Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Vi nyder livet som boligejere

Lene Pind, Kommunikationschef MyHomes kommunikations- og PR-indsatser
Lene Pind, Kommunikationschef
Bolette Holck, ejer i Comfort forening.
Bolette Holck, ejer i Comfort forening.

Bolette Holck er ejer i en af vores Comfort foreninger. Vi har mødt Bolette og spurgt hende, hvordan det egentlig er at være ejer af deleferieboliger. Du kan læse Bolettes beretning herunder, hvor hun blandt andet fortæller om, hvad hun sætter mest pris på, og hvad der har overrasket hende.

Det betyder rigtig meget at vide, at når vi kommer ned til boligerne, så er alt bare i orden. Du risikerer ikke at stå på et hotel og blive skuffet over det, der møder dig. Når vi er i MyHomes boligerne, er det lidt ligesom at komme hjem.

Der er et fuldt udstyret køkken, hvor du kan lave alt mad. Om det så er en springform, så du kan bage en kage. Der er tænkt på det hele, og det synes jeg er rigtig rart.

“Der er en lethed over at rejse på denne måde”.

Vi har altid kun en kabinekuffert med, så vi ikke skal indtjekke bagage. Det kan lade sig gøre, fordi alting er i boligerne. På den måde optimerer vi tiden og får mest mulig ud af den. Der er en lethed over at rejse på den måde.

Det er virkelig afslappende at vide, at du kender forholdene og nemt kan finde bageren og supermarkedet. Du skal heller ikke nå alting på samme rejse, fordi du ved, at du kommer tilbage igen og igen. Tiden er på den måde ikke så vigtig, og det føles virkelig afslappende.

Min mand og jeg har været i alle fem boliger flere gange, og vi har også ofte taget 14 dage i træk. Det er der god mulighed for, når man ikke er afhængig af udelukkende at skulle vælge skolernes ferier.

“Det er ikke noget problem, at det bliver lidt koldt og mørkt om aftenen, fordi du har en dejlig bolig at trække dig tilbage i”.

Det har overrasket mig positivt, hvor nemt og dejligt det er at rejse uden for højsæson. Det er ikke noget problem, at det bliver lidt koldt og mørkt om aftenen, fordi du har en dejlig bolig at trække dig tilbage i. Du kan gå rundt i shorts og kjole om dagen, og så gør det ikke noget, at det bliver koldt om aftenen. Det vil du ikke opleve på et hotel. Nu sidder vi jo hjemme hos os selv om aftenen og hygger os.

Boligerne er indrettet således, at du uden problemer kan have venner med. Man har som udgangspunkt sit eget værelse og badeværelse – selv i en Comfort bolig. Det gør det bare VIRKELIG nemt at rejse med nogen.

Aftenhygge på terrassen på Mallorca. Privatfoto.
Aftenhygge på terrassen på Mallorca. Privatfoto.

Boligerne passer til rigtig mange behov. De er ikke større, end det er hyggeligt kun at være to afsted, men de rummer fint mulighed for at rejse med venner eller have familien med. Især landhuset i Piemonte er meget egnet til familier.

Jeg vil ikke bryde mig om at have en gigantlejlighed, hvis det kun er min mand og jeg, der er afsted. Langt de fleste menneskers behov vil være dækket i en Comfort lejlighed.

“Med fem boliger til rådighed er det klart, at man har nogle favoritter, og du behøver ikke at kunne lide dem alle lige meget”.

Der er min fornemmelse, at alle ejere har deres favorit-boliger, som de booker mest. Jeg elsker for eksempel Barcelona og Villefranche. Her er det et plus, at vi ikke behøver at have bil. Landhuset i Piemonte er også rigtig dejligt, og Mallorca er skøn. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at vores lejlighed lå i Port de Sóller, da det er mit favoritområde på Mallorca. Der er dog ingen tvivl om, at alle boligerne og lokationerne kan noget forskelligt, og det sætter vi pris på. Og med fem boliger til rådighed er det klart, at man har nogle favoritter, og du behøver jo heller ikke at bruge dem alle lige meget.

For hver gang du besøger dine boliger, lærer du noget nyt at kende. For eksempel mødte vi sidste gang, vi var i Barcelona, en mand, der er projektleder på grønne tagprojekter. Vi fik en spændende rundvisning og lærte på den måde noget nyt. Det er jo det, der er så fedt ved at have sit eget sted at komme tilbage til. Man ser nogle andre ting fra gang til gang og lærer de lokale at kende.

“Det er trygt at vide, at MyHomes ordner alt det praktiske, og er der, når vi har brug for hjælp”.

En sidste ting, jeg gerne vil nævne, er, at det er trygt at vide, at MyHomes ordner alt det praktiske, og er der, når vi har brug for hjælp.

Vi var på et tidspunkt i Piemonte, mens der opstod et frygteligt uvejr. Da lynet slog ned, gik alt strøm, internet osv., og vi havde problemer med at finde tavlerne. Jeg må indrømme, at vi ikke havde orienteret os på forhånd, der er jo en udførlig manual til boligerne, hvor den slags står, men det havde vi ikke fået gjort.

Jeg kan kun sige, at det var forbilledligt, den måde hvorpå MyHomes Support var på sagen med det samme. På grund af det voldsomme uvejr tænkte jeg, at der ikke ville komme nogen ud og fikse det lige med det første. Men det gjorde der, og inden for en time var det ordnet.

Jeg har aldrig oplevet magen til effektivitet. De folk, der kom ud, var de samme, som havde monteret anlægget, så de kendte huset og installationerne. Det tænker jeg er en af de mange fordele ved være ejer af MyHomes boliger. De samarbejdsrelationer, MyHomes har etableret, kommer os ejere til gode. Jeg tror faktisk, at man får lidt bedre service, end hvis man ”bare” var privat ejer af en bolig.

 

Ønsker du også at føle dig hjemme i Europa?

Se her, hvilke puljer der er åbne for tegning PULJER TIL SALG