Hør mere om MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Din Piemonte-drøm er i trygge hænder

Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator
Piemonte norditalien landhus feriebolig drømmebolig vinmarker

Med MyHomes kan drømmen om et klassisk landhus i Norditaliens bakkede landskab blive til virkelighed, i kombination med fire andre luksusboliger i Europa. Vi har stor erfaring med at forvandle gamle landhuse til skønne hjem med autentisk atmosfære. En opgave, som kræver ekspertise og rigtig mange måneders vedholdende arbejde. Læs, hvad det indbefatter – fra scouting til handlen, projekteringen, renoveringen og indretningen af boligen.

Drømmer du om at eje et skønt landhus midt i Italiens frodige vinmarker, hvor tempoet er skruet helt ned, og du har tid til fordybelse? Måske har du allerede fundet drømmehuset, som “bare” har brug for en kærlig hånd. Problemet er dog ofte, at et sådan projekt er langstrakt og kræver flere ressourcer, end man måske lige er klar over. Det kender vi alt til i MyHomes. Det er nemlig hverken en nem eller kort proces at få drømmen til at blive til virkelighed, og derfor tager vi det meget alvorligt, når vi forvandler en bolig til et hjem for vores ejere.

Ekspert-hænder

Vi har et rutineret team, som både arbejder fra kontoret i Danmark og på lokationerne, hvor boligprojekterne bliver håndteret professionelt og sikrer den høje kvalitet i udtryk og funktionalitet.

Det er vores udviklingschef, Rikke Skouboe, der med sit indgående kendskab til lokationerne udvælger unikke placeringer, hvor drømmeboligen bliver til. Foruden hendes passion for netop dette, har Rikke opbygget et solidt netværk af lokale ejendomsmæglere, som er instrueret i MyHomes’ kriterier. Beliggenheden er det vigtigste, og Rikke bestræber sig på at finde steder, der er tæt på by og kultur, men hvor ejerne har privatliv og udsigt til smukke naturområder. Der tages også hensyn til praktiske parametre som eksempelvis afstanden til den nærmeste lufthavn og lokale by.

Lokale regler

Når den helt rigtige placering er fundet – med eller uden bolig – begynder handlen, hvilket vores administrationschef, Janne Rosendal Boisen, står i spidsen for. Med rigtig mange bolighandler bag sig, er denne proces i kompetente hænder hos Janne og hendes team, og du kan som ejer se frem til en struktureret og tryg proces. Retter man blikket mod Sydeuropa, foregår bolighandel ofte på en anden måde end her i Danmark, og det er derfor vigtigt at have styr på de lokale regler omkring skatte- og arvemæssige forhold.

Mens handlen pågår, opstartes projekteringen af huset. I Piemonte arbejder vi både med projekter, der skal bygges fra grunden, og med ældre huse, som skal totalrenoveres. Uanset typen af projekt, ønsker vi at designe et klassisk landhus, der passer ind i det autentiske miljø.

Hver kommune i Piemonte har deres egne traditioner for byggestil, hvilket håndhæves stramt af UNESCO, og det er derfor vigtigt at kende til reglerne, når man opstarter et så omfattende projekt. Alt dette har vores arkitekt og projektleder, Thomas Jensen, helt styr på og i tæt samarbejde med lokale entreprenører, designer han husene, så de bliver lækre, funktionelle og i tråd med traditionerne.

Billederne viser nogle af de 7 projekter, vi lige nu har i proces i Piemonte.

I tæt dialog og hyppige tilsyn

Når projektet er defineret, og handlen er gennemført, søges der om byggetilladelse. Det tager typisk 3-4 måneder at opnå tilladelsen, hvis ikke der er komplikationer eller væsentlige indsigelser fra UNESCO. Denne proces kan være udfordret af fx. lange behandlingstider hos de lokale myndigheder, så her er det essentielt med vedholdende opfølgning sammen med den lokale samarbejdspartner.

Byggeperioden for et nyt hus er ca. 16-18 måneder, fra byggeriet går i gang. Det kan synes som lang tid i forhold til, hvad vi er vant til i Danmark, men sådan er det i Italien og især i UNESCO-fredede områder. Det hænger til dels sammen med deres byggemetoder og den grad af håndværk, der ligger bag opførelse af eksempelvis stenfacader og tag.

Under byggeprocessen er det vigtigt at følge boligens udvikling tæt, idet der er hundredevis af detaljer, som skal håndteres og afklares løbende. Gennem hyppige tilsyn sikrer vores arkitekt, Thomas, og projektkoordinator Anne Marie Harder, at projektet kommer godt i mål. Anne har den store fordel, at hun taler flydende italiensk og endvidere bor størstedelen af tiden i Italien, så hun er nær byggepladserne og har en tæt dialog med de lokale ingeniører og entreprenører.

Perfektionering af et hjem

I projektets sidste fase er det især nødvendigt at være til stede og sikre, at arbejdet får den rette finish. Vi har på dette stadie i processen lagt os fast på en indflytningsdato, som er meldt ud til ejerne. Det er derfor ekstremt vigtigt at overholde tidsplanen, da de første ejere har planlagt deres rejse og glæder sig til at se deres nye hjem.

Når håndværkerne har lagt den sidste hånd på projektet, ankommer flyttebilen og derefter indretningsarkitekterne. Det kreative team er med på projektet fra starten for at udtænke de bedste løsninger både funktionelt og æstetisk. Tidligt i processen besluttes farver på vægge, placering af stikkontakter, møbler og inventar m.m. Indretningsarkitekterne pakker de mange flyttekasser ud, indretter æstetisk og gør hjemmet hyggeligt.

Som vores projekt- og indretningskoordinator sørger Mette Højberg for koordinering, planlægning og struktur i projektfasen. Hun foretager desuden det sidste MyHomes touch, hvilket blandt andet indebærer at udruste hjemmet med alle fornødenheder i køkken, badeværelser, bryggers osv. Hun udarbejder desuden ejernes Velkomstbog, hvor de finder alle nødvendige oplysninger om boligen som opbevaring af inventar, koder, regler for parkering og affaldssortering samt de nærmeste indkøbsmuligheder.

Her vises billeder af tilsyn af boliger i Piemonte.

Drift og vedligeholdelse

Når en MyHomes bolig er i drift, overtages administrationen af vores Support- og Administrationsafdeling. Supportteamet er ikke kun ejernes livline, de hjælper også med at løse de udfordringer, der kan opstå i boligen eller udeområderne. Vi har et netværk af lokale samarbejdspartnere, som ofte hurtigt kan tilse problemerne, og som gerne går den ekstra mil for at holde ejerne og MyHomes glade.

Teamets nyeste talent er Mikkel Pedersen, MyHomes’ Facility Manager, og han er et vigtigt bindeled i boligens proces. Det er nemlig ham, der med sin ekspertise koordinerer vedligeholdelse af boligerne samt står for nye tiltag og forbedringer.

Det er et tungt arbejde at komme i mål med drømmeboligen, og processen stopper ikke, når man er flyttet ind. I MyHomes er vi glade for at kunne realisere drømmen, og det er vores målsætning at finde, handle, renovere og administrere jeres boliger på en professionel og transparent måde. Og hver bolig skal have Wauw-effekt.

Ønsker du at eje et landhus i Piemonte samt fire andre ferieboliger?

I vores Premium pulje åben for tegning, har vi allerede fundet de to første boliger – herunder et skønt projekt i Piemonte. Læs om vores Premium pulje