Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Velkommen til MH11 Premium

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, Adm. direktør & stifter
Pool i Piemonte

MH11 Premium er den tredje Premium-forening, hvor boligerne giver plads til lidt større armbevægelser, og er blevet lidt af en klassiker i MyHomes.

Foreningen er sammensat med de lokationer, som er favoritter blandt mange danske familier. Særligt den spanske ferieø Mallorca, som er en af de fem lokationer, er et hit hos dem, vi taler med. Du får således, som ejer i MH11 Premium: bolig på Mallorca, og i Piemonte i Norditalien, Villefranche-sur-Mer på den franske Rivera, Megève i de franske Alper, samt Barcelona. Du har dermed altid stor variation i dine muligheder, når du skal på ferie. Om du er til kultur, natur, gastronomi, golf, ski eller bare ren afslapning, er der noget, der tilfredsstiller et hvert behov.

Herunder vil vi give et glimt af de boliger, som er tilsvarende til det du kan se frem til at eje, når du investerer i MH11 Premium.

 

PIEMONTE

I Piemonte leder vi efter et klassisk landhus midt i det karakteristiske bakkede terræn med vinstokke, så langt øjet rækker. Vi forestiller os, at huset ligger i nærheden af en lille by med et lokalt miljø, hvor de væsentligste fornødenheder kan handles og espressoen indtages. Boligen vil have egen pool og skønne udeområder, hvorfra udsigten til det skønne landskab og med lidt held de sneklædte Alper, kan nydes. Boligen vil rumme 10 sovepladser, så der er plads til at invitere familien eller et vennepar med på ferie i den Norditalienske idyl. Vi udstyrer huset med cykler, så det bakkede landskab kan udforskes og den lokale vinbonde kan besøges.

Billederne herunder er fra MH02 Premiums nybyggede stenhus i Piemonte.

VILLEFRANCHE-SUR-MER

Vi søger en lejlighed i Villefranche og det omkringliggende område, som gerne skal være tæt på havn, de lokale strande og byen, hvor du finder små charmerende torve med gode restauranter. Det altafgørende er udsigten, og derfor lægger vi stor vægt på, at lejligheden skal have en altan, hvorfra du kan nyde udsigten over Middelhavet. Boligen vil som minimum have tre soveværelser og to badeværelser.

Billederne herunder er fra MH02 Premiums lejlighed med havudsigt i Villefranche-sur-Mer.

MEGÈVE

I Megève og det omkringliggende område går vi efter en lejlighed beliggende i en af de mange charmerende chaleter, der er udstykket som lejligheder. Vi tilstræber, at den ligger i nærheden af et velfungerende liftsystem, så du hurtigt kan begive dig rundt. Lejligheden bliver renoveret og indrettet i ”modern mountain style”, ofte med brug af genbrugstræ. Dertil vil der være altan, hvorfra udsigten til alpernes omkringliggende natur kan nydes. Boligen vil have tre soveværelser samt to badeværelser og være udstyret cykler og kælke til dem, der ønsker at udforske det skønne naturlandskab.

Billederne herunder er fra MH03 Comforts lejlighed i Megève.

BARCELONA

I Barcelona går vi efter en lejlighed i det historiske centrum, hvor der er kort afstand til det hele og spækket med spændende butikker og lækre restauranter. Boligen vil have tre soveværelser, to badeværelser og franske altaner, hvorfra man kan tage byen ind. Lejligheden bliver renoveret med respekt for de originale detaljer og indrettet med lækkert, moderne og funktionel interiør.

Billederne herunder er fra MH02 Premiums storbylejlighed i Barcelona.

MALLORCA 

På den populære spanske ferieø søger vi en bolig i et attraktivt område, der lever hele året. Det bliver enten en lejlighed ved strand (Port de Soller) med udsigt
og evt. fælles pool, en selvstændig ’finca’ med egen pool, eller et byhus i sten med pool. Boligen vil minimum have tre soveværelser samt to badeværelser, og samlet have plads til mindst otte sovende.

“Ønsker du at blive ejer af en Premium?

Finn Christensen, adm. direktør & stifter Se vores Premium pulje åben for tegning