Hør mere om MyHomes

10. december kl. 17.30

Tilmeld dig informationsmøde

Sådan bygger vi i Piemonte

Lene Pind, Kommunikationschef

Når vi bygger eller renoverer MyHomes-boliger, gør vi det med respekt for det miljø, som boligen ligger i. Det er således vigtigt at se på omgivelserne, boligens struktur og autenticitet, når vi lægger planerne for forvandlingen. I den proces er vores lokale entreprenører vigtige samarbejdspartnere. I Piemonte er entreprenøren Alfonso lige nu i gang med flere renoveringsprojekter for os.  Vi har mødt ham på arbejde på en byggeplads i Canelli, et UNESCO-beskyttet område, hvor et mere end 100 år gammelt hus er ved at blive omdannet til en drømmebolig for en Comfort-forening.

Alfonso og hans far er ejere af en entreprenørvirksomhed i Piemonte, som har eksisteret i mere end 25 år. De arbejder kun lokalt og benytter lokale håndværkere og materialer til deres byggerier. Det gør de, fordi de således har det bedste kendskab og kan stå inde for kvaliteten.

“Vi bruger naturlige materialer, der kan ånde, og som giver et godt indeklima. Husene bliver primært bygget med sten og træ – stenene er lokale fra Alperne i Piemonte, og alt træ til konstruktioner, vinduer og døre er fra lokalområdet. Tagstenene i tegl er dog fra Bologna, som har de største producenter af de berømte italienske “cotto” tegl”, siger Alfonso.

DET VÆRDIFULDE SAMARBEJDE

Tillid er et væsentligt kriterie, når vi vælger vores samarbejdspartnere, og vi har gennem flere år arbejdet sammen med Alfonso og hans far på de omfattende renoverings- og byggeprojekter i Piemonte. MyHomes Development Team planlægger, projekterer og udvikler projekterne. I byggefasen arbejder vi tæt sammen med alle vores entreprenører, håndværkere osv., så vi kan stå inde for både materialevalg og byggekvaliteten. Et samarbejde som Alfonso også beskrev, da vi mødte ham på byggepladsen.

“Det gode ved MyHomes er, at de har klare ideer om, hvad de vil med projekterne. Så vi ikke spilder tid. Det er effektivt. Der er fra starten en designplan og en indretningsplan, som vi får indsigt i. Dermed behøver vi ikke at lave tingene om flere gang, som det f.eks., sker nogle gange, når et ægtepar ikke er helt enige om, hvor køkkenet skal være”, siger Alfonso med et glimt i øjet.

BYGGEBRANCHEN UNDER PRES

Det har været svære tider for byggebranchen et stykke tid nu. Priserne er gået op, og materialerne har været svære at få fat i. Ikke desto mindre har vi fundet og forvandlet adskillige boliger til vores etablerede foreninger. Nogle gange tager det lidt længere tid og med flere knaster undervejs, men vi lykkes hver gang, og det kan vi blandt andet også takke dygtige folk som Alfonso for. Han og hans team har en ordentlighed og ansvarlighed, som er uvurderlig for både MyHomes og ejerne. Til spørgsmålet om, hvordan de lykkes med at få enderne til at nå sammen på projekterne, svarer Alfonso:

“Nogle gange må vi justere planerne undervejs, og andre gange har vi forhandlet priser med leverandørerne. Jeg forsøger ikke at udvide budgettet for meget for kunderne, og heldigvis er det gået nogenlunde, så vi har ikke mærket det så meget”.

Alfonso er en beskeden mand, som sætter en ære i at være en god samarbejdspartner. Han er også en optimistisk person, og derfor ser han altid konstruktivt på udfordringerne og fremtiden for byggeprojekterne i Piemonte.

“Det gode er, at der er mange, som gerne vil investere her i området. Så problemet er ikke så meget priser og materialer, som det er at finde egnede huse og grunde”, siger Alfonso med et stolt ansigtsudtryk.

EN ITALIENSK ILDSJÆLD

Alfonso er nemlig forelsket i sit lokalområde. Han bor og arbejder i den del af Piemonte, som MyHomes-boligerne findes i, og vi tager ham gerne med på råd, når der skal scoutes efter nye projekter. Han har også kontakten til kommunerne og UNESCO og undersøger muligheder samt ansøger om tilladelser. Til det arbejde siger han:

“Nogle gang vil Rikke (red. MyHomes’ udviklingschef) have mit syn på en boligs struktur eller muligheder. Hun er nødt til at være sikker på, at potentialet er der, og det kan forløses, som hun forestiller sig, før MyHomes køber på vegne af ejerne”.

AUTENTISK LANDHUS MED EGEN VINKÆLDER

Herunder kan du se billeder af den Comfort-bolig, som Alfonso og hans team blandt andet er ved at renovere. Der er tale om en totalrenovering af det gamle hus fra 1900-tallet, som har en masse fine gamle detaljer og ikke mindst en antik vinkælder. Når huset er færdigt om ganske få måneder, står der et ”nyt” hus med nye installationer, vinduer og døre, tag, pool osv. Huset bliver bygget energivenligt og vil ikke kræve det store vedligehold i mange år. 

Se boligens færdige udtryk

Se billederne