Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Velkommen til MH04 Comfort

Udbudspris: 1.700.000 kr.
Fællesudgifter: 2.900 kr./måned

Kontakt vores salgsrådgiver
Piemonte feriebolig terrasse landskab udsigt møbler

Piemonte, Villefranche, Megève, Rom og Marbella

MH04 Comfort er velegnet til dig, der oftest rejser med de nærmeste og som også gerne vil have plads til hele familie eller de tætteste venner. I denne type pulje bliver man sammen med 28 andre familier, ejer af fem luksusboliger de skønneste steder i Europa. Boligerne ligger altid godt placeret og med masser af oplevelsesmuligheder lige udenfor hoveddøren.

Piemonte

MyHomes byder dig velkommen indenfor i dette smukke landhus beliggende på en bakketop omgivet af vinmarker i Piemonte i Norditalien.

Det smukke landhus har en 6000 m2 grund med tilhørende vinmark. Det er oprindeligt fra 1900-tallet og har fået en gennemgribende renovering, således ejerfamilierne har fået en nyistandsat bolig på mere end 200 m2. Det moderne landhus med autentiske detaljer er fordelt på to etager og består bl.a. af fire soveværelser, to badeværelser og et skønt køkkenalrum med udgang til en stor terrasse, som byder på udekøkken, pizzaovn og loungeområde.

Terrassen er overdækket, så ejerne også i regnvejr kan sidde på terrassen og hygge med familien, hvor der er udsigt til den nyetablerede pool og et smukt landskab med vinmarker.

“Vi synes, I har fundet det mest fantastiske sted med den smukkeste udsigt i de meste rolige omgivelser” – Dorthe, ejer i MH04 Comfort.

Villefranche-sur-Mer

Denne fantastiske udsigtslejlighed er placeret i Villefranche-sur-Mer, en skøn lille havneby beliggende i en malerisk bugt ved Middelhavet, imellem Nice og Monaco.

Den rummelige lejlighed er på 83 m2 og har to soveværelser samt to badeværelser. Derudover har den to vidunderlige terrasser på i alt 30 m2 med udsigt til Villefranche-bugten og det azurblå Middelhav. Den smukke udsigt kan nydes fra næsten et hvert rum i boligen, hvilket bringer havets elementer med indenfor.

Lejligheden har en stor fælles pool og ligger i kort afstand til stranden og den charmerende gamle bydel.

Inden ejerne tog boligen i brug, er den totalt istandsat og indrettet med inspiration fra byens farverige facader og lækre materialer fra dansk design.

“På alle måder en dejlig bolig. Vort første besøg. Beliggenhed, indretning, funktion. Selv vejret – sol i december. Alt spiller.” – Per, ejer i MH04 Comfort.

Megève

Kom med indenfor i denne chalet-lejlighed beliggende i Megève i de franske Alper, som har udsigt til et smukt landskab og storslåede bjerge.

Den charmerende lejlighed på 68 m2 består af to soveværelser, to badeværelser, en hyggelig hems og hjørnebalkon med udsigt til Alperne. Den har gennemgået en større renovering, og er totalt istandsat i den rustikke stil, kaldet ”Modern Mountain”, hvor det gennemgående materiale er genbrugstræ, som passer perfekt til de naturskønne omgivelser.

MyHomes har på vanlig vis fyldt boligen med masser af lækkert interiør og alt, hvad der kan ønskes af udstyr, således den fungerer som en perfekt base for ejernes ferier, både sommer og vinter.

“Boligen er fantastisk, med den bedste udsigt. Så I kan godt glæde jer til en bolig, der kan bruges hele året. Om morgen kan man sidde og nyde udsigterne og meditere på terrasserne og følge luftballonerne, der flyver lige forbi kl. 8, hver morgen.” – Allan, ejer i MH04 Comfort.

Rom

MyHomes byder dig velkommen indenfor i denne fantastiske lejlighed i Rom, beliggende i den nordøstlige del af Centro Storico. Området er præget af fantastisk historie samt antik arkitektur og omkranset af den gamle bymur, der i sig selv er en seværdighed. Denne nordlige del af det centrale Rom er typisk mere eksklusiv og et attraktivt sted for romerne at bo.

Den 130 m2 store bolig har to soveværelser og to badeværelser samt egen balkon, der vender mod en privat gård, og adgang til en fælles tagterrasse.

Boligen er totalt istandsat, og undervejs er der gravet flotte originale detaljer frem, som de fritlagte hvælvede stenlofter og det rå murværk. Herefter er lejligheden blevet indrettet med elegante materialer, farver og møbler, der blender perfekt ind i boligens rustikke udtryk.

“Super skøn og funktionel lejlighed, indrettet i sædvanlig skøn MyHomes-style. Ligger i fantastisk kvarter, hvor man er helt integrereret i det autentiske Italienske liv, omgivet af masser gode restauranter og let adgang til indkøb af dagligvarer og specialiteter. At lejligheden også rummer stor altan, er et ekstra kæmpe plus.” – Evita, ejer i MH04 Comfort.

Marbella

Femte bolig i denne pulje er en moderne lejlighed i Marbella, i Andalusien i det sydligste Spanien. Lejligheden ligger i området mellem Marbella og Estepona, som er en strækning med et mondænt strandmiljø og en bekymringsfri atmosfære. Her kan man nyde livet og spille golf på nogle fantastiske golfbaner eller trække sig tilbage til sin egen oase med pool.

Boligen er nybygget med eksklusive materialer og er indrettet med inspiration fra lokalmiljøet samt dansk design. Den er på 109 m2 og rummer tre flotte soveværelser samt to badeværelser.

Lejligheden har en 40 m2 stor terrasse med en skøn udsigt over Middelhavet og den hyggelige by, San Pedro. Derudover er der to lækre pools og privat parkering i kælderen, hvorfra man nemt tager elevator til lejligheden.

“Fantastisk udsigt. Dejligt sted for børnefamilien.”  – Pernille, ejer i MH04 Comfort.

For mere information kontakt vores salgsrådgiver Poul Piester

☎️+45 53 78 00 37 📧ppi@myhomes.dk Eller tilmeld dig vores næste infomøde