Hør mere om MyHomes

30. januar kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Velkommen til MH03 Comfort

Udbudspris: 1.700.000 kr.
Fællesudgifter: 2.850 kr./måned

Kontakt vores salgsrådgiver
image/svg+xml

Piemonte, Villefranche, Megève, Barcelona og Hornbæk

MH03 Comfort er velegnet til dig, der oftest rejser med de nærmeste og som også gerne vil have plads til hele familie eller de tætteste venner. I denne type pulje bliver man sammen med 28 andre familier, ejer af fem luksusboliger de skønneste steder i Europa. Boligerne ligger altid godt placeret og med masser af oplevelsesmuligheder lige udenfor hoveddøren.

Piemonte

MyHomes byder dig velkommen indenfor i dette skønne landhus omgivet af vinmarker og beliggende på en UNESCO-fredet område i Piemonte i Norditalien.

Landhuset er på omkring 175 m2 og har gennemgået en totalrenovering og en transformering til en topmoderne bolig med autentiske detaljer, som rummer al den luksus og komfort, man kunne ønske sig. Der er plads til 8 sovende fordelt på to etager med fire soveværelser, tre badeværelser og et dejligt køkken-alrum.

Foran huset er der en stor terrasse, som indeholder udekøkken, pizzaovn, grill, udebruser m.m. Terrassen er overdækket, så man også i regnvejr kan sidde ved det store spisebord og hygge med familien eller opholde sig i loungemøblerne og nyde udsigten over den nyetablerede pool og det smukke landskab.

På toppen af bakken venter det lyserøde “slot” med en fantastisk udsigt over landskabet, smukke solnedgange, ferskner fra egen have, skøn pool og fabelagtig pizzaovn. Vi har nydt det hele.” – Ann Kathrine, ejer i MH03 Comfort.

Villefranche-sur-Mer

Denne fantastiske udsigtslejlighed er placeret i Villefranche-sur-Mer, en skøn lille havneby beliggende i en malerisk bugt ved Middelhavet, imellem Nice og Monaco.

Lejligheden er på 70 m2 og har to soveværelser og to badeværelser. Derudover har den en skøn 18 m2 terrasse med udsigt over Villefranche-bugten og Middelhavet. Den smukke udsigt kan nydes fra næsten et hvert rum i boligen, hvilket bringer havets elementer med indenfor.

Lejligheden har en fælles pool og ligger i kort afstand til stranden og den charmerende gamle bydel. Boligen er totalt istandsat og indrettet med inspiration fra byens maleriske facader og lækre materialer fra dansk design.

Fantastisk indretning med udsigt fra alle værelser.” – Nanna, ejer i MH03 Comfort.

Megève

Kom med indenfor i denne chalet-lejlighed beliggende i Megève i de franske Alper, som har udsigt til sneklædte bjergtoppe og er omringet af blomstrende dale.

Boligen er på ca. 73 m2 og har to soveværelser, to badeværelser samt en hyggelig terrasse, hvorfra udsigten til de højeste tinder i Europa kan nydes. Den har gennemgået en mirakuløs forvandling, og er totalt istandsat i den rustikke stil, kaldet ”Modern mountain style”, hvor det gennemgående materiale er genbrugstræ, som passer perfekt til stemningen og stilen udenfor.

MyHomes har på vanlig vis fyldt boligen med masser af lækkert interiør og alt, hvad der kan ønskes af udstyr, så den fungerer som en perfekt base for ejernes ferier, både sommer og vinter.

Super dejligt sted og lækker lejlighed med fantastisk udsigt til Mont Blanc.” – Lone, ejer i MH03 Comfort.

Barcelona

Lejligheden i Barcelona er beliggende midt i det autentisk, pulserende El Born kvarter. Faktisk kun få meter fra den ikoniske middelalderkirke, Santa Maria Del Mar, også kaldet Havets Katedral efter den internationale bestseller af samme navn, og kun ca. 10 minutters gang fra stranden, Barcelonetta.

Den er på ca. 75 m2 og har to soveværelser og to badeværelser samt adgang til en hyggelig tagterrasse med udsigt over Barcelonas farverige gader. Boligen er total istandsat med bevarelse af mange gamle autentiske detaljer.

Efterfølgende har vores designteam tryllet med materialer og farver, der blender perfekt ind i boligens rå udtryk.

Selv efter en del år med megen brug, står hele lejligheden stadig knivskarp – og altid dejlig at komme ‘hjem’ til.” – Tim, ejer i MH03 Comfort.

Hornbæk

Sommerhuset i Hornbæk, i Nordsjælland, er blevet gennemgribende renoveret og dernæst indrettet i enmoderne, funktionel og hyggelig stil i henhold til de høje kvalitetskrav MyHomes sætter for ejernes boliger.

Huset er på 100 m2 og har 3 soveværelser med plads til 6 sovende. Derudover er der tilknyttet et hyggeligt og charmerende anneks på ca.10 m2 med plads til 2 sovende. Huset har en ganske pragtfuld lukket have, der nærmest bliver en del af huset, når terrassedørpartierne skydes til side.

Når man kommer hjem fra stranden, er der god mulighed for at komme af med sandet i udebruseren, der er bygget i granrafter, som i øvrigt er et gennemgående materiale omkring huset som en naturlig kontrast til det sorte hus.

Ferie du ikke vil hjem fra. Vi håber næste uges familie, vil nyde vores sommerhus lige så meget, som vi har nydt det denne uge. Er man til MTB eller natur, byder området på utrolig mange smukke oplevelser.” – Henny, ejer i MH03 Comfort.

For mere information kontakt vores salgsrådgiver Poul Piester

☎️+45 53 78 00 37 📧ppi@myhomes.dk Eller tilmeld dig vores næste infomøde