Velkommen til MH14 Premium

Udbudspris: 2.750.000 kr.
Fællesudgifter: 4.100 kr.

Kontakt vores salgsrådgiver
image/svg+xml

Marbella, Mallorca, Megève, Villefranche og Piemonte

MH14 Premium er designet til dig, der ønsker god plads i boligerne og oftest rejser med hele familien eller vennepar. I denne type pulje bliver du, sammen med 28 andre familier, ejer af fem luksusboliger på fem toplokationer i Europa. Boligerne har en fantastisk beliggenhed med en vifte af oplevelsesmuligheder lige udenfor hoveddøren.

Marbella

Denne nybyggede villa er beliggende i El Campanario – på den såkaldte “New Golden Mile” mellem Marbella og Estepona.

Villaen på ca. 300 m² ligger i første række til golfbanen og byder på egen pool, privat have og over 100 m² terrasser fordelt på to etager.

I stueplan finder man gæstetoilet og køkken i forbindelse med stuen. De store skydedøre forbinder rummet med terrassen og skaber en flydende overgang mellem inde og ude.

På førstesalen finder man to soveværelser – begge med eget badeværelse og direkte adgang til en rummelig terrasse. I underetagen ligger yderligere to soveværelser med en suite badeværelser, et multirum, et ekstra værelse og et teknikrum.

Mallorca

MyHomes byder dig velkommen indenfor i denne skønne lejlighed, beliggende i det eftertragtede Port Sóller på vestkysten af Mallorca.

Boligen ligger tilbagetrukket op ad bjerget med panoramaudsigt over Port Soller og i gåafstand til restauranter, caféer og stranden i bugten.

Lejligheden er på 107 m2 fordelt på to etager bestående af stueplan og 1. sal. I stueplan træder man direkte ind i et stort opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse og med adgang til en delvis overdækket, sydvestvendt terrasse, hvorfra man kan nyde de smukkeste solnedgange.

På 1. sal er der tre værelser, det ene med en suite badeværelse og adgang til balkon med den skønneste udsigt over bugten. De to andre værelser har delt badeværelse. Overalt er der loft til kip.

Lejligheden har desuden eksklusiv brugsret til en omkring 80 m2 stor, privat tagterrasse med egen adgang. Terrassen er indrettet med et soldæk, privat pool og udebruser, hvor man kan nyde en blændende panoramaudsigt og sol hele dagen.

“Detaljer er gennemtænkt, alt er der, og funktionaliteten når man “lever” i boligen spiller. Det skinner igennem at dette ikke er tilfældigt.” – Trine & Tom, ejere i MH14 Premium.

Villefranche

Du bliver også medejer af denne skønne lejlighed i Villefranche-sur-Mer, en charmerende havneby beliggende på den franske Riviera, imellem Nice og Monaco.

Boligen har en betagende panoramaudsigt over den azurblå bugt og den eksklusive halvø Cap Ferrat. Allerede når man træder ind i lejligheden, åbner det smukke vue sig gennem de store skydedøre mod den sydøstvendte terrasse på ca. 17 m2 – perfekt til solrige morgenmåltider og afslappende eftermiddage i skyggen.

Lejligheden rummer ca. 104 m2 og har en veldisponeret planløsning med plads til privatliv både til ejerne og deres gæster. Derudover er der god loftshøjde, og boligen indeholder tre værelser, tre badeværelser,  køkken og en rummelig stue med masser af naturligt lys.

Ejerne har desuden adgang til en skøn fælles pool og privat tennisbane.

Megève

Denne skønne chalet-lejlighed er beliggende i området Rochebrune i Megève, og er det område, der bedst kombinerer følelsen af at være midt i naturen med fornuftig afstand til byen.

Lejligheden ligger i et eksklusivt byggeri med et fælles wellness-område i kælderen, hvor der er pool, steam og sauna samt et lille motionsrum

Selve lejligheden er på ca. 87 m2 og består af tre værelser, et komplet badeværelse, to bruserum og et gæstetoilet. Derudover er der køkken og stue i åben forbindelse og med udgang til nordøstvendt balkon på ca. 12 m2, hvorfra man på en klar dag spotter toppen af Mont Blanc.

Der er elevator i bygningen, og hver lejlighed har privat parkering, skab til ski og opbevaringsrum i kælderen.

Vi har ikke fået taget professionelle billeder af den nye bolig, som endnu ikke er taget i brug, men herunder kan du fået smugkig på boligen. 

Piemonte

Foreningen sidste bolig bliver et landhus i et UNESCO-fredet område i Piemonte, kun få kilometer nord for vinbyen Canelli og en kort køretur fra områdets hovedby Nizza Monferatto. Her bygger vi nu et lækkert nyt hus i autentisk stil.

Overalt bliver man mindet om det, som det hele området handler om, nemlig vin. Fra huset vil man kunne følge arbejdet i markerne med at dyrke planterne, og når det bliver høstsæson, vil man se og opleve den særlige stemning, det giver, når druerne håndplukkes og efterfølgende transporteres på små traktorer med lad rundt på de små veje.

Vi bygger et toplans hus på omkring 220 m2 i mursten, med pudsede facader og forsynet med smukke skodder. Indvendigt bliver huset med buede terracotta tegllofter i kombination med trælofter til kip.

Der vil blive etableret gode udeområder med pool, overdækket terrasse og selvfølgelig en traditionel pizzaovn.

Vi har udarbejdet nogle visualiseringer, der giver en ide om det ”look and feel”, vi ønsker at skabe. Selvfølgelig med forbehold for ændringer.

For mere information kontakt vores salgsrådgiver Poul Piester

☎️+45 53 78 00 37 📧ppi@myhomes.dk Eller tilmeld dig vores næste infomøde