Velkommen til MH16 Comfort+

Udbudspris: x kr.
Fællesudgifter: x kr./måned

Kontakt vores salgsrådgiver

Mallorca, Villefranche, Barcelona, Hornbæk og Piemonte

MH16 Comfort+ er velegnet til dig, der oftest rejser med de nærmeste og som også gerne vil have plads til hele familie eller de tætteste venner. Det er derudover muligt at medbringe hund i boligerne. I denne type pulje bliver man sammen med 28 andre familier, ejer af fem luksusboliger de skønneste steder i Europa. Boligerne ligger altid godt placeret og med masser af oplevelsesmuligheder lige udenfor hoveddøren.

Mallorca

MyHomes byder dig velkommen indenfor i denne skønne lejlighed, beliggende i det eftertragtede Port Sóller på vestkysten af Mallorca.

Boligen ligger tilbagetrukket op ad bjerget med panoramaudsigt over Port Soller og i gåafstand til restauranter, caféer og stranden i bugten.

Lejligheden er på 80 m2 fordelt på to etager. I stueplan træder man direkte ind i et stort opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse og med adgang til en delvis overdækket, sydvestvendt terrasse, hvorfra man kan nyde de smukkeste solnedgange. I underetagen er der to værelser og to badeværelser, det ene en suite.

Lejligheden har desuden eksklusiv brugsret til en stor, privat gårdhave, som er indrettet med spiseplads og loungemøbler. Der er adgang til en fælles pool i bebyggelsen.

“Vi har netop haft vores første besøg i huset i Port de Sóller, og det bliver bestemt ikke det sidste. Det var med spænding da vi ankom – vi havde aldrig været i byen før, men allerede ved første øjekast blev vi fuldstændig tryllebundet. Udsigten er nærmest malerisk og så smuk, at man må knibe sig selv i armen.

Huset ligger fantastisk – roligt og med den skønneste udsigt over bugten og bjergene, men samtidig i behagelig afstand til byens hyggelige liv. Restauranterne i området var en dejlig overraskelse med god variation og kvalitet, og vi nød at kunne slentre ned til havnen hver aften.

Vi glæder os allerede til at vende tilbage.” – Dennis, ejer i MH16 Comfort+.

Villefranche

Foreningens anden bolig er en skøn lejlighed i et af Sydfrankrigs mest betagende kystområder, Villefranche.

Boligen byder på 72 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to etager. I det øjeblik, du åbner døren til lejligheden, møder du af udsigten til bugten og det azurblå hav. Det store åbne rum på første sal er hjertet af boligen, og her kan familien samles til afslapning i stuen, madlavning i køkkenet og middage ved spisebordet.

Lejligheden har to skønne sydvendte terrasser, to soveværelser samt to badeværelser og et gæstetoilet.

Der er adgang til en fælles pool i bebyggelsen.

“Fuldstændig fantastisk lejlighed. Den fungerer SÅ godt og er virkeligt dejligt indrettet.” – Frederikke, ejer i MH16 Comfort+.

Barcelona

Kunne du tænke dig at have hjemme i fascinerende Barcelona, så får du i denne pulje også egen nøgle til en skøn storbyslejlighed beliggende i det autentiske gotiske kvarter, midt i de pulserende, charmerende historiske gader, men alligevel i en sidegade, hvor man får den særlige følelse af at være iblandt de lokale.

Den100 m2 store lejlighed består af stue og køkken i åben forbindelse og med to franske altaner, som er så dybe, at man kan sidde på en caféstol og nyde byens vibe. Derudover byder boligen på to gode soveværelser og to badeværelser en suite.

Boligen er totalt istandsat med bevarelse af originale detaljer. Efterfølgende har vores indretningsteam tryllet med materialer og farver, der blender perfekt ind i boligens rå udtryk.

“Fed beliggenhed, god størrelse… god indretning. Gode vibes… vi er glade.” – Inga, ejer i MH16 Comfort+.

Hornbæk

Dette moderne og charmerende sommerhus er beliggende i det ældste sommerhusområde i Nordsjælland, Hornbæk, på en naturskøn grund.

Boligen er på ca. 110 m2 fordelt på et køkkenalrum i åben forbindelse med stue, en hems, tre soveværelser og to badeværelser, hvor af det ene er en suite. Dertil er der en stor terrasse på ca. 100 m2 med to overdækkede arealer samt en udebruser.

MyHomes har på vanlig vis fyldt boligen med lækkert interiør og alt, hvad der kan ønskes af udstyr, således den er funktionel, hjemlig og fungerer som en perfekt base for ejernes ferie.

“Det er en skøn bolig og vi føler os meget hjemme!” – Camilla, ejer i MH16 Comfort+.

Piemonte

Foreningen sidste bolig bliver et landhus i et UNESCO-fredet område i Piemonte, beliggenhed midt i vinmarkerne omkring Santo Stefano Belbo og med 360 grader udsigt til de små landsbyer omkring samt til Alperne.

Boligen er en gammel gård bygget i de traditionelle langhe sten, som vi delvist fritlægge i renoveringen. Huset er i to plan og på i alt ca. 220 m2. Vi er i gang med en gennemgribende renovering, så huset bliver lækkert og funktionelt, om man er afsted sommer eller vinter.

Der bliver 4 soveværelser og 2-3 badeværelser. Renoveringen vil ske med respekt for og med bevarelse af de mange autentiske detaljer, vi er så begejstrede for, såsom de buede terracotta lofter og den flotte stentrappe.

Der vil blive etableret lækre udeområder med pool, overdækket terrasse og selvfølgelig en traditionel pizzaovn.

Vi har udarbejdet nogle visualiseringer, der giver en ide om det ”look and feel”, vi ønsker at skabe. Selvfølgelig med forbehold for ændringer.

For mere information kontakt vores salgsrådgiver Poul Piester

☎️+45 53 78 00 37 📧ppi@myhomes.dk Eller tilmeld dig vores næste infomøde