte, Villefranche, Barcelona, Megève og Hornbæk.

Sælger købte oprindeligt sin andel for 925.000 kr. i 2018, og den blev i februar 2023 handlet til 1.600.000 kr. Det er en forretning på cirka 50% efter skat, når omkostninger ved salget er fratrukket. Investeringen har derfor givet et fint afkast – ikke kun i livskvalitet og ferieoplevelser, men også i kroner og ører.

Der kan være flere årsager til, at man ønsker at sælge sin andel; nogle bliver forelsket i en lokation, hvor de ønske at købe egen bolig, andre sælger for at indløse fortjenesten, men langt de fleste opgraderer til større boliger – altså f.eks. fra Comfort til Premium.

Du kan holde dig opdateret her om gensalg i eksisterende foreninger.

Billederne herunder er fra MH01 Comforts fem boliger i henholdsvis Piemonte, Megève, Villefranche og Barcelona.

“Hør meget mere om køb og gensalg af 5 luksusboliger i Europa på vores informationsmøde”

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Deltag i informationsmøde