Hør mere om MyHomes

10. december kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Værdien af holde ferie

Lene Pind, Kommunikationschef MyHomes kommunikations- og PR-indsatser
Lene Pind, Kommunikationschef
Maja Schondel psykolog mindfulness

Hos MyHomes hører vi ofte fra ejerne, at en af de gode ting ved at have købt sig ind i MyHomes konceptet er, at de nu får holdt deres ferie. I en travl hverdag kan det være svært at komme frem til beslutningen om, hvor og hvornår næste afbræk skal være, men som ejer af MyHomes boliger får du planlagt din ferie i god tid, og kan dermed slappe af i den proces og glæde dig til at nyde dine ferier og tid med familien.

Psykolog Maja Schondel, der har specialiseret sig i stress, angst og mindfulness, sætter herunder ord på, hvilken betydning et afbræk fra hverdagen har for både krop og sind:

“Det er vigtigt at holde ferie fra hverdagen. Det tror jeg, de fleste vil sige. Det er et fokus, som man har haft igennem de sidste 100 år. Dengang var det mere kroppen, der havde brug for en pause pga. hårdt fysisk arbejde og belastning. I dag er det i langt højere grad en mental pause, hvor det er vores hjerne og sind, der har brug for et afbræk. Vi har en frase, som hedder, at ’vi skal lade batterierne op’, og det er meget rammende for, hvorfor det er vigtigt at holde ferie. Kroppen er som en mobiltelefon, der skal lades op en gang imellem for at fungere”, fortæller Maja og fortsætter:

”Ferie og afslapning forankres fysisk og mentalt i kroppen, helt ned på celleplan. Når vi til dagligt er aktive, bruger vi af vores energilager, og så har vi brug for at ligge på sofaen eller sove for at genopbygge energiniveauet. Hvis vi er for hårde ved os selv over længere tid, har vi brug for mere tid til at styrke genopbygningsprocessen af cellerne”, forklarer Maja.

DU FÅR FORNYET ENERGI
Efter Majas mening ændrer vores tankemønster sig fra at være kortsigtet til at være lidt mere langsigtet, når vi holder ferie. Vi bliver bedre i stand til at forestille os vores liv på den lange bane, ved at få nye påvirkninger udefra. Vi betragter vores liv med friske øjne under en ferie. En anden positiv og vigtig effekt, der kommer ud af at opleve sig selv i en ny kontekst er, at vi bliver mere kreative, når der sker flere spontane tilgange af inputs.

”Studier fra Havard har undersøgt, at en tankestil, hvor vi er til stede her og nu, genererer mere livsglæde og mere tilfredshed med livet. Det kan være nemmere at opnå tilstedeværelsen, når vi tager en længere pause fra hverdagen og rejser væk. Vi bliver mere nysgerrige og opmærksomme på det, der er, fordi det er anderledes fra det, vi ser til dagligt. Vi bliver også mere produktive, når vi tager perioder, hvor vi tager helt fri fra arbejdet. Vi kommer væk fra den akutte problemløsning og begynder at tænke mere langsigtet”, uddyber Maja.

FERIE BOOSTER KREATIVITET OG SUNDHED
Andre undersøgelser viser, ifølge Maja, at man bliver 25% mere kreativ, når man ikke er stresset. Og hun understreger, at det er et kæmpe problem på arbejdspladser, hvor medarbejdere går rundt med et for højt stressniveau, som gør dem dårligere til at løse problemer. Fysiske symptomer som for eksempel, at ens immunforsvar virker dårligere, og man får forhøjet blodtryk, er to ting, der især har været undersøgt i forhold til at holde ferie. Under ferien falder blodtrykket, og hjerterytmen bliver langsommere og mere stabil. Så det er sundt for kroppen at være nede i gear.

”I et hollandsk studie har man undersøgt medarbejderes humør og stressniveau op til en ferie. Her fandt man ud af, at bare tanken om at holde fri og tage afsted på ferie øgede det positive boost af lykkehormoner i helt op til otte uger før ferien. Der er noget helt vildt skønt og livsbekræftende i, at man har planlagt en ferie, som man kan gå og glæde sig til”, fortæller Maja og fortsætter:

”Desværre er der ikke noget, der varer evigt. Allerede to uger efter, man er tilbage på arbejdspladsen, aftager det positive boost, man fik op til ferien. Derfor bør man faktisk skynde sig at planlægge en ny ferie, så man har noget at glæde sig til”, siger Maja.

IKKE LIGE NEMT FOR ALLE AT GEARE NED
Men selvom vi umiddelbart godt kender til den gavnlige effekt på krop og sind i forhold til at holde ferie, så er det alligevel svært for mange af os at holde fri, når vi har fri. Og det er der ifølge Maja en god forklaring på:

”Det kan være svært nok bare at koble af i en enkel weekend. Det tror jeg, vi alle kender. Og grunden til det er, at vores kroppe er fantastisk gode til at tilpasse sig. Har man en hverdag, hvor der hele tiden trykkes på speederen, så vil kroppen tænke, at der selvfølgelig også skal trykkes på speederen, når man vågner den første dag på ferien. Helt automatisk sætter kroppen gang i alle hormonsystemerne og pumper blod ud til de store muskelgrupper, så man kommer i gear. Og derfor kan det tage noget tid at geare ned. Nogle gange knokler vi igennem på arbejde og har en forventning om, at når vi vågner på ferien, så er vi afslappede, men det er desværre ikke altid det, der sker. Og det er altså fordi, vi har kørt for hårdt på”.

Til dem, der kender til at køre hårdt på i hverdagen, kommer Maja med det gode råd at ’forære’ sig selv et døgn, hvor der ikke er indlagt program, når man når frem på ferien. Så kan man nå at slappe af og få trykket på bremsen, så afslapningsresponsen kan slås til, og man kan nå at regenerere. Det giver kroppen og hjernen ro til at dæmpe sig, og vænne sig til tanken om, at nu er der ro på, så man kan få mest mulig positiv effekt, både fysisk og psykisk, ud af sine ferier.

ET PLUS MED VELKENDTE RAMMER
Som MyHomes ejer rejser du som bekendt ud til dine egne boliger for at holde ferie i velkendte omgivelser. For Maja giver det god mening, at man søger nogle trygge rammer at holde ferie i.

”Det er rigtigt afslappende, når man når frem, at man allerede ved, hvor den gode café eller bager er, og hvor den bedste grønthandler ligger. Rutiner og struktur, som man kan støtte sig til, hjælper nemlig med at få systemet til at falde til ro, fordi vi skal bruge mindre kognitiv energi. Når alt er planlagt, eller vi ved, hvordan rutinen er, så bliver der frigjort energi. Det er også derfor, at vi mennesker laver rutiner i vores hverdag.  Det er for, at vi ikke skal bruge mental energi hele tiden. Så det kan absolut være et plus, at man rejser til noget velkendt”, slutter Maja.

Det er rigtigt afslappende, når man når frem, at man allerede ved, hvor den gode café eller bager er, og hvor den bedste grønthandler ligger
Maja Schondel
Psykolog fra Københavns Universitet

Vil du fordybe dig yderligere?

I vores magasin, Living in Europe, får du 100 siders inspiration til ren ferieglæde og afslapning.

Få tilsendt magasinet