Hør mere om MyHomes

Boligfund i vinlandet til MH10 Comfort+

Rikke Skouboe, Partner og udviklingschef MyHomes
Rikke Skouboe, Partner & udviklingschef
Cavatore piemonte feriebolig

Ejerne i MH10 Comfort+ har meget at glæde sig til. Foruden et nybygget sommerhus i Nordsjælland, der snart tager form, og en skønt beliggende lejlighed med havudsigt på Mallorca, har vi nu også fundet foreningens tredje MyHomes-bolig – et spændende renoveringsprojekt i Piemonte.

Der er endnu få pladser tilbage i MH10 Comfort+, hvor du bliver ejer af boliger i Hornbæk, Villefranche, Megève, Piemonte og på Mallorca. Læs mere om det nye fund i Piemonte, som du kan blive medejer af.

 

PLADS TIL BÅDE RO OG OPLEVELSER 

Tronende over det smukke bakkelandskab i fredfyldte omgivelser tæt på middelalderbyer og lokale vingårde, ligger et stenhus med en exceptionel panoramaudsigt. Huset ligger helt for sig selv, roligt og fredfyldt, ugeneret af naboer og med en privat adgangsvej og gate, som giver et ”estate” feel. 

Beliggende i omkring 450 meters højde, har huset en enestående udsigt over det langstrakte og åbne landskab, som området er kendetegnet ved. Husets lange facade er sydvendt, så man har solen hele dagen. Mod vest er der kig til Alperne, hvor man hele året kan skimte den evige sne på toppen.

Har man brug for lidt afveksling fra de rolige omgivelser, der indbyder til fordybelse, ligger Cavatore, en lille hyggelig by med omkring 300 indbyggere, kun omkring 1,5 km fra huset. Du kan gå derned, eller tage en af de cykler, vi udstyrer boligen med. Dertil er der heller ikke langt til den noget større by Acqui Terme, kendt og elsket af mange, og som har gode restauranter og mange spændende butikker. 

STENHUS FRA 1800-TALLET MED MODERNE FACILITETER

Grunden er stor, omkring 30.000 m2, men det er primært vild natur, der passer sig selv. Huset ligger fint på en ”hylde” i terrænet. Vi kommer til at rydde nogle træer, så udsigten bliver endnu mere panorama, end den er i dag.

Selve boligen er i en strukturel god stand, forstået således, at vi kan genbruge det eksisterende tag samt facaderne, der er bygget i de karakteristiske Langhe sten.

Huset skal have en gennemgribende renovering, ligesom der skal etableres gode udeområder, herunder pool og terrasser. Huset er udvidet i flere etaper, hvor den ældste del går tilbage til 1800-tallet, og det betyder, at mange af de indvendige mure er tidligere tykke facademure i sten, op til 80-100 cm tykke, som vi har planer om at åbne mere op, så vi får større og mere åbne rum. Der er også nogle virkelig fine buede terracotta-lofter i dele af boligen, som vi selvfølgelig kommer til at bevare og rense op. 

Huset er endnu ikke opmålt, men umiddelbart er det på omkring 200 m2. Vi forestiller os, at der bliver mulighed for hele 4 værelser og 2-3 badeværelser. Dermed får ejerne masser af plads til at tage af sted hele familien eller med venner.

Se video af udsigten.

“Bliv ejer af stenhuset med panoramaudsigt i Piemonte og fire andre eksklusive boliger i Europa

Finn Christensen, adm. direktør og stifter Læs mere om MH10 Comfort+