Hør mere om MyHomes

30. januar kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

To imponerende huse til MH18 Premium

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, Adm. direktør og stifter

Vi har nået en stor milepæl i den nyeste Premium pulje, MH18, da Fase 1 netop er stiftet med de første seks ejere. Det betyder samtidig, at vi kan overtage byggeriet af eksklusivt landhus i Piemonte, som vi længe har haft i kikkerten til netop denne forening. Samtidig har vi det næste hus på hånden, et mageløst stenhus i Provence. Ønsker du at blive en del af MH18 Premium, kan du kontakte Poul Piester på tlf. +45 53 78 00 37. 

Velkommen til Casa Carla

I det UNESCO-fredede vinlandskab nær Cassinasco ligger Casa Carla, et unikt projekt omgivet af bølgende vinmarker og med en udsigt, der tager pusten fra én. Placeringen tæt på Canelli, en af områdets mest charmerende byer, gør det nemt at finde god vin, mad og alt det, man ellers måtte have brug for af indkøb og kultur. Udover selve huset og udsigten, viser billederne den charmerende by og det omkringliggende landskab.

Byggeprojektet er allerede godt fremskredent, og vi har derfor et solidt udgangspunkt. Materialer og inventar udvælges nøje for at sikre, at huset lever op til vores krav til både kvalitet og æstetik. Huset er placeret højt i terrænet og har således en fantastisk udsigt over vinmarker og Alperne, der troner i baggrunden. Se video af grunden og udsigten her.

En af de store fordele ved dette projekt er, at det allerede forventes klar i sensommeren 2025. Det betyder, at ventetiden på at tage det nye hjem i brug bliver markant kortere end ved andre nybyggerier. Snart kan ejerne begynde at skabe minder i dette enestående hus, midt i Piemontes vinlandskab.

Luksuriøst landhus i klassisk stil

Når Casa Carla står færdigt, bliver det et klassisk italiensk landhus, der kan huse op til 10 overnattende gæster. Med en privat pool, en stemningsfuld portico og en gennemtænkt indretning bliver det et sted, hvor man kan nyde livet og skabe særlige øjeblikke med familie og venner.

Generelt lægger vi vægt på at være tro mod det originale og bygge i den stil, der for området er så karakteristisk. Samtidig får man alle fordele ved et nyt hus, som vil være funktionelt og behageligt at opholde sig i året rundt, og som vil kræve minimalt vedligehold i de næste mange år.

Der bliver etableret gode udeområder med pool og overdækket terrasse.

Herunder kan du se billeder af en tilsvarende Premium bolig, som vi har bygget i Cassinasco, nær Casa Carla. Billederne kan således give en fornemmelse af den stil og stemning, vi går efter at skabe i det nye hus.

Næste bolig – mageløst stenhus i Provence

Skønt beliggende med fantastisk udsigt og i gåafstand til den lille charmerende by Seillans med bl.a. indkøb og restaurant ligger et stort, smukt stenhus, vi har udsøgt som næste bolig til MH18 Premium.

Huset er bygget i 2003, og der er overalt investeret i lækre, gedigne materialer og løsninger, der er løbende vedligeholdt, hvorfor huset blot skal have en mindre opdatering for at fremstå med det udtryk og i den kvalitet, vi ønsker at levere. Derudover vil det blive indrettet med møbler og interiør, der giver huset personlig stil og autentisk sydfransk charme.

Huset er ca. 229 m2 i to plan med stort køkken i åben forbindelse med stue, gæstetoilet samt 4 soveværelser med hvert deres badeværelse.

Haven er en oplevelse i sig selv anlagt i flere niveauer, med masser af grønt og med en opvarmet pool på 5×11 meter beklædt med mosaik-sten. Der er også et lille stykke vinmark på grunden.

Der er flere gode terrasser, herunder et stort overdækket areal med grillplads og udekøkken.

Vi har huset på hånden og er klar til at slå til, så snart vi har samlet de næste 6 ejere i Fase 2.

Du kan blive medejer af disse to fantastiske huse og se frem til at tage dem i brug allerede i 2025. Derudover får du boliger i Rom, Megève og på Mallorca.

Vil du vide mere om MH18 Premium?

Klik herunder og læs mere MH18 Premium