Hør mere om MyHomes

Håndværk med holdning i Megève

Emma Kristensen Kommunikationskoordinator
Emma Kristensen, Kommunikationskoordinator

Når vi udvikler nye MyHomes-boliger er det med øje for detaljerne, holdbarheden og kvaliteten. Vi har netop overdraget nøglerne til foreningen i MH05 Premium, som kan se frem til at indtage deres luksuriøse chalet-lejlighed i det mondæne Megève. Boligen er renoveret med enestående snedkerdetaljer, som definerer udtrykket i hele lejligheden med det rustikke genbrugstræ.

HOLDBART GENBRUGSTRÆ 

Det såkaldte “Old Wood” træ er et populært materiale at anvende i Megève, og er derfor også blevet brugt i renoveringen af tidligere MyHomes-boliger for at give den helt rigtige mountain-følelse. Træet har fået sit navn, fordi ingen nye træer fældes i forbindelse med produktionen, men i stedet genbruges planker og bjælker fra nedlagte huse og lader. Genbrugstræet stammer fra langsomt voksende fyrretræer, hvilket betyder, at træet er stærk og af god kvalitet. Der er mange flotte træårer og tætte årringe i træet, hvilket giver plankerne karakter og skaber dynamik i boligen, når vægge og lofter beklædes.

ENESTÅENDE HÅNDVÆRK

I MH05 Premiums chalet-lejlighed har den lokale snedker Perrin været inde over alle detaljer, der havde med træbeklædning at gøre. Perrin er vores gode samarbejdspartner, og vi er yderst tilfredse med hans håndværk, som altid står snorlige. Han arbejder også på en sådan måde, at der går mindst muligt af træet til spilde. Af samme grund ses det i boligen, hvordan træet til tider er opdelt i sektioner af mindre stykker træ, som har været til overs. Dette er på forhånd tænkt ind i indretningen, og derfor harmonerer interiøret smukt med genbrugstræets naturlige afvigelser. Det enestående snedkerarbejde giver således boligen sit eget unikke og gennemførte udtryk.

Herunder kan I se et billede af genbrugstræet, som er opdelt i sektioner på soveværelset, så det harmonerer med interiøret. 

seng pyntepuder genbrugstræ

RUSTIKKE OVERFLADER

Kigger man ekstra godt efter, ses de smukke detaljer i træbeklædningen tydeligt. Genbrugstræet er slebet med en grov høvl og har derefter fået en oliebehandling, men er ellers ubehandlet og står, som det ville gøre fra naturens side. Det giver den helt rigtige og rustikke stil, som vi frembringer i boligerne, der er beliggende i Megèves bjergtagende omgivelser. Den lidt rustikke overflade bliver med tiden mere glat – og endnu smukkere. Det ses eksempelvis i vægbeklædningen samt i vindueskarmen, hvor strukturen på træet træder frem.

På billedet under ses vindueskarmen i stuen, hvor træets rustikke overflade kan fornemmes.

old wood genbrugstræ

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN

Det er imidlertid lang fra alt i boligen, som har rustikke overflader. Sammen med Perrin har vi skabt mange elegante løsninger i træbeklædningen, som ikke havde været mulige uden en erfaren snedker. Detaljerne ses blandt andet i master bedroom i MH05 Premiums nye hjem, hvor sengegavlen er fremstillet af ét langt stykke træ med indbygget radiatorskjuler. Med sine lige linjer og ubrudte overflade skaber denne detalje ro i rummet og fremstår knivskarpt.

Snedkeren har ligeledes bygget køkkenet med træbeklædning, der som noget af det eneste i boligen ikke er fremstillet i genbrugstræ, men som falder fint i tråd med boligens materialer og stil. Køkkenet har mange æstetiske detaljer, som den indbyggede emhætte og ventilation, der er skåret direkte i træet, og næsten usynligt befinder sig i soklen af køkkenet.

I billederækken kan I se eksemplerne beskrevet i ovenstående afsnit samt flere eksempler på de fine detaljer i snedkerarbejdet. Ønsker du at læse om indretningen af den nye Premium-bolig, kan du blive inspireret i indlægget her.

Se fotobogen

Megève

Det er altid en glædens dag, når et projekt afsluttes, og vi kan byde ejerne velkommen i deres nye hjem.

Når en bolig står klar, bliver den fotograferet, og billederne samler vi i en fin fotobog. De giver et godt indtryk af, hvad du kan forvente som medejer af fem luksusboliger i Europa.

Du kan i linket herunder bladre gennem de flotte billeder af MH05 Premiums luksuriøse bolig.

Se fotobog
de franske alper chalet aften nat