Hør mere om MyHomes

24. oktober kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Megève byder på fantastisk skiløb og meget, meget mere

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen , Adm. direktør og stifter
skilift ski himmel ferie

BYEN

Megève ligger 1.000 meter over havets overflade og er en smuk middelalderby med 4.000 faste indbyggere. Den blev oprindeligt udviklet i 1920’erne som det franske alternativ til det glitrende St. Moritz i Schweiz. Byen har specielt i den gamle bydel mange brostensbelagte gader, og da denne del er bilfri, ser man ofte hestevogne. Alt i alt en stemning, der vil sende dig tilbage til en mindre fortravlet tid.

SKIOMRÅDET
Megève har over 300 km pister spredt over tre bjerge. De to vigtigste er Mont d’Arbois og Rochebrune, der er forbundet via en svævebane. Det tredje område, Le Jaillet, som ligger på den anden side af dalen, er det mindste område af de tre.

Der er adgang til Mont d’Arbois via en gondol fra centrum af byen. En to-trins gondol opererer mellem Mont d’Arbois og skråningerne ned til Le Bettex og St Gervais. Fra Mont d’Arbois kan du køre mod Mont Joux og Mont Joly. Fra Mont d’Arbois tager en svævebane dig over til Rochebrune. Til Le Jaillet er der adgang fra den nordlige del af byen med en gondol.

Megève er indtil videre forholdvis ukendt i Danmark, men i 2017 anmeldte det engelske The Guardian skiområdet i Megève. Du kan læse anmeldelsen her.

Her ses skiområdet – der findes i alt 159 pister i Megève. 50 grønne, 27 blå, 59 røde og 23 sorte pister. Der er skiløb til alle niveauer. Du kan læse en gennemgang af niveauerne her.

pistkort ski megeve

Megève er skimæssigt en del af Mont Blanc området med i alt 998 km pister. Med MONT BLANC Unlimited liftkortet kan man blandt andet komme til Chamonix (Frankrig), Verbier (Schweiz) og Courmayeur (Italien). Læs mere her.

BOOK EN DANSK GUIDE TIL HELE OMÅDET

I Megève er der godt skiløb både på og udenfor pisterne. Asmus Nørreslet, der har taget dette billede, er en dansk guide i området. Læs mere om ham og se masser af billeder fra Megève på http://www.norreslet.dk

ski slalom alpin vinter sne grantræer

MEGÈVE BYDER PÅ OPLEVELSER HELE ÅRET
Megève ligger i hjertet af Pays du Mont Blanc og er fyldt af aktiviteter året rundt. Du kan stå på ski, snowboard, cykle, vandre, tage en tur i hestevogne eller hundeslæde, spille golf, rafte, sejle i kano, prøve paragliding, flyve en tur i luftballonflyvning eller bare vælge at nyde livet og slappe af. Tour de France kører også ofte igennem byen i juli.

Til vandrerne er der 150 km markerede vandrestier at begive sig ud på, og på cykel kan man udforske et netværk af over 300 km af skiltede stier. Det lokale sportscenter er hjemsted for en skøjtebane, indendørs og udendørs swimmingpools, et fitnesscenter, samt et spa-område.

Megève og shopping passer godt sammen, der kan shoppes i luksus-butikker, antikvitetsforretninger, guldsmedjer og kunstgallerier, som man møder når man slentrer gennem gyderne i byen.

GASTRONOMI OG MEGÈVE 
Det er hovedsageligt takket være sin historie og landbrugsarv, at Megève i dag er en af de største ambassadører indenfor bjerg-gastronomien.

De 45 lokale gårde producerer varer af højeste kvalitet, og i næsten et århundrede har det tiltrukket generationer af unge talentfulde kokke. Megève har 89 restauranter, hvoraf de fem af dem har Michelin stjerner. Det er der ikke mange byer, der kan prale af.

Byens kokke bruger de lokale råvarer – fra kød fra Megèves eget slagteri til ost og yoghurt fra Ferme de Joseph, og naturligvis planterne og urterne, der vokser i bjergene. Fredag formiddag året rundt besøger både de lokale og turister det ugentlige marked i Megève, der byder på mange lokale specialiteter.

Læs mere om skiområderne i Megève

Megèves skiterræn består af sammenlagt tre ski-områder, der samlet dækker mere end 300km pister. Området har en World Cup piste, og der er nordvendte, sydvendte og sydvestvendte pister med masser af flot natur.

På ski i Megève