Udsøgt bolig fundet i hjertet af El Born

Emma Kristensen, Communications Specialist

Med store lyse rum, 8 spanske balkoner og kort gåafstand til alt, bliver MH19 Premiums nyeste bolig en drømme storbyslejlighed. Boligen er beliggende midt i det pulserende El Born kvarter i Barcelona tæt på alt, inklusiv havnen og stranden ved Barceloneta. Derudover har lejligheden masser af potentiale og vil få en forvandling ud over det sædvanlige. Vi glæder os til processen og ikke mindst resultatet.

En lokation, der har alt – og lidt til

Med en overflod af kunst, historie og imponerende arkitektur er Barcelona en storby, man aldrig bliver færdig med at udforske. Et oplagt sted at begynde er ved den ikoniske kirke La Sagrada Familia, inden turen fortsætter gennem Eixamples elegante boulevarder med butikker, caféer og stemningsfulde pladser.

Trænger du i stedet til havluft og duften af saltvand, ligger Barcelonas lange strandpromenade inden for rækkevidde. Når dagen går på hæld, er der få bedre måder at afslutte dagen på end med tapas og et glas vin på en af byens mange restauranter eller vinbarer.

Boligen ligger i en historisk ejendom, som gennem årene er blevet vedligeholdt og fortsat bærer præg af sin oprindelige karakter. Med hele otte spanske balkoner vendt mod tre hyggelige gader, er lysindfaldet usædvanligt generøst for en lejlighed i Barcelona. Den smalle gade foran ejendommen emmer af lokalt liv og atmosfære, som kan nydes fra en stol på en af lejlighedens altaner. Nærområdet er både velholdt og charmerende med caféer, butikker og hverdagens fornødenheder lige uden for døren.

Herunder billeder af lejligheden, før MyHomes har overtaget den.

Historiske detaljer og moderne komfort

Boligen er på cirka 106 m2, og når renoveringen står færdig, vil den rumme tre soveværelser og to badeværelser. Derudover arbejder vi med mulighederne for at skabe to ekstra mindre rum, der kan indrettes som kontor, gæsteværelse, læsehjørne eller efter andre behov.

Lejlighedens karakter kommer særligt til udtryk gennem de høje lofter med eksponerede hvælvinger og synlige træbjælker. De originale stenvægge bidrager ligeledes til boligens særlige atmosfære, og vi håber at kunne fremhæve dem udvalgte steder som en del af det færdige udtryk.

Boligen vil blive indrettet efter høje danske standarder tæt koblet til den udprægede lokal stil. Vi går efter at skabe følelsen af at komme hjem krydret med begejstringen over den kultur og charme, der kendetegner Barcelona.

Billederne under viser MyHomes lejligheder i Barcelona og giver en idé om den stil og stemning, vi vil skabe i MH19 Premiums nye bolig.

Er du nysgerrig på at høre mere om MH19 Premium?

Deltag på vores næste informationsmøde